Læsetid: 3 min.

Ny kurs i dansk bistandspolitik

Regeringen vil skære i den multilaterale bistand til fordel for den bilaterale. Et problematisk kursskifte, mener FN-organisation, danske bistands-organisationer såvel som formanden for Folketingets udenrigs- og udviklingsudvalg
24. august 2005

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) planlægger at skære i dansk multilateral bistand for tilgengæld at øge den bilaterale bistand i form af erhvervssektorprogrammer.

Omprioriteringen står umiddelbart i modsætning til internationale bestræbelser på at arbejde mod fælles mål med fælles midler, understreger Mikael Bjerrum, direktør for FN's World Food Program i København:

"Hvis vi overhovedet skal have en chance for at opfylde 2015-målene, er det nødvendigt at styrke FN og nødvendigt, at donorlandene koordinerer bistanden. Det harmonerer meget dårligt med at omdirigere penge fra den multilaterale til den bilaterale bistand."

I midten af september mødes verdens statsledere i New York for at vedtage en konkret handlingsplan for at nå de såkaldte 2015-mål. De drejer sig blandt andet om at halvere antallet af verdens fattige, reducere antallet af kvinder og børn, der dør af banale sygdomme samt forbedringer af sanitære forhold og adgang til rent drikkevand.

Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp, kalder det "ærgerligt", at regeringen styrer dansk bistandspolitik i stik modsat retning af internationale samarbejdsbestræbel-ser:

"Hele processen i Verdensbanken og FN har handlet om øget harmonisering, øget koordinering og større opbakning omkring 2015-målene."

"De erhvervssektorprogrammer, som ministeren ønsker at tilgodese, er ret nye. De indeholder spændende elementer, men hidtil har evalueringerne af deres resultater været ret blandede, og de er ikke målrettet fattigdomsbekæmpelse - som officielt har topprioritet i dansk bistandspolitik," siger Friis Bach.

"Til gengæld er returprocenten højere i de bilaterale projekter, som direkte inddrager dansk erhvervsliv, end i de multilaterale," siger han.

Gammel venstrepolitik

Hidtil er rundt regnet halvdelen af dansk bistandshjælp gået til multilaterale hjælpeorganisationer og halvdelen til danske. Gennem 1980'erne og 90'erne blev denne politik formet af det såkaldte bistandspolitiske flertal bestående af Socialdemokratiet, de radikale, SF, de små midterpartier og Kristeligt Folkeparti. Venstre og Konservative har derimod i årevis talt for at bruge flere penge i bilaterale sammenhænge - med henvisning til, at mange lande, vi sammenligner os med, spenderer hele to tredjedele af deres bistandspenge i bilaterale sammenhænge.

De aktuelle nedskæringer blev da også indirekte bebudet i dette forårs regeringsprogram med ordene:

"Vores bidrag til multilaterale udviklingsorganisationer bør forholdsmæssigt bringes på niveau med ligesindede landes. Regeringen vil derfor underkaste Danmarks bidrag til multilaterale udviklingsorganisationer et kritisk eftersyn for at vurdere, hvor vi kan få mere udvikling for pengene."

Som Vagn Berthelsen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, læser denne passus, har konklusionen på regeringens analyse af bistandskronernes virkning og effektivitet været givet på forhånd.

"Med denne formulering er det ikke muligt at nå frem til, at bistandskronerne anvendes bedst i multilaterale sammenhænge. Det er ikke hensigtsmæssigt for en saglig analyse at have konklusionen på forhånd," siger Vagn Berthelsen.

Analysens bud, på hvilke organisationer, der skal have beskåret eller frataget støtte, er en velbevaret hemmelighed, som først offentliggøres i morgen i forbindelse med regeringens finanslovsforslag. Den procedure er formanden for Folketingets udenrigs- og udviklingsudvalg, Steen Gade, dybt utilfreds med.

"Det er trist, at regeringen ikke ønsker at involvere Folketingets partier i en bred drøftelse om prioriteringen af dansk bistandshjælp - men blot satser på Dansk Folkeparti," siger Gade.

Han er heller ikke begejstret for selve ideen bag at omdirigere midler fra de multilaterale organisationer til danske erhvervssektorprogrammer:

"Det er forkert tænkt. Mere end nogensinde er der behov for multilateralt samarbejde omkring både global udvikling og global sikkerhed."

"U-landshjælpens problemer handler i høj grad om for lille koordinering mellem landene. Vores bistandspolitik skal tænkes ind i en global sammenhæng. Det gælder også på EU-plan," siger Sten Gade.

Vagn Berthelsen fra Folkekirkens Nødhjælp peger på et særligt behov for, at EU og Danmark satser på at rette op konsekvenserne af USA's aids- og reproduktionspolitik. Bush-regeringen mener, at seksuel afholdenhed er eneste moralsk acceptable våben mod kønssygdomme og uønskede graviditeter - og med økonomiske trusler er det lykkedes presse flere lande:

"Se blot, hvordan Ugandas præsident er vendt på en tallerken. En af de mest effektive aids-programmer i Afrika er nu blevet udskiftet med en politik, der satser på at prædike afholdenhed," siger Vagn Berthelsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu