Læsetid: 3 min.

Nydanskere skal arbejde for 50 kr. i timen

Velfærdskommissionen gør ret i at slagte en hellig ko som mindstelønnen for at få indvandrere i job, mener Foreningen Nydansker. LO og DA vil ikke være med
9. december 2005

Abdel og Sulo får 50 kr. i timen, mens Michael og Susanne får 120 kr. i timen for det samme arbejde. Det kan blive resultatet, hvis Velfærdskommissionen får opbakning til et forslag om indslusningsløn til folk, som taler dårligt dansk. Ideen får opbakning fra Foreningen Nydansker, som netop arbejder med at få flere indvandrere i sving.

For at redde fremtidens velfærd er det afgørende, at langt flere indvandrere og deres børn kommer ud på arbejdsmarkedet, mener Velfærdskommissionen. I dag står cirka hver anden ikke-vestlig nydansker uden for arbejdsstyrken. I runde tal mindst 100.000 personer. For at få dem i gang foreslår kommissionen, at der oprettes såkaldte oplæringsstillinger, hvor nydanskere i op til tre år kan arbejde for mindre end mindstelønnen.

Formanden for Landsorganisationen i Danmark (LO), Hans Jensen, er afvisende over for ideen og siger:

"Vi har allerede muligheder i dag for via forskellige ordninger at få indvandrere ind på arbejdsmarkedet. Vi skal ikke have sådan en underklasse af underbetalte indvandrere."

Velfærdskommissær og direktør Birgitte Hansen mener, at fagbevægelsens indædte forsvar for mindstelønnen skader integrationen.

"Man må spørge sig selv om, hvad der er mest solidarisk over for nogle af de svageste i vores samfund: at de holdes uden for arbejdsfællesskabet, eller at man går på kompromis med mindstelønninger; får dem ansat; og at de så hen ad vejen opnår samme vilkår som danskere?" spørger Birgitte Hansen retorisk.

Direktøren for Foreningen Nydansker, Torben Møller-Hansen, der forsøger på at matche indvandrere og virksomheder, er glad for kommissionens udspil.

"Dårlige sprogkundskaber og mangel på kvalifikationer er et kildent punkt for de fleste arbejdsgivere. Hvis oplæringsstillinger kan gøre, at virksomheder bliver mere motiverede for at ansætte nydanskere, så er det vældigt fint. Udsigten til en stor gevinst i form af bedre integration må gøre os parat til at slagte hellige køer som mindstelønnen," siger Møller-Hansen.

Nydanskere er parate

Forskningschef i Rockwool Fonden, Torben Tranæs, har i flere omgange studeret, hvad der hindrer indvandrere i at få foden inden for på det danske arbejdsmarked.

"I en undersøgelse i 2001 fandt vi frem til, at 22 procent af indvandrerne gik til en løn, som lå på eller under 83 kr., der dengang svarede til HK Handels mindsteløn. Der er altså i forvejen mange indvandrere i f.eks. pizzariaer og hos grønthandlere, der nøjes med en lavere løn end mindstelønnen," siger Tranæs.

På baggrund af undersøgelser ved han, at de fleste indvandrere og deres børn hellere vil gå til en lav løn end fortsat at stå uden for arbejdsmarkedet. Blandt indvandrerkvinder er der dog en ret udbredt modvilje mod at arbejde ude.

Pisk til DA og LO

I 1992 indgik LO, DA, regeringen og Kommunernes Landsforening en aftale om en såkaldt trappemodel. Den indebærer, at indvandrere kan komme i virksomhedspraktik i op til et år, hvor de kun får den overførselsindkomst, f.eks. kontanthjælp, som de i forvejen har. Ydermere kan de så fortsætte op ad 'trappen' med et løntilskud for til sidst at få et job på almindelige vilkår. På den baggrund er konsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Stig Martin Nørgaard umiddelbart afvisende over for oplæringsstillinger.

"Vi har allerede en række muligheder både inden for overenskomsterne og inden for trappemodellen for at få indvandrere sluset ind på virksomhederne. Man bør forsøge at udnytte de muligheder bedre, før man opfinder nye instrumenter," siger Stig Martin Nørgaard.

Møller-Hansen fra Foreningen Nydansker er ikke imponeret.

"Trappemodellen bliver næsten ikke brugt. Fornylig blev vi kontaktet af et næsten desperat konsulentfirma, der skulle lave en pjece om modellen, men ikke kunne finde deltagende virksomheder."

Velfærdskommissionen vil i første omgang overlade det til LO og DA at skubbe på indslusningen af indvandrere. Men slår samtidig fast, at hvis tempoet ikke bliver højere end i dag, så må regeringen gribe ind.

"Når virksomheder som McDonald's, ISS og Arriva har ansat mange nydanskere, så kan andre virksomheder også finde ud af det. Derfor er det fint, at Velfærdskommissionen vil have en trussel hængende over hovedet på LO og DA," siger Møller-Hansen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her