Læsetid: 4 min.

Ny dansk verdenspremiere på Paul Auster

'Brooklyn dårskab' er trods de dystre undertoner endt som en af Paul Austers til dato mest lettilgængelige og underholdende romaner
25. maj 2005

Ved en anti-Bush demonstration, der fandt sted for halvandet års tid siden, troppede Paul Auster op i selskab med et imponerende udvalg af den amerikanske litterære elite - Jonathan Franzen, Joyce Carol Oates, Susan Sontag og så videre - for at læse første kapitel af et endnu ikke udgivet manuskript.

Austers tekst begyndte således: "Jeg ledte efter et stilfærdigt sted at dø. En eller anden anbefalede Brooklyn, så den næste morgen tog jeg toget derned fra Westchester for at sondere terrænet."

Sætningerne lovede godt, var alle enige om, og set i lyset af, at forfatterens to seneste romaner Illusionernes bog (2000) og Orakelnat (2003) i hjemlandet for en gangs skyld var blevet bemærket af andre end de seriøse tidsskrifters mest anerkendte litteraturkritikere, blev forventningerne til det endelige resultat straks skruet gevaldigt i vejret.

Ikke desto mindre må amerikanerne pænt vente til senere på året med at erfare, hvorvidt disse er indfriet. The Brooklyn Follies udkommer nemlig først i USA til december. Europæerne, der groft sagt har elsket forfatteren siden slutningen af 1980'erne, hvor hans New York trilogi dukkede op i ét samlet bind, kan derimod tyvstarte denne sommer, og forrest i køen står danskerne såmænd, i det forlagsredaktør Per Kofod takket være sit fine forhold til forfatteren for tredje gang i træk har hevet en Auster-verdenspremiere til landet.

Et latterligt liv

Brooklyn dårskab fortælles af den tidligere forsikringsagent Nathan Glass, der efter at have gennemgået en skilsmisse og alskens behandlinger for lungekræft har indstillet sig på, hvad han kalder, "en stille afslutning på mit triste og latterlige liv".

I en antikvarboghandel i Brooklyn, hvor han altså har bosat sig, støder han en dag tilfældigvis på sin 30-årige nevø Tom, der har opgivet sit lovende litteraturstudie og i stedet taget taxakørekort og små 20 kilo på i den overbevisning, at både kærlighed og karriere er et afsluttet kapitel for ham.

Sammen genopfrisker det umage par gamle minder om fortid og familie, og de begynder, om ikke at gå på opdagelse i Brooklyn, så i hvert fald slå øjnene op for de skæbner og sælsomme historier, kvarteret syder og bobler af. Gradvist tager romanen derefter form, og der går ikke længe før, man som læser atter engang må overgive sig til Austers unikke og humanistiske blik for gode historier, der forener det lette med det filosofiske, samt hans uovertrufne talent for at afvikle disse med indsigt, klang og autoritet.

Bogen i bogen

Nathan selv er heller ikke ueffen udi denne kunst. I bogen om menneskelig dårskab - et projekt han er gået i gang med, fordi "jeg var nødt til at lette røven og gøre et eller andet" - samler han ikke blot på beretninger om, "hver eneste bommert, hver eneste lavkomiske hændelse, hver eneste forlegenhed, hver eneste idiotiske handling, hver eneste svaghed og hver eneste banale ting," han har begået i sit 56-årige liv.

Han nedskriver også historier om folk omkring sig, deriblandt den homoseksuelle boghandler Harry Brightman, der i sig selv er en roman værd, samt om dumheder og pudsige oplevelser gennem tiderne. Som eksempelvis dengang Tom sad i en sædbank og onanerede i selskab med en stak pornoblade og pludselig genkendte sin søster på en stribe billeder i et magasin ved navn Midnight Blue. Eller da filosoffen Wittgenstein efter en åndelig krise tog tilbage til en lille landsby i Østrig, hvor han som skolelærer havde udelt knytnæver til børnene 20 år tidligere og erfarede, at ingen af de nu voksne elever var i stand til at tilgive ham.

Det almindelige USA

Således løfter Brooklyn dårskab sig til mere end et portræt af to mænd, der forsøger at genvinde modet til at brydes med deres skæbner. Det er langt hen ad vejen også en hyldest til den by, hvor forfatteren selv bor - og hvorfra man hver dag ikke kan undgå at blive mindet om hullet i himlen over Manhattan - samt et sprudlende billede af USA her og nu, med alt hvad det indebærer af liv og død og tåbeligheder. Slutteligt sidder læseren naturligvis tilbage med svaret på Nathans spørgsmål om, hvem der "gider udsende biografier om de almindelige, de ubesungne, hverdagsagtige mennesker, vi går forbi på gaden og knap nok gør os den ulejlighed at lægge mærke til".

Selv om handlingen strækker sig fra perioden, lige inden George W. Bush blev valgt til præsident og frem til den 11. september 2001, er Paul Austers tiende roman endt som en af forfatterskabets mest lystige og lettilgængelige - og mest underholdende. Der er skruet lidt ned for gåderne, labyrinterne og de eksistentielle problematikker og op for den afstemte og realistiske hverdagskomik, der også altid har været Austers varemærke.

Referencerne til de litterære faderfigurer, ikke mindst Nathaniel Hawthorne, samt tilfældigheder i alle tænkelige afskygninger er derimod bibeholdt, og hører man til dem, der ikke synes, at sidstnævnte hører hjemme i seriøs litteratur, og i øvrigt mener, at forfatterens argument om, at tilfældigheder netop er menneskets skæbne, er for letkøbt, ja, de behøver ikke heller ikke at læse med denne gang. Andre kan godt sætte en lang aften af til en begivenhedsrig rejse ind i et fiktivt univers af ganske original karakter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her