Læsetid: 4 min.

Ny forskertype ser dagens lys

Der er en ny og ung forskergeneration på vej, der ikke vil finde sig i at sidde i kosteskabet og bedrive indadvendt forskning. De vil være tværfaglige og efterspørger derfor nye kompetencer, mener videnskabsteoretiker Claus Emmeche, der har ideer til et mere kreativt forskningsmiljø
22. marts 2006

Universiteter forandrer sig i disse år. Omverdenen stiller krav til den enkelte forsker om, at hun skal retfærdiggøre sin forskning.

Forandringerne fremelsker en ny forskertype, mener lektor og videnskabsteoretiker, Claus Emmeche.

"Jeg fornemmer, at vi gennemgår en ændring i disse år. Yngre forskere har sværere ved at se sig selv sidde i det samme kosteskab resten af deres karriere. De kræver en bredere sammensætning af kompetencer," siger Claus Emmeche, da vi har fundet vej til noget, der faktisk minder om et kosteskab i Niels Bohr Instiuttets snørklede gange.

Ikke kun fordi, der faktisk står en rengøringsvogn med svabere uden for døren men også fordi, det lille kontor er pakket med bøger og skrifter, så man næsten skulle tro, at det spærrer for udsynet.

Men Emmeche er leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, der dækker hele det naturvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet, og er optaget af at få videnskabene til at mødes og se nye sammenhænge i stedet for at lukke sig om sig selv.

Tendensen i forskningen går i øjeblikket mod mere tværvidenskabelighed, påpeger Emmeche. Universiteterne opretter i stigende grad nye tværdisciplinære uddannelser og satser på nye forskningsområder, der går på tværs af fagene. Det betyder, at de unge forskere socialiseres ind i en ny kultur, der gør dem bedre i stand til at navigere i et mere komplekst forskningslandskab, hvor der er flere broer mellem fagområderne.

Den nye forskertype vil med tiden måske formå at gøre op med det højt specialiserede videnskabelige systems tendens til at avle snæversyn og forskere, der er optaget af at markere deres egne territorier.

"De nye forskere bliver bedre til at blande kortene. De bliver mere mobile i forhold til at samarbejde og indgå i skiftende tværvidenskabelige konstellationer og forstå, at hvis det for eksempel handler om alternativ medicin, så er det ikke nok at se på det biomedicinske. Der skal også psykologiske aspekter med."

Udadvendt universitet

Baggrunden for udviklingen er, at de nye forskere fra dag ét på det nye og mere udadvendte universitet bliver stillet over for krav om at retfærdiggøre deres forskning. Ikke bare internt ved at skrive videnskabelige artikler til tidsskrifter, men også eksternt.

Desuden skal alle studerende i dag have videnskabsteori i deres eget fag. Det udgør ifølge Emmeche en modvægt til tendensen til et fragmenteret studieforløb og giver de studerende et alment udsyn over deres fag. Dernæst giver den nye studiestruktur, som man har indført på flere af landets naturvidenskabelige fakulteter, og som videnskabsministeren gerne ser udbredt på universiteterne, bedre muligheder for, at kandidaterne kan koble fag fra andre videnskabsretninger på deres uddannelse.

Men det er ikke nemt for den nye generation af forskere. For de er fanget i modstridende krav. De møder en ældre forskerkultur, der fastholder høje standarder inden for de felter, man skal meritere sig - hvilket er nødvendigt, mener Emmeche - men samtidig skal de retfærdiggøre, at de bruger store summer på noget meget snævert.

"Og så skal man bare huske, at før man kan være tværfaglig og blive bedre til generalistkompetencer, skal man være rodfæstet i en faglig tradition. Det er vigtigt, at man i den proces ikke kommer til at sænke niveauet i uddannelserne - også forskeruddannelserne," siger Claus Emmeche.

Tilfældigheder styrer

Lektoren hæfter sig ved, at samtlige forskningsministre har forsøgt at styre forskningen og flytte midler til lovende områder.

"Jeg kan sagtens genkende Ib Ravns beskrivelser i hans nye bog Forskning i sammenhænge om, at mange forskere sidder i kosteskabet og dyrker deres egen lille ide. Men det vil altid være tilfældigheder, der afgør, hvilket kosteskab, der giver gennembrud. I forskning er der indbygget et vist form for spild eller vidensmæssigt overskud. Sådan er det bare, uanset hvor mange forskningsministre, der kommer og går."

En anden måde, at få mere anvendelig forskning ud af universiteterne på, er, at de nyansatte institutledere begynder at tænke sammensætningen af forskerstaben bredere. Der skal være forskere, der følger et fagligt område meget tæt, mens andre deltager i tværfaglige forskningssamarbejder, mener Emmeche:

"Succeskriteriet for hvad god ledelse er, vil også blive at give noget tilbage til samfundet."

Endelig efterlyser Emmeche flere sociale eksperimeter i opbygningen af grundforskningscentre og forskeruddannelsen.

"Måske skal man ikke kværne alle forskere gennem den samme mølle med de samme målestokke og kvalitetsvurderingsmetoder. For eksempel kunne man eksperimentere med en alternativ ph.d-uddannelse. Og i stedet for at bruge benchmarking som et politisk styringsinstrument - for det er næsten umuligt at styre på den måde - skulle man udvikle et lærende evalueringssystem, der fremhæver det gode eksempel. Hvis man eksempelvis kvalitetsvurderede et institut eller en enkelt forskergruppe, kunne man komme tættere på hvilke kvalitative ting, der bør fremmes," siger Claus Emmeche.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu