Læsetid: 3 min.

Den ny managements strategiske chikane

Imens franskmændene beskyldes for at dyrke pessimismen, undersøges dens gunstige vækstvilkår
30. april 2005

Det er hårdt at være uden arbejde. Og det kan være hårdt at have et. Det er ingen nyhed. Slet ikke i Frankrig. Her er det en konstatering. En af de mange ofte fremsatte, hørte og overhørte konstateringer, der præger et land, plaget af social uro.

Som Chirac sagde i tirsdags, altimens den stadigt mere upopulære præsident undredede sig over franskmændenes foreløbige nej til EU-forfatningen:

"Der er en slags pessimismekultur i Frankrig." Ja, fortsatte han, man kan forklare og retfærdiggøre den med henvisning til sociale og økonomiske problemer. Men stadigvæk:

"Når man huser en pessimismekultur, ja, så er der ikke plads til megen kreativ energi," konkluderede Chirac og indskød et ord eller to om amerikansk optimisme.

Han kunne ved samme lejlighed have henvist til en undersøgelse, ifølge hvilken et smil i spejlet om morgenen lyser op i et mørkt sind og øger livskvaliteten.

Men det havde måske heller ikke hjulpet. Pt. er det en anden type studier, der optager de franske pessimister.

Samtidig, andetsteds, på nettet, kunne man konstatere, at ugens mest anbefalede artikel på dagbladet Le Mondes hjemmeside, er en gang opsøgende journalistik, der redegør for en ny fremvoksende professionel kategori: "Arbejdets chikanerede," lyder overskriften. Hvad, der kendetegner denne nye gruppe, er ikke det arbejde de har, men det der plager dem.

Franskmændene er pessimistiske. En af dem, doktor Sandret, kender måske nogle af de forklaringer og retfærdiggørelser, der dækker over, hvad Chirac diagnosticerer "pessimismekultur".

Hendes ekspertise er 'lidelse på arbejdet.' Det er en ny specialitet. Der eksisterer stadig kun seks konsultationer, alle i Paris og opland, alle overbebyrdede.

Tidligere talte man om "professionelle patologier", men op igennem 90'erne er tilfældene forværrede - og taget til. Nu taler man om selvmord, depressioner m.m. I 2001 blev en ny kategori af ofre flettet ind i lovgivningen: de chikanerede.

Doktor Sandret betegner chikanens konsekvenser "århundredets sygdom." Årsagerne er især kulturelle, virksomhedskulturelle:

"Chikanen er mere end blot historien om den perverterede og hans offer. I 90 procent af tilfældene er vi ude i strategisk chikane. Der er sågar managementmanualer i omløb, der anbefaler brug af frygt, for at styre lønmodtagerne."

De der rammes, har ofte svært ved at forstå hvorfor:

"Det er overvejende de gode lønmodtagere, der bliver udsat for chikane. Dem der går meget op i arbejdet. Aldrig dem, der brokker sig. Dem, der har værdier - værdighed, kvalifikationer - er ikke længere normen i virksomheden. De kan ikke gennemskue logikken, fordi der bliver sat spørgsmålstegn ved dem på de punkter, hvor de er stærke. Og desto mere de forsvarer sig for at bevise deres værd, desto hårdere strammes løkken om dem."

Så snart skaden er sket, er der ikke meget at gøre. Måske skifte post. Måske sige op. Ofte er det det sidste, arbejdsgiveren ønsker.

I debatten om den franske socialstats krise, fremhæves Danmark ofte som eksempel. Imens ansættelserne i Danmark er fleksible og folk er lettere at fyre, er det et hyr i Frankrig. Ofrene har en svær tid for sig. På trods af den ny lovgivning på området, kan doktor Sandret ikke anbefale en retssag. Heller ikke en anden læge, Doktor Marie Pezè:

"De juridiske sager udsætter den personlige genopbygning. Folk må videre."

Franskmændene er pessimistiske. Sammenlignet med danskerne har de deres grunde. Som økonomen Philippe Askenazy, forfatter til bogen Arbejdets uro, sidste år oplyste Informations udsendte, "er antallet af arbejdsulykker 50 procent højere i Frankrig end i Danmark."

Men nye managementstrategier er altid værd at overveje. Eller 'kreativ energi', i det mindste.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu