Læsetid: 4 min.

Ny universitetslov muliggør diktatorisk ledelse

Krisen på RUC er en indirekte følge af, at den demokratiske styrereform blev afskaffet til fordel en virksomhedsmodel med topstyrede ledelser, lyder det fra flere sider
30. juni 2006

På RUC tør forskerne ikke længere tale frit fra leveren. Senest har seks institutledere meddelt, at de ikke længere vil tale med RUC's rektor Poul Holm, fordi han skaber et "klima af trusler", hvor medarbejderne bliver kaldt illoyale og efter eget udsagn bliver truet med fyring, hvis de taler for åbenmundet om den verserende krise.

Det er ikke første gang, at et akademisk miljø slår sig i tøjret, efter den nye universitetslov i 2003 indførte nye og mere virksomhedsorienterede ledelsesprincipper med ansatte ledere og en bestyrelse med eksternt flertal.

Også på Danmarks Tekniske Universitet, der som det første universitet overgik til nye ledelsesprincipper og selveje, oplevede medarbejderne friheden til at udtrykke deres kritiske mening højt blev indskrænket, efter universitetsdemokratiet blev afløst af en mere hierarkisk struktur.

Sagerne med utilfredse forskere på RUC og DTU skal ses som et udtryk for en fri akademisk kultur, der støder sammen med en kultur fra det private erhvervsliv, hvor der ikke er tradition for demokrati, lyder vurderingen fra i universitetsverdenen.

Professor ved Institut for Ledelse, politik og filosofi på Handelshøjskolen i København Ole Lange mener, at problemerne på RUC til dels skyldes, at rektor Poul Holm ikke har forstået, hvad det vil sige at være en moderne leder, der samler i stedet for at splitte de ansatte.

For selv om demokratiet stort set er afskaffet, og en mere erhvervspræget ledelse er indført, er det stadig afgørende med en ordentlig dialog.

"Poul Holm vil omstrukturere hele RUC uden at sikre sig bred opbakning på alle niveauer i organisationen. Moderne ledere ved godt, at man ikke kommer langt ved at diktere. Man skal motivere. Det duer ikke med pisk alene. Der skal også gulerod til," siger Ole Lange. Han vurderer, at et af de helt store problemer er, at Poul Holm ikke har den nødvendige erfaring som leder.

"Hans fremfærd bærer præg af, at han ingen erfaring har som leder af en større organisation, så ville han ikke føre sig så tumpet frem," siger han.

Forskning i fare

Fra begyndelsen har professor Ole Lange været kritisk over for de nye ledelsesformer på universiteterne. Han er dog overrasket over, at problemerne på landets universiteter ikke er større end det er tilfældet.

"De fleste steder fungerer universitetsreformen bedre, end jeg havde forventet. De faste ledelser har lyttet til de folk, der sidder på universitetet i forvejen i stedet for at fare frem med bål og brand," siger Ole Lange.

I en organisation som et universitet er det ifølge Ole Lange særlig vigtigt, at der hersker en åben debatkultur, hvor der er plads til at ytre sig og også plads til at kritisere ledelsen. "Hvis ikke universitetets ledelse har medarbejderne med sig, får man surhed, nedsat arbejdstempo, og nedsat innovation. Du kan godt trække en hest til truget, men du kan ikke tvinge den til at drikke. Det samme gælder universiteterne. De skal leve af at producere viden. Det kan man ikke gøre på kommando. Som forsker er man nødt til at have råderum og frihed, hvis man skal være kreativ og innovativ," siger han.

Forkert fortolkning

Rektor Poul Holm på RUC mener ikke, at Ole Lange har tilstrækkelig indsigt til at udtale sig om RUC's interne forhold.

"Det her er sket i en meget åben proces, hvor jeg mener, at RUC har vist en enestående evne til at forandre sig selv," siger Poul Holm.

- Hvad siger du til, at seks institutledere ikke ønsker at tale med dig mere, fordi de siger, at du skaber et klima af trusler?

"Det er jo en påstand."

- Det er en påstand?

"Ja, det er det da."

-Vil det sige, at du ikke har truet en af institutlederne med fyring, fordi han har orienteret medarbejdere og tillidsmand om et brev, han har skrevet til dig?

"Ja, det har jeg lige præcis ikke."

- Så det er løgn, hvad de siger?

"Jeg har sagt, at det er en fuldstændig forkert tolkning. Det, jeg har gjort opmærksom på, er, at nogle af hans handlinger har været meget bevidste og illoyale, og at jeg finder det uacceptabelt. Det er dét, jeg har sagt. Jeg har på intet tidspunkt sagt, at det var fyringsgrund," siger Poul Holm.

Professor ved Institut for Statskundskab Tim Knudsen frygter, at den nye ledelsesform på universiteterne ikke alene kan føre til dårligere debatklima, men også på sigt komme til at ramme forskningen.

"Jeg er lidt bekymret for den akademiske frihed. Der er lagt meget magt over til ledelsen til at bestemme, hvad der skal forskes i. Jeg kan frygte, at der med tiden kan komme en større indblanding i forskningen," siger han.

Det helt afgørende er efter hans vurdering, at lederne på universiteterne kender deres begrænsninger.

"Lederne på et universitet kan ikke være førende inden for alle dele af forskningen. Hvis ikke man allerede er bagud med sin forskning, når man bliver leder, kan man ikke undgå at blive det siden hen," siger han. Derfor mener han, at det er helt afgørende, at den akademiske rådgivning af lederne bliver stærk.

Han mener, at det nærmest er på trods af loven, at der ikke er flere problemer på universiteterne i dag.

"Al organisationsteoretisk forskning viser, at man skal have bottom up-ledelser på universiteter og ikke det omvendte, som vi har fået det," siger han.

Når det alligevel fungerer på de fleste universiteter, mener han, at det skyldes, at de fleste ledere på universiteterne er i stand til at tage faglige hensyn.

"Det er alfa og omega, at man får ledere, der kender deres begrænsninger. Det må ikke være Napoleons-typer. Så får man problemerne," siger Tim Knudsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu