ISTANBUL - Tyrkerne har respekt for penge, og stor respekt for store penge. Derfor er der tilsyneladende også enighed om hernede, at folk med mange penge også skal have særlige privilegier. At man i en konkret sag ikke synes det samme i den danske udlændingestyrelse har både bestyrtet og forarget og endnu engang bidraget til, at Danmark har måttet finde sig i spot, hån og latterliggørelse i den tyrkiske presse.
Balladen handler om Cengiz Solakoglu, der tjener sine penge som bestyrelsesformand for en række store virksomheder i Tyrkiet, og som betaler skat i så store mængder, at han er nummer 50 på listen over Tyrkiets største indkomstskattebetalere. Altså en mand, der nyder betydelig respekt, og som er vant til, at ting for ham går lidt lettere end for alle andre.
En så velhavende mand kan naturligvis holde ferie, hvor han vil, og i år havde han tænkt sig at tage sin hustru med på krydstogt på Østersøen. Prisen var 6.000 euro (45.000 kr.), og turen skulle udgå fra København. Tyrkere skal have visum til alle lande undtagen Aserbajdsjan og Nordcypern. Sådan er det, og det er ikke svært at få, når man har både job og penge. Har man visum til et Schengen-land, har man til dem alle, og det skal bare fornys en gang imellem. Inden afrejsen til København opdagede Cengiz Solakoglu, at hans visum var udløbet, og han bad derfor sit rejsebureau ansøge om et nyt. Også det er kutyme. Da rejsen udgik fra København røg ansøgningen til det danske konsulat i Istanbul.
Ægteskabsattest
Set bagefter havde det nok været bedre for Solakoglu at søge et andet sted. For det, der siden skete, gjorde ham så rasende, at han aldrig fik sit visum, droppede rejsen og mistede sine 6.000 euro.
Det er almindelig kendt i Tyriet, at Schengen-landene praktiserer vidt forskellige visumregimer. Mest lempelig er Frankrig, der klarer proceduren på en dag. Andre lande bruger samme tid, men kræver flere papirer. På det danske konsulat udbad man sig rutinemæssigt en anstændig stak dokumenter for at behandle sagen, men til Solakoglus overraskelse bad man også om dokumentation for hans ægteskab.
"Jeg har været gift i 40 år, og jeg forstår det ikke. Hvorfor beder Danmark om det? Hvorfor er ægteskab så vigtigt for dem?" undrer Solakoglu sig i avisen Hürriyet.
Men dermed var det ikke slut. Efter endt sagsbehandling vil det danske konsulat ikke udlevere visummet til rejsebureauet, men kun til Cengiz Solakoglu personligt.
Og så knækkede filmen.
Cengiz Solakoglu vil aldeles ikke hente noget som helst personligt, så nu har han ofret de 6.000 euro, rejsen har kostet for i stedet at bruge lidt energi på at opfordre til boykot af Danmark: "Sæt Danmark på plads," opfordrer han i Hürriyet.
Samme avis filosoferer: "Er det ikke Danmark, der arrangerer den største sexmesse? Hvad skal de med en ægteskabsattest? De har da ikke forbudt utroskab."
Det danske generalkonsulat sidder man tilbage med en stille undren: "Vi følger de retningslinjer, som er udstukket i henhold til Schengen-aftalen. Det var også tilfældet i forhold til den konkrete sag, hvor vi ligesom i alle andre tilfælde beder om relevante bilag, samt at ansøgeren møder personligt op. Dette gælder alle uanset social status. Til dato har dette ikke voldt problemer for andre ansøgere," siger generalkonsul Lars Rafn.
