Der mangler boliger i København som er til at betale for almindelige mennesker. Priserne eksploderer, og 45 kvadratmeter koster efterhånden 1.7 mio. kr.
En af grundene til vanviddet er den boligpolitik, som Københavns Kommune har ført siden midten af 1990'erne. Med socialdemokraterne i spidsen (og SF og de radikale på bagsmækken) har et alt for stort flertal bevidst ønsket at ændre befolkningen i København. Gøre den 'alsidig', altså få gode skatteborgere ind og fattigrøvene ud.
Det har været hensigten siden 1995, hvor alle partier undtagen Enhedslisten bl.a. vedtog at stoppe med at bygge almene boliger, satse på dyre ejerboliger langs havnen, fjerne de små billige lejligheder ved at lægge dem sammen, osv. Flertallet har siden fortsat denne asociale boligpolitik. Og den er lykkedes.
København er ved at blive en by, hvor kun de, der har penge (eller forældre med friværdi), kan flytte til. Mens de fattigste presses sammen i helt bestemte boligområder. Det betyder en social udrensning og en stigende ghettoisering i byen.
Hvis København fortsat skal være levende, uforudsigelig og spændende, så skal der være plads til alle slags mennesker i København.Ellers ender vores by med at blive alt for ensrettet.
Byg billigere
Derfor skal der bygges billige boliger, og ghettoerne - både de riges og de fattiges - skal brydes op. Det har Enhedslisten kæmpet for på rådhuset i flere år.
Man har jo ikke kunnet undgå at bemærke, at den socialdemokratiske spidskandidat til kommunalvalget også mener, at der skal bygges billige boliger. Dén ide er vi med på. Derfor blev vi noget forundrede, da socialdemokraterne ikke ville være med til at skrive deres eget forslag ind i den boligplan for de næste fire år, der nu er sendt i høring. Faktisk stemte de deres eget forslag ned.
For os skal der altså helst være sammenhæng mellem det, man siger udenfor rådhuset, og det man så gør indenfor murene.
Det er vigtigt at få bygget billige boliger. Det bliver ikke nemt. Det kræver, at der bygges ca. 20 pct. billigere end dagens almene byggeri i København. Men det kan lade sig gøre, hvis der er politisk vilje til det. Kommunen må selv til at investere i ombygning af tomme kontorer og loftsrum til boliger samt nybyggeri af billige kommunale udlejningsejendomme.
Vi vil prioritere byggeri af lejeboliger frem for ejerboliger for at sikre, at også mennesker, der ikke kan finansiere millionkøb, har en chance for at bo i byen.
Byfornyelse skal ske på beboernes betingelser. I dag har flertallet gjort lejlighedssammenlægninger til en betingelse for byfornyelsesstøtte. Dén betingelse skal fjernes.
For at bryde ghettoerne skal kommunen udnytte alle muligheder for at anvise i privat byggeri, herunder arbejde aktivt for en generel anvisningsret i privat boligbyggeri
Kommunen skal aktivt opkøbe private leje-, ejer- og andelsboliger med henblik på boligsocial anvisning På den måde kan de mennesker, hvis eneste mulighed i dag er at bo i bestemte almene boligområder, få tilbud om at flytte andre steder hen, hvis de selv vil det.
Hvis vi ønsker en blandet og mangfoldig by, skal der også være plads til både de fattige og de almindelige indkomster. Det kræver en grundlæggende ny boligpolitik.
