Interessen for at gøre en ekstra indsats for miljøet er stigende blandt ledende danske virksomheder.
Senest har 19 større virksomheder, heriblandt Grundfos, Arla, Danfoss, Novo og Danisco, stiftet Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling.
Nyvalgt Rådsformand, bestyrelsesformand for Grundfos Niels Due Jensen, forventer, at Rådet kan "inspirere til bæredygtig erhvervsudvikling til gavn for både det omgivende samfund og virksomhedernes konkurrenceevne".
Samme Niels Due Jensen har ikke holdt sig tilbage med kradse bemærkninger til regeringens miljø- og energipolitik, som han kalder "bagstræberisk" og "uden visioner".
Han opfordrer politikerne til at revidere landets "temmeligt dovne målsætninger for begrænsning af olieafhængigheden".
Virksomhedslederne kræver handling, så Danmark står godt rustet i en fremtid med global mangel på olie. De indgår forpligtende samarbejder med ngo'er, opstiller seriøse miljømål, laver grønne regnskaber og forsøger at påvirke politikerne.
Seneste skud på stammen er virksomheder der vil være CO2-neutrale. Dvs. at virksomheden skal kunne opstille et miljøregnskab, der viser en nettoudledning af drivhusgassen CO2 på et rundt nul.
Udenlandsk fænomen
Her skal inspirationen især findes i udlandet. Det netop overståede VM i fodbold var som første større sportsbegivenhed nogensinde CO2-neutralt.
Det blev realiseret ved, at FIFA støtter et projekt i Sydafrika, hvor et kulfyret kraftværk erstattes med et, der anvender træflis fra et savværk. Derved spares et CO2-udslip, som svarer til den mængde CO2, der kommer fra energiforbrug, transport og flyrejser i forbindelse med afholdelsen af VM i Tyskland.
En engelsk restaurant, et amerikansk busselskab, den hollandske bank Triodos og et af verdens største forlag, Blackwell, er blandt de første virksomheder i verden, der er blevet CO2-neutrale.
Og på en endnu større skala blev bankgiganten HSBC CO2-neutral fra og med sidste kvartal af 2005. Banken har kompenseret for sit eget CO2-udslip ved at købe grøn elektricitet og investere et milliardbeløb i CO2-reducerende projekter, bl.a. en ny vindmøllepark i New Zealand og et biogasanlæg i Indien.
Herhjemme ser Merkur Bank ud til at blive den første CO2-neutrale virksomhed i Danmark.
"Merkur arbejder i forvejen for en bæredygtig udvikling via billige lån til bæredygtige projekter og samarbejde med ngo'er. Derfor er det naturligt for os at være helt fremme, når det gælder om at tage ansvar for vores virksomheds energiforbrug," siger Nina Høst-Madsen, pressechef i Merkur, til Børsen.
Målet er CO2-neutralitet inden udgangen af 2006 ved at reducere eget CO2-udslip, og det, der ikke kan undgås til strømforbrug og rejser, skal 'neutraliseres' via pengestøtte til projekter, der reducerer CO2-udslippet.
Køber aflad
Roskilde Festivalen har arbejdet målrettet for at blive CO2-neutral. Festivalen har i flere år været i front med grønne tiltag, bl.a. affaldssortering og genbrugsordninger. Talsmand Esben Danielsen forklarer:
"Vi har researchet på det i et par år nu, men er usikre på hvordan vi kommer videre, da vi synes, at dem, vi kommer i kontakt med, har forskellige beregningsmodeller, og projekterne virker meget 'køb aflad'-agtige, hvilket ikke er vores intention."
Esben Danielsens kritik går på, at virksomheder bare kan betale sig fra at forurene med CO2 ved at betale mindre støttebeløb til projekter f.eks. i den tredje verden.
"Så indtil videre har vi i stedet arbejdet med at få langt bedre styr på vores energiforbrug - hvilket er kompliceret, når man bygger en stor dansk provinsby over en uge og så fjerner den igen," siger han.
Novo Nordisk indgik tidligere i år en frivillig aftale med WWF Verdensnaturfonden om at reducere virksomhedens CO2-udslip med 10 procent inden 2014, selv om produktionen vil øges.
Ifølge pressemedarbejder, Elin K. Hansen, viser aftalen, hvordan virksomheden helt konkret vil reducere udledningen af CO2, uden at Novo dog vil erklære sig CO2-neutral.
Det er naturligvis lettere at realisere CO2-neutralitet for virksomheder med lavt energiforbrug, f.eks. indenfor servicesektoren, end for energitunge produktionsvirksomheder som Danfoss og Grundfos.
På den anden side vil energibesparende foranstaltninger især gavne de energitunge industrier.
Ifølge Carbonneu-tral.com, der vejleder virksomheder over hele verden til at blive CO2-neutrale, er der adskillige fordele for den enkelte virksomhed.
Det giver en øget bevidsthed om energiforbruget og derved penge sparet, samtidig med at det giver virksomheden et forbedret image i befolkningen. Endelig gør det investorer og aktionærer trygge, når de kan se, at virksomheden har styr på sit CO2-regnskab i en verden med stigende oliepriser og øgede miljøkrav.
Modefænomen
Hos Dansk Industri mener miljøchef Lars Aagaard, at klima er blevet en modeting:
"Virksomheder gør det for den goodwill og synlighed, der følger med. Men hvis vi skal løse klimaproblemerne, skal vi kigge på det europæiske niveau."
Han mener, det er langt vigtigere, at politikerne regulerer det europæiske kvotehandelssystem, der afgør, hvor meget CO2 Europa sender op i atmosfæren, end at den enkelte virksomhed erklærer sig CO2-neutral.
Mette Morsing, lektor i kommunikation og ledelse på Handelshøjskolen, mener derimod, at virksomheder, som sætter sig ambitiøse klimamål, er udtryk for, at flere og flere danske virksomheder er godt i gang med at indarbejde miljøindsatsen i deres virksomhedsstrategi.
"Det sker til forskel fra tidligere, hvor miljøindsatsen havde karakter af et appendiks, som levede isoleret i udkanten af virksomheden uden strategisk betydning. Det er nu under hastig forandring også i Danmark," siger Mette Morsing.
Imens dansk erhvervsliv overvejer nye klimamål, har verdens største detailhandelskæde Wal-Mart - med en omsætning på to gange Danmarks - overrumplet alle med en ny grøn vision.
Koncernen har erklæret, at dens strømforbrug skal dækkes 100 procent med vedvarende energi, og CO2-udledninger, der især kommer fra lastbilerne, skal skæres med 20 procent inden for syv år. CO2-problematikken er for alvor kommet på erhvervslivets dagsorden.
