Læsetid: 3 min.

Ny energi

21. december 2001

HVERT ÅR ved denne tid kommer tallene for den globale opvarmning fra Verdens Meteorologiske Organisation. I år var de – igen – alarmerende. Verdens temperatur er den næsthøjeste, der er målt.
Rekorden fra 1998 var påvirket af fænomenet El Niño, den varme havstrøm i det sydlige Stillehav, som vender tilbage med jævne mellemrum. De to følgende år var påvirkede af fænomenets modsætning La Niña, som sænkede det globale gennemsnit.
Tallene i år er ikke påvirket af den slags udsving. De bekræfter derfor tydeligt, at den menneskeskabte destabilisering af verdens klima er i gang.
Med varmere klima følger større udsving: Mere kulde (i år i Sibirien, Indien, Bolivia), mere nedbør (236-års rekord i England og Wales), mere tørke (i Kenya, Afrikas Horn, Centralasien).
Isen smelter ved Nordpolen. Golfstrømmen svækkes. Gletcherne skrumper i Alperne. Risikoen for voldsomme storme, hedebølger, skovbrande og oversvømmelser bliver større.

ETHVERT BARN ved det efterhånden. Men den tiltagende viden står ikke mål med handlekraften. Kyotoaftalen træder forhåbentlig i kraft til næste år, selv om USA ikke vil være med. Men i sig selv betyder aftalen kun, at de alt for store udslip af drivhusgasser ikke bliver endnu større.
Hvis man forestiller sig et rum med hundrede rygere, så svarer Kyotoaftalen til at to-tre personer holder op med at ryge. Røgtågerne bliver stadigvæk tættere.
Aftalen er tænkt som det første lille skridt på vej mod en ny global balance, hvor menneskenes samlede udslip af drivhusgasser efterhånden bliver skåret så meget ned, at naturen kan opsuge dem uden at drivhuseffekten vokser.
Dette mål ligger langt ude i fremtiden. Jo mere vi gør nu, jo mindre bliver risikoen for, at ubærlige og uoverskuelige forandringer af klimaet indtræder i mellemtiden.

DET VAR derfor en god nyhed, da den analyse af de kommende 50 års energistrategi, som den britiske regering har bestilt, lækkede til tidsskriftet New Scientist i sidste uge.
Mange havde ventet, at den britiske tænketank ville støtte ideen om flere atomkraftværker, en løsning der erstatter en risiko med en anden. Det gør den ikke. Rapporten slår fast, at energibesparelser og vedvarende energi er det bedste alternativ, både for verdens klima og for Storbritanniens økonomi.
Atomkraft er usikker og der er ikke nogen løsning på problemet med det radioaktive affald. Hvis atomindustrien selv skal bære omkostningerne i form af forsikringspræmier, kommer strømmen til at koste et sted mellem 36 og 54 øre pr. kilowatt om 20 år, siger den britiske tænketank. Prisen for vindkraft vil til den tid være 18-29 øre, energi fra fjernvarmeværker vil koste 19-29 øre og gasfyrede værker kan levere til 22-25 øre pr. kilowatt.
Rapporten anbefaler økonomisk støtte til energibesparelser og vedvarende energi som den bedste investering i fremtiden.
Hvis Tony Blairs regering følger anbefalingerne, kan de britiske øer få en førende rolle i udviklingen af den nye energi, verden har brug for.

TIL GENGÆLD vil Danmark give afkald på en rolle som ’foregangsland’, hvis det står til den nye miljøminister, Hans Christian Schmidt. Efter hans mening skal man tage sit udgangspunkt i, hvad det koster her og nu at skære ned på Danmarks udslip. Og vælge den billigste mulighed, også hvis den er at købe kvoter i udlandet, lave projekter i udlandet og sælge mere dansk kulstrøm til udlandet og købe endnu større kvoter til gengæld.
I lighed med den amerikanske regering – og i modsætning til den britiske regerings tænketank og den danske tradition indtil nu, betragter han klimapolitikken som en omkostning, ikke en investering i en bedre fremtid. Over for Dagbladet Børsen anslog han den 13. december prisen til 100 kroner pr ton CO2
Dertil er kun at sige: Hvis Danmark fra 70’erne til i dag ikke havde støttet den vedvarende energi, men kun brugt de billigste muligheder, havde vi ikke haft verdens førende vindmølleindustri i dag.
Hvis vi i fremtiden kun bruger vores billigste muligheder, vil andre overtage føringen og udvikle de nye, effektive energikilder og energisystemer, der er nødvendige. Godt for dem – og dyrt for os – i længden.

es

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her