Læsetid: 6 min.

Ny klimaerkendelse i Australien

Ligesom Bush i USA har Howard i Australien hidtil afvist at underskrive Kyoto-protokollen - men nu gør stadig flere uregelmæssige vejrfæno-mener og udgivelsen af Stern-rapporten den australske skepsis til skamme
15. november 2006

TOKYO - Intetsteds i verden har den britiske Stern-rapport om global opvarmning haft så stærk effekt som i Australien. 'The lucky country Down Under' er eksploderet i en voldsom debat, og en grøn bølge skyller nu hen over landet.

"Vi vågnede op til et mareridt," står der som overskrift til et læserbrev i avisen Sydney Morning Herald.

Tiden var unægtelig også moden: En række hændelser har vakt stadig mere uro, og alt, hvad der behøvedes for at skabe et udbrud, var et lille puf fra en udenforstående autoritet som Sir Nicholas Stern.

Ifølge en opinionsundersøgelse er 80 procent af australierne overbeviste om, at deres kontinent virkelig er ramt af klimaforandringen. Følelsen af krise og magtesløshed breder sig.

Følgende er hændt, enten i egen baghave eller i det umiddelbare nabolag:

* Århundredets værste tørke plager store dele af landet, mange steder er det femte år i træk med ekstrem tørke.

* Vandmanglen er desperat, og eksperter vurderer, at landet er på vej til at 'tørre ud'. Det kan blive nødvendigt helt at opgive flere byer.

* Varmerekorder registreres stadig oftere - Sydney oplever nu hvert år somre, hvor temperaturen i fem-seks dage kommer over 40 grader.

* Skovbrandene bliver stadig flere og stadig alvorligere.

* Store isbjerge er brudt løs fra Antarktis - en række af dem er drevet nordpå og er nu kun 300 km syd for New Zealand.

* De første 'klimaflygtninge' banker allerede på døren. Den lille Tuvalu er den første sydhavsø, som ser ud til at drukne under oceanernes stigende vandstande, og som 'sherif' og beskytter af områdets øriger føler Australien et ansvar for at tage imod de øfolk, som mister deres hjemøer.

Kostbare konsekvenser

Naturligt forekommende fænomener eller klimaets eskalerende dynamik? Sommeren er knapt nok begyndt, og månederne frem til april kan blive de vanskeligste hidtil.

Premierminister John Howard, 67, forsøger at bevare fatningen og forsikrer om, at regeringen lever op til Kyotoprotokollen, endskønt han ganske som George W. Bush vægrer sig imod at skrive under. Som tidligere taler han om mangler og svagheder i aftalen og priser samarbejdet med Kina og Sydøstasien som et godt alternativ.

"Vi har valgt at stå vagt om vores job og vores økonomi," har han gentaget som et mantra.

En del af hans loyale støtter er stadig på benægtelsesstadiet og kalder reaktionen på Stern-rapporten for "hysterisk". Men klimaskeptikernes skare bliver stadig mindre. Debatten er nu blevet forskudt fra svært fattelig videnskab til at dreje sig om dollar og økonomi. At reducere udslippene kommer til at svide slemt, men ikke at gøre noget risikerer at koste 20 gange mere over de næste 40 år.

Ved de igangværende klimaforhandlinger i Nairobi deltager Australien og USA som observatører uden mulighed for at tage til orde. Dette er beklageligt. Australien er muligvis en lilleput globalt (19 millioner indbyggere), men målt i forhold til drivhusgasudslip per capita er man nr. to i verden efter USA. Stern-rapporten nævner også landet som "mere udsat og sårbart end de fleste".

Økonomien er for en stor dels vedkommende baseret på det, som i folkemunde kaldes 'Kong Kul'. Australien eksporterer mere kul end noget andet land i verden - det meste af går til Japan, Sydkorea og Sydøstasien - og bidrager derfor meget mere til forværringen af klimatruslen, end hvad BNP-statistikken antyder. Også andre hovedkomponenter i økonomien - naturgas, aluminium, okse- og fårekød - hører til drivhusgasudslippets værste kilder.

I Kyoto forhandlede Australien sig til visse særlige fordele, men afstod alligevel fra at ratificere dokumentet med henvisning til omkostningerne - tabet af arbejdspladser - og det forhold, at to af de største forurenere, Kina og Indien, helt slap for at påtage sig forpligtelser.

John Howard har affærdiget aftalen som "ineffektiv på grænsen til meningsløs", men for nylig antydet, at han vil overveje at underskrive en revideret version.

Autoritært har han forbudt klimaforskere ved det internationalt respekterede miljøinstitut CSIRO at fremsætte udtalelser, som strider imod regeringens stillingtagen. En af dem fik tilmed forbud om offentligt at problematisere faren for, at stigende vandstande skal drukne sydhavsøerne og tætbefolkede kystområder i navnlig Den Tredje Verden.

'Howard spiller på violin'

I debatten er hensyn til job og økonomi stedse blevet prioriteret over det, som hidtil er blevet kaldt "spekulationer og svag underbygget forskning". Industriminister Ian MacFarlane, som tilhører skeptikerne, udtalte for blot få uger siden, at "vi har masser af tid til at finde en teknisk løsning".

Howards reaktion på klimatruslen kan bedst betegnes som slap og 'ad hoc'. Ganske vist har han lovet en øget satsning på vedvarende energi som vindkraft og sol. Han har også taget initiativ til et internationalt projekt til kulrensning og lagring af drivhusgasser under jorden og forsøgt at etablere en regional miljøordning, der kan inddrage Kina.

Men alt for lidt konkret er gjort. Regeringens påstand om at leve op til Kyoto og kun have øget udslippet siden 1990 med 15 procent ligner, hvad der er blevet fremført af hovedparten af i-lande, men modsiges af FN's miljøorgan, som angiver et tal på 25 procent. Forskellen kan til dels, men ikke helt, forklares ud fra forskellige beregningsmetoder.

"Howard spiller på violin, mens hele nationen brænder," skrev Sydney-avisen Daily Telegraph forleden dag.

Andre kritikere nedtoner betydningen af Howards pludselige 'omvendelse' efter Stern-rapporten og mener, at han først og fremmest tænker på at vinde valget til næste år.

Opportunt nok er han også til gået til hårdt angreb imod Labour og De Grønne, hvis bystyre i kul- og industricentret Newcastle har vedtaget en lov, ifølge hvilken byens havn af hensyn til klimatruslen ikke må forøge sin kuleksport, men skal holde den på nuværende niveau. Howard stempler oppositionen som 'antikul-brigaden' og beskylder dem for at ville nedlægge hele erhvervslivet med deres besættelse af at afvikle brugen af fossilt brændstof til fordel for vedvarende energi. Omkring 100.000 j0b påstås at være truet af, hvad en talsmand betegner som 'grønne jihadister'.

Affolkede byer

Labours partiledelse er blevet tvunget til at tage afstand fra partikammeraterne i Newcastle, og Howard kan i dette spørgsmål have skaffet sig en god sag før valget.

Det er dog mere sandsynligt, at den ødelæggende tørke kommer til at veje tungere end alt andet. Nedbørsmængden er næsten halveret, og bønderne dybt forgældede - mange tvinges til at sælge ejendom og husdyr til nødslagtning for spotpriser. Uden regn risikerer jordpriserne også at kollapse.

Vand er det store samtaleemne i selv byerne, og mange steder har man indført de hårdeste restriktioner nogensinde. Flere mindre byer såsom Goulburn og Bourke i New South Wales er blevet affolket og må formentlig helt opgives.

Regeringens økonomiske krisepakke indeholder 1,5 mia. kr. til landbrugerne og to milliarder til forskning i kulrensning og vedvarende energi.

For første gang fremlægger man nu også planer for opførelse af a-kraftværker.

Howard lader også til at have ændret opfattelse i forhold til den indførelse af en særskat på fossilt brændstof, som han tidligere har afvist som en klods om benet for industrien, der kun risikerer at skabe inflation og masse-fyringer. Hans bekymring er ikke grundløse. Eftersom Australiens bidrag til klimatruslen er så stort, vil omkostningerne ved modforholdsregler også blive betydelige.

Et andet problem er, at australierne selv er lige så afhængige af fossilt brændsel som amerikanerne. Afstandene er store, storbyernes infrastruktur ret dårlig og de fleste har brug for en bil for at kunne flytte sig. Forholdsregler mod klimaændring vil ramme den livsstil hårdt.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her