DEN GLOBALE ØKOLOGISKE ubalance er rykket højere op på verdensarenaens og storpolitikkens dagsorden. Stats- og regerings-lederne har indset, at energipolitik og global opvarmning har overordnet betydning. Verdensmedier har givet løsningen på problemerne et nyt navn: Den ny grønne revolution. Under den betegnelse har Information i de seneste uger berettet om en bølge af vækkelse, bekymring og vilje til forandring, der kendetegner glittede nyheds- og livsstilsmagasiner, Al Gores publicistiske enmandshær, Kinas regering, Informations læsere (nogle af dem) og en lang række af verdens store virksomheder (også den allerstørste, Wal-Mart).
En del af de danske erhvervsvirksomheder har samlet sig om Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling. En række planer har dokumenteret, at løsningen på klimaproblemet er inden for rækkevidde også for Danmarks vedkommende, hvis vi gør det godt nok og hurtigt nok. For dansk erhvervsliv, eksport og beskæftigelse er det en vinderstrategi at være blandt de førende i omvæltningen - som det fremgik af Informations kronikserie i sidste uge og af ugebrevet Mandag Morgen, der tog samme emne op i et særnummer i denne uge.
DESVÆRRE ER DEBATTEN præget af store ord, hvis indhold man ikke kan føle sig sikker på. For eksempel roser Statoil sig selv i tv-reklamer for den nye benzin, Bio 95. Den er tilsat fem procent sprit i stedet for det miljøskadelige MTBE. Men den bliver markedsført, som om Statoil nu er gået fem procent af vejen mod en ny grøn verden i balance - og har i sinde at gå resten af vejen.
Når alt kommer til alt svarer det jo ikke engang til at en storryger skifter fra Prince til Prince Light. Og hvis Statoil og alverdens andre olieselskaber i ramme alvor ville gå over til 100 procent sprit (etanol) og planteolie i benzintankene, fremstillet af sukkerrør i Brasilien, majs i det amerikanske Midtvesten eller kornprodukter og oliefrø fra markerne i hele verden, så ville det da først for alvor skubbe verdens økologiske kredsløb ud af balance. Til skade for både naturen og de fattige. Sprit fra afgrøder og planterester er kun en midlertidig og begrænset del af løsningen. Debatten - og forsøget på at påvirke befolkningen og kunderne til at tage udfordringen alvorligt - er bedst tjent med nøgtern oplysning. Uden for mange bizz-words og buzz-words.
SELVE BETEGNELSEN 'den ny grønne revolution' ligner sådan en smart overdrivelse. Men den er velvalgt: Det er faktisk en omvæltning, som vil ryste samfundenes grundvold, der skal til. Mange vil blive nødt til at ændre deres syn på livets værdier og symbolerne på deres egen status. Når omvæltningen er forbi, vil man se ned på en hel del af dem, man i dag ser op til. Meget af det, der i dag bliver betragtet som smart og moderne, vil efter omvæltningen blive set som tåbeligt og latterligt og fuldstændig ude af trit med udviklingen. Sådan er det jo med revolutioner, enten de er borgerlige, industrielle, røde, digitale, teknologiske eller grønne.
Tag blot et eksempel: I mange år har den økonomiske vækst i USA været større end den økonomiske vækst i Europa. Men USA's energiforbrug pr. omsat dollar har samtidig været langt højere. Europas (og Japans og Kinas) energieffektivitet er vokset mere end USA's. Når den grønne revolution engang har sejret, vil alle kunne se, at den ekstra rigdom, amerikanerne fik, kun var dem selv til skade. Det var penge, der blev brugt på at spilde energi, spilde tid, producere mere affald og skabe en fedmeepidemi.
DANMARK HAR VÆRET lidt mere fornuftig. I USA går mere end 60 procent af energien til spilde, når man laver strøm. I Danmark går mindre end 40 procent til spilde, når fjernvarmen regnes med. Og de amerikanske biler sluger langt mere benzin end de danske.
Alligevel vil også danskerne spørge sig selv, hvorfor vi ikke brugte vores muligheder bedre, mens tid var. På 30 år har vi øget det samlede forbrug med 50 procent, mens energiforbruget er nogenlunde det samme. Nu er vi kommet til det svære: Vi skal ned på en femtedel af det fossile energiforbrug eller mindre i løbet af de næste 40 år. Undervejs vil vi ærgre os over, at vi spildte chancerne dengang vi gennemførte den første og nemmeste del af den grønne revolution. Hver gang det lykkedes os at skære lidt ned på vores overforbrug af energi, skyndte vi os at omsætte gevinsten - i energiforbrugende varer og apparater.
Men sket er sket. Nu skal vi videre fra ord til handling. Det gælder den enkelte, som skal finde veje til et liv i bedre balance med de vilkår, vi jordboere faktisk lever under. Og det gælder vores politikere, som i løbet af de kommende måneder skal finde ud af, om de for alvor vil forbedre de rammer, der skal til for at gennemføre den næste fase af den grønne revolution i Danmark, eller de vil lade stå til. Første prøvesten er en handlingsplan for energipolitikken, forskningen, udviklingen, demonstrationsanlæggene og fornyelserne. Næste prøvesten er, om den gode vilje også udmønter sig på finansloven.
