Læsetid: 3 min.

En ny måde at tænke straf

En social dagsorden. Undervisning og nytænkning. Det er på tide, at der sker noget i det firkantede danske fængselssystem, siger landsformand for Kriminalforsorgs-foreningen
John Hatting er formand for Kriminalforsorgsforeningen. Her ses han foran en af de såkalde udslusningspensioner, hvor indsatte opholder sig, inden de bliver sat på fri fod. På dette sted bor der 25 kriminelle unge.

John Hatting er formand for Kriminalforsorgsforeningen. Her ses han foran en af de såkalde udslusningspensioner, hvor indsatte opholder sig, inden de bliver sat på fri fod. På dette sted bor der 25 kriminelle unge.

Maria Skov Quistgaard

23. juni 2007

Mandag morgen. Et nyt hold indsatte samles i et fængsel i Danmark.

"Dem, der vil arbejde går derover," siger fængsels-funktionæren og peger over mod den ene væg.

"Dem, der har sociale problemer ræk-ker hånden op og følger med socialrådgiveren, og dem der vil gå i skole følger med her".

80 procent af de danske indsatte vælger ikke at følge med. Det viser en ny under-søgelse om uddannelse i fængslerne, som Information omtalte i går.

John Hatting, landsformand for Kriminalforsorgsforeningen er ikke i tvivl om, hvad der bør gøres:

"Vi skal have systematisk studievejledning, og vi skal lave en garanti for, at alle kan få undervisning," siger han.

Information møder ham på hans kontor i en af Kriminalforsorgens otte udslusningspensioner, det 'sidste stop' for kriminelle, der har afsonet det meste af deres straf og nu skal have genopfrisket omverdens normer og koder.

Her arbejder John Hatting for en fagforening, hvis medlemmer blandt andet tæller: medarbejdere på pensionen, pædagoger, socialrådgivere og lærere som arbejder i Kriminalforsorgen - uden uniform.

"Vi skal have en anden måde at tænke straf på. Det fungerer ikke, sådan som det ser ud i dag. Vi skal turde at mo-tivere alle. Når man bliver fængslet, skal man have lagt sin egen personlige afsoningsplan," siger han med den nye rapport i den ene hånd og en blå white-board tusch i den anden. Kriminalforsorgsforeningen kæmper for at sætte en social dagsorden i Kriminalforsorgen. Og det er ikke første gang John Hatting fremlægger sine synspunkter.

Vil han rejse sig?

De handleplaner der i dag udarbejdes for hver enkelt indsat fungerer "som vinden blæser," siger han, idet der ikke altid tages hensyn til gamle planer, når en indsat skifter afsoningsted.

"Det er desuden aldrig blevet undersøgt om de virker."

- Er det noget, du oplever kan forarge folk?

"Jeg tror, mange umiddel-bart vil sige, at de indsatte bare skal på vand og brød, og så kan de lære det. Men lige så snart debatten kører, og det handler om, hvordan det enkelte menneske kan vende tilbage til et liv med mening, hvem vil så foreslå, at personen bare skal sidde og glo i tre år? Når han så er fysisk og psykisk nedbrudt, og måske er blevet misbruger, vil han så rejse sig og gå ud og tage en uddannelse? Det er urealistisk".

På pensionen hvor John Hatting har sit kontor bor der 25 unge kriminelle. Også ud-slusningsordningerne me-ner han, at der bør fokuseres meget mere på.

"Det, der er rigtig vigtigt er, at der i afsoningen er en social proces, hvor den ind-satte kan mærke, at der er nogle mennesker, han kan læne sig op af," siger han. Derudover skal de indsatte på pensionen ofte lære noget så basalt, som at man ikke taler helt op i hovedet på folk, at man giver hånd og ringer og melder sig syg på sit arbejde i stedet for bare at blive væk.

"Folk, der har siddet længe i isolation, kan godt have mi-stet en stor del af kontakten til sig selv. Det handler om at begå sig. Men hvis det bare er noget, der bliver lirret af, uden at der er opbygget nogen form for tillid mellem den ansatte og den indsatte, så preller det af. Han bliver simpelthen gennemskuet. Adfærdsdressering virker ikke på længere sigt. Den menneskelige faktor skal være der, og det er den, der er blevet underprioriteret," siger han.

Vil han undervises?

Amerikanske undersøgelser viser, at undervisning gør, at færre indsatte vender tilba-ge til fængslerne, siger John Hatting. Derfor er han cho-keret over, at for eksempel Jyderup Statsfængsel, hvor der sidder 162 indsatte, kun har en fastansat lærer samt en på deltid. Også fritidsaktiviteter står det sløjt til med i nogle af de danske fængsler.

"Hvis de indsatte ikke kan få arbejde, som i Statsfængslet i Østjylland, så kan de få 'løn' for bare at ligge i cellen. Det betyder, at det er fuldstæn-digt umuligt at få dem til at gå til undervisning," siger han.

- Hvad hvis de slet ikke har lyst?

"Jeg mener ikke, at man skal manipulere nogen til at modtage undervisning. Man skal bare afdække mulighe-derne og behovet".

Til efteråret skal Kriminalforsorgen forhandle budget med finansministeren for de kommende fire år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu