Læsetid: 2 min.

Ny dansk litteraturpris

Seks danske forfattere skal dyste om Montanas Litteraturpris
28. september 2006

En helt ny litteraturpris ser dagens lys. Det er dagbladet Information og Testrup Høj-skole, der i fællesskab har indstiftet en ny litteratur-pris, Montanas Litteratur-pris, der vil blive uddelt første gang i januar 2007. Ifølge kriterierne skal prisen gives til "et dansk værk, som inden for sin genre er fornyende, grænseoverskridende eller et værk, som formår at belyse virkeligheden på en ny eller overraskende måde". Prisen er sponsoreret af møbelfirmaet Montana og er på 30.000 kr. Prisen kan gives til skønlitterære udgivelser, essay-samlinger, fagbøger og biografier.

Sigtet med den nye littera-turpris er at honorere den litteratur, som det kræver en særlig indsats at producere. I et lille sprogområde som det danske og med et litterært marked, der har stadigt stærkere fokus på mainstream-litteratur og bestsellere, er det vigtigt at støtte den litteratur, som er med til at flytte grænser i folks bevidsthed og derigennem berige kulturen. Dette arbejde ønsker vi at støtte symbolsk og økono-misk.

Præsenteres løbende

I løbet af efteråret indstiller vi derfor i alt seks danske værker fra 2006 til Montanas Litteraturpris. Da bogsæso-nen langtfra er slut endnu, og da den nye pris skal afspejle aktualitet, er det ikke muligt nu at komme med listen over de nominerede værker. Disse vil derfor løbende blive præsenteret i Information. Første nominering følger torsdag den 5. oktober sammen med en stor forfatterpræsentation - og de efterfølgende kandidater med 14 dages mellem-rum.

Til at finde frem til den en-delige vinder af litteratur-prisen er der nedsat en dommerkomité bestående af blandt andre forfatterne Jan Kjærstad og Pia Juul samt kritikerne Erik Skyum-Nielsen og Lilian Munk Rösing. Prisvinderen bliver offentliggjort fredag d. 19. januar 2007.

Seminar

I sammenhæng med litteraturprisen afholder Testrup Højskole og dagbladet In-formation et seminar om dansk litteratur, 'Tag og læs!' Seminaret skal hvert år handle om og være et kritisk tilbageblik på det foregående års bogsæson. Til kurset inviteres en række prominente forfattere og kritikere til at præsentere, diskutere og fejre de bedste og mest interessante, mest kontroversielle, mest ombejlede og forkætrede bøger.

Kurset finder sted 14.-20. januar på Testrup Højskole, og blandt de optrædende vil være Kirsten Thorup, Tho-mas Boberg, Johannes Riis, Pablo Henrik Llambías, Ur-sula Andkjær Olsen, Peter Laugesen, Niels Skousen, Peter Adolphsen, Rune Lykkeberg, Erik Skyum-Nielsen, Lilian Munk Rösing, Marianne Ping Huang, Claus Beck-Nielsen (1963-2001), Mette Moestrup, Maja Lee Langvad, Hans Otto Jørgensen og Lars Bukdahl.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu