Læsetid: 4 min.

Ny turèllister tager over

Til livlig 60-års fødselsdagsfest for Dan Turèll i Den sorte Diamant, hvor man kunne opleve rappere og digtere, Mikael Bertelsen som lommetyv, Just a gigolo og Over the rainbow, men også Søren Pind læse om, hvordan det er at være beat - og ikke mindst at den næste generation er ved at føre kulten videre
20. marts 2006

Før jeg gik til mindefest i Den sorte Diamant, havde jeg en kontakt med Dy Plambeck, der kunne berette, at hun i lighed med en snes digterkolleger var bedt om at optræde ved midnat på en af Københavns barer. Hun havde allieret sig med nogle fyre fra Rytmisk Musikkonservatorium, og de ville give den som Dan Turèll & Sølvstjernerne. Jeg spurgte, hvilket forhold hun havde til ham, og her er med hendes egne ord, hvad hun (blandt andet) svarede:

"I mit barndomshjem blev Dan Turèll ofte sat på pladespilleren, især når min mor skulle gøre rent, så for hun rundt med spand og klud og skrålede med på sangene. Det var på den måde, jeg lærte ham at kende."

Dy Plambeck debuterede i fjor med Buresø-digte og flere anmeldere sammenlignede hendes bog med Turèlls Vangede Billeder. Selv var hun i virkeligheden mere til Tove Ditlevsen og syntes, det var "lidt noget støj" med denne Turèll, men med tiden begyndte hun at holde af musikken og teksterne.

Efter mindefesten lå en forespørgsel i min mailboks: Hvem skrev linjerne "Når et menneske dør, bliver dets omgivelser tilbage"? Det kunne jeg uden videre svare på: Henrik Nordbrandt.

Datteren i front

Nu til selve mindefesten, der fandt sted i Den sorte Diamant lørdag aften og varede små fire timer. "Grandediamandeshow," kaldte Jacob Ludvigsen den i sin velkomst til de cirka 400 tilhørere, heraf en hel del fra Politikens kulturelle læserklub Plus.

I tilfældet Dan Turèll er omgivelserne i den grad blevet tilbage. Med hustruen Chili og vennen Jacob Ludvigsen som drivkræfter og med Borgens Forlag og en hel venneparade som backing værnes om digterens minde på en måde, som aldrig før er set i Danmark (bortset fra HCA og SAK), og nu er andengenerationen trådt ind på scenen med Turèlls og Ludvigsens døtre Lotus og Camille Blomst, der var med til at arrangere. Lotus var også fremme med en kronik i Poltiken: Beskyt barnesindet! Det var ikke altid nemt at være barn hjemme hos Dan Turèll, når han sjældent var hjemme og tilmed døde som 47-årig. Tusmørkebarn er et ord, der går igen i kronikken.

Manegen rundt

Pianisten Jan Kaspersen kom ind med en hel leopard som hat og lagde til publikums udelte glæde for med at improvisere over evergreenen Just a gigolo, den, der på dansk rummer ordene: "Selv om hjertet gør ondt, må du dog manegen rundt." Det var jo sådan, Dan Turèll var, ikke sandt, en slags klovn i en slags manege? Han havde i hvert fald haft en masse synspunkter, som nu var forsvundet, som han egen stemme messede via en højttaler. Sådan går det jo tit med synspunkter. Det var vel just det gode, at han havde indset det? En anden gammel kending, Peter Laugesen fortalte sin historie om dengang, da han og Dan som helt unge boede på usle klubværelser hos bolighajen Bassan. Han læste også digte op forstås ("Hele ugen alene med Peggy Sue, ovs., osv.")

Jeg sad med en fornemmelse af, at det hele var en guirlande, der gik videre fra hånd til hånd, da digterne og rapperne fra punkgenerationen (og endnu yngre) tog over. Man finder en remse-hookline, og så remser man op i et væk, hvilket kan føre til de sjoveste ordkombinationer - samt skjule de mere intetsigende herunder den rituelle vrængen ad politikerne og danskerne. Alt udruget i særlige bymiljøers undergrund.

Her var T. S. Høeg, der tog kegler med sin hjemmelavede breakdance og en tekst om at være oppe og nede, og Gordon Inc. med et uhyggeligt hyggedigt ("fuck hyggen") - og Taliban Eriksen alias Jens Blendstrup med sit digt Johnny danser grøntsag og en sjov tekst om alt det, der sker oppe på Olsens kasket.

'En kvende jeg vil gør for'

Rapperen Per Vers kaldte sig Trofast og rappede for "en kvinde, jeg vil gø for," Kenneth Thordahl sang med en Aznavours lidenskab, og Claus Ankersen beskrev den sproglige forskel på rig og fattig: Psykopat/karismatisk, alkoholiker/kyndig vinkender, osv. Fik stort bifald for et kyssedigt.

Gensyn med Mikael Bertelsen, tv's mest intelligente underholder, der desværre er forsvundet i administrationen. Han var konferencier og trykkede komponisten Halfdan E. i hånden og slap den til publikums morskab ikke igen. Samtidig stjal han dennes ur - hævdede han i al fald og viste et ur frem. På et bånd kunne man høre Søren Pind læse digtet Om at være beat. Kenn André Stilling fortalte om dengang, han købte en ægte admiralshat til Turèll, og-ja., det kørte, som man siger i taxa-kredse.

Cash og Ono

Chili Turèll har ligesom en anden celeber efterladt enke, Yoko Ono, mange strenge på buen og gav Over the rainbow, så intet øje var tørt. Hun sang også duet med Klaus Lynggaard, Danmarks dybeste stemme, der fik drøje hug for sin cd for nylig. Her fungerede det. Danmarks Johnny Cash og Yoko Ono.

Til sidst kom et par bedagede hippie-musikikoner ind og sang Itsy-bitsy, Peter Ingemann og Stig Møller. Sidstnævnte, sølvstjerne og barndomskammerat til Dan, fik udtrykt, at han ærlig talt syntes, det hele var lidt for meget, og at de tekster, han havde hørt, var studentikose. Så kom også det aspekt med. Derefter gyngede de pæne Politiken Plus-læsere og vi andre til musikken, og i går blev Inkel Dannys Plads så indviet på Vesterbro.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu