Læsetid: 4 min.

Nydanskere hilser udspil velkomment

Et par nydanskere med bopæl i det socialt belastede boligkvarter Askerød i Greve er positive over for, at regeringen vil gøre mere for at få flere indvandrere i arbejde
12. maj 2005

Nadia Ismail er netop kommet hjem fra Rigshospitalet, hvor hun er i praktik som bioanalytiker. Efter næsten 10 år i Danmark er hun lettet og glad over endelig at være i gang med en uddannelse, hvor hun kan trække på sin viden fra fire års medicinstudier i Libanon.

Nadia Ismail er positiv over, at regeringen har lovet, at alle indvandrere, der har været på passiv forsørgelse gennem flere år, skal have et beskæftigelsesfremmende tilbud:

"Det er en god idé, for der er mange flygtninge, sommangler efteruddannelse i Danmark," siger hun.

Dog mener hun, at det er vigtigt, at der tages hensyn til den enkeltes kvalifikationer.

"Hovedproblemet er, at mange ikke ved, hvad de skal gøre for at komme i arbejde," siger Nadia Ismail.

Hun har boet i Askerød i Greve, siden hun fik asyl i Danmark for syv år siden. De første to et halvt år i landet boede hun på et flygtningecenter med sin mand og deres to børn, en pige på 13 år og en dreng på 15 år.

Selv hvis hun fik en pose penge - sådan som regeringen har forslået det - for at flytte fra Askerød, kunne hun ikke finde på det.

"Askerød er et godt sted at bo. Det er ikke penge, der afgør om man er glad for at bo et sted," siger Nadia Ismail, der både er formand for en arabisk kvindeklub i Askerød og står for lektiehjælp til kvarterets børn.

Hvis regeringens forslag om at sælge almene boliger fører til, at Nadia Ismail bliver tilbudt købe sin egen bolig, vil hun slå til.

"Jeg føler, at mine børn er vokset op her. Det er den første lejlighed, vi har haft i Danmark," siger hun.

Sats på ungdommen

Går man fra Askerød ned mod Hundige Station, kommer man forbi Hundige Storcenter. Her sidder 41-årige Sami Øzdemir, der er kurder fra Tyrkiet, på en bænk og taler med et par af sine venner. Han mener, at regeringen er lidt sent ude med sit integrationsudspil.

"Hvis det var mig, der skulle bestemme, ville jeg ikke bruge pengene på de gamle. Jeg ville satse på de 18-30 årige. De unge er Danmarks fremtid, selv om der er mange, der ikke vil acceptere det," siger han.

Efter en sygdomsperiode på to år og derefter fire års ledighed fandt Sami Øzdemir endelig arbejde for tre måneder siden. Han tror ikke på, at regeringen vil have held til at få særlig mange ældre indvandrere i arbejde.

"Når man søger arbejde og siger sit navn, siger de: 'Du hører fra os,' men man hører aldrig noget. Og jeg kan endda sproget og kender kulturen," fortæller Sami Øzdemir, der var taxachauffør, inden han blev syg af gigt. Nu pakker han reklamer om natten.

Både han og hans kone har prøvet at være i aktivering, uden at det førte til arbejde. Sami Øzdemir er derfor skeptisk over for, at regeringen vil belønne de kommuner, der er bedst til at aktivere indvandrere.

"De bruger de fattige som slaver for de rige. Jeg synes ikke, at staten skal støtte aktivering gennem længere tid. Hvis ikke en virksomhed vil ansætte folk, når de har været en måned i aktivering, skal virksomheden ikke have lov til at beholde dem," siger Sami Øzdemir.

Han fortæller, at hans kone flere gange har været sendt i aktivering i op mod et halvt år ad gangen, men når tiden nærmede sig, hvor virksomheden skulle betale fuld løn for hendes arbejde, blev hun 'fyret'.

Betinget udvisning deler

Sami Øzdemir er til gengæld mere positiv over for, at regeringen vil indføre betinget udvisning.

"Hårde kriminelle må man gerne smide hjem, hvor de kom fra. De ødelægger det for os andre," siger han. Drejer det sig om unge kriminelle, der er vokset op i Danmark, er han dog mere i tvivl.

"Det vil være for svært for dem, der er født og opvokset her. Dem skulle man hellere sende til en anden by i Danmark," siger han.

Et andet sted i Greve er 19-årige Balal Tariq på arbejde i en fritidsklub, hvor han har studiejob ved siden af, at han læser til eksportingeniør. Balal Tariq bor lige som Nadia Ismail og Sami Øzdemir i Askerød.

Han synes, at det er lige voldsomt nok at indføre betingede udvisningsdomme.

"Det kan godt være, at folk har gjort noget dumt, men ofte har de hele deres familie her. De skal jo også kunne klare sig der, hvor de kommer hen. Hvis man ikke kan sproget, vil det være som at blive sendt til en øde ø," siger Balal Tariq, hvis familie er indvandret fra Pakistan.

Men derudover synes han, at regeringens integrationsplan indeholder mange gode forslag. Han er især positiv over for, at regeringen vil hjælpe flere indvandrere i arbejde.

"Man bliver mere positiv stemt over for systemet, hvis man selv er en del af det. Men det skal ikke være sådan, at man skal tvinges til at arbejde. Det er klart, at alle ikke kan være læger, men man skal forsøge at finde noget arbejde, folk gerne vil have," siger han.

Regeringens løfter om at give flere penge til ghettoområder, synes han også godt om. Det ville ikke gøre ham noget, hvis Askerød fik en lidt anden beboersammensætning med flere ressourcestærke personer.

"Det er svære rammer, man har for at blive integreret, når man bor i Askerød. Det er jo heller ikke de allermest velintegrerede danskere, der bor der. Men nye beboere gør det ikke alene. Man må gøre noget for dem, der bor der i forvejen," siger han.

shn @information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her