Læsetid: 5 min.

Nydanskerne kan være guld værd

I stedet for at gøre indvandrerne til et problem, bør vi bruge dem langt mere til at åbne døre for danske virksomheder. Det mener andengenerations-indvandrer, der selv har gjort karriere
30. juni 2005

Tilslørede kvinder og unge, farvede mænd med halskæder og omvendte baseball-kasketter går rundt på de lange veje i det grå Hvidovre vest for København.

De leder tankerne hen mod problemer som kvindeundertrykkelse og bandekriminalitet. Men nydanskerne er ikke kun en belastning for gammel-danskerne. Faktisk kan indvandrerne yde et stort bidrag til at globalisere Danmark.

Det er Khurram Jamil, der er vokset op i Hvidovre som barn af pakistanske forældre, et godt bevis på.

Jamil har i dag kontor i den hippe, københavnske bydel Islands Brygge, og der står medicinsk direktør på visitkortet. Den 28-årige læge leder en afdeling i Laerdal Medical, der fremstiller undervisningsmaterialer til sygeplejersker og læger i form af bl.a. genoplivnings-dukker og medicinske simulations-programmer.

Mens Jamil strøg gennem lægestudiet for at blive færdig som 25-årig, var han han til en ansættelses-samtale hos et firma, der senere er blevet opkøbt af Laerdal Medical. Det blev et jobinterview ud over det sædvanlige:

"Jeg kom ved en pludselig indskydelse til under samtalen at foreslå, at firmaet skulle outsource noget af produktionen af programmer til Indien. Jeg blev ansat, og nogle måneder efter sad vi en flyver til Indien. I dag holder vi dygtige mennesker i gang i Bangalore og Chennai i Indien samt i Rusland og drager fordel af, at vi var ret tidligt med på udflytningsbølgen," forklarer han.

Broderskab og netværk

Før outsourcingen til Indien trak Jamil i de tråde, han har fået med udgangspunkt i sin moské i Hvidovre. Her har han fra barnsben tilhørt gruppen af ahmadiya-muslimer. De regnes for at være liberale, og anses af mange andre muslimer for at være kættere, da deres udlægning af centrale områder inden for islam afviger fra den gængse fortolkning.

"Der er et broderskab mellem ahmadiya-muslimer, som jeg kan trække på. I tilfældet med outsourcingen til Indien betød det, at jeg kunne ringe til ahmadiya-muslimer i både Indien og Pakistan og forhøre mig om, hvor meget hold, der i 1999-2000 var i medierygterne om en forestående atomkrig mellem de to lande.

Beskeden var, at på gadeplan var alting 'business as usual', og det gav da en tryghed hos os, som var svær at få ved kun at konsultere Udenrigsministeriets hjemmeside, der anbefalede, at man holdt sig væk."

Etnisk guldgrube

Jamil mener, at indvandrerne rummer en masse ressourcer, som får lov at ligge ubrugte hen.

"Nydanskerne har mange tråde ud i verden både til hjemlandet og til deres familier, som ofte er spredt over flere lande. Hvorfor lader erhvervslivet i globaliseringens øjemed eksempelvis ikke tyrkerne åbne flere døre for danske produkter i Tyrkiet, iranerne i Iran og så videre?"

"Mine to søstre, der er flyttet til Toronto i Canada, tager altid Havarti-ost og andre danske produkter med sig hjem, når de har været hjemme i Danmark. Danske producenter må vel med fordel kunne bruge de her muligheder til at åbne nye markeder eller se synergi-effekter ved, at en del nydanskere udvandrer?"

Dansk erhvervsliv ville uden tvivl opdage nye forretningsområder, hvis de begyndte at interessere sig lidt mere for nydanskerne, mener Jamil og uddyber: "TDC har oprettet en kundeservice, hvor der tales arabisk og tyrkisk. Det vil give dem flere etniske kunder og bedre service, og det kan jo være, at TDC via deres etniske medarbejdere finder flere nye områder, som der kan tjenes penge på."

- Hvad får samfundet ud af sådan nogle som dig, der med egne ord er en person, der er 'born global'?

"Jeg kunne selvfølgelig være gået en anden vej og være blevet læge med en almindelig, privat praksis. Men min baggrund har gjort mig bedre i stand til at tænke globalt. Eksempelvis sad jeg forleden i Frankfurts lufthavn og tænkte på, at der de seneste fem år i flyene var kommet færre europæere og flere indiske kvinder i sarier og kinesere i jakkesæt. Kort forinden havde jeg set på nogle forskningsresultater, der så på hvilke udfordringer, der lå i rejsemedicin for vesterlændinge, som rejser meget. Men hvorfor er der f.eks. ikke nogle danske firmaer, som begynder at undersøge, hvilke behov asiaterne har for rejsemedicin, så de ikke bliver syge, når de nu i kraft af den økonomiske højvækst kommer til at rejse meget mere?"

Nørrebro - Little Arabia

Jamil har en del ideer til, hvordan politikere og erhvervsliv i lille Danmark kan blive bedre til at bruge de etniske grupperinger mere offensivt. Selv har han her i sommeren været med til at hjælpe en ældre, pakistansk født butiksejer med at etablere butikken Yalla Is på Nørrebrogade i København.

Dermed er der kommet endnu et etnisk islæt i kvarteret, der med inspiration fra den belastede bydel Bronx i New York har fået øgenavnet Nørrebronx. Den etiket er en stor fejltagelse, mener Jamil, og siger:

"I New York skammer de sig ikke over, at de har nogle etniske grupperinger i for eksempel Little Italy og Chinatown. Tværtimod så tiltrækker bydelene turister og fungerer fint. I København burde vi også vende Nørrebro til noget positivt og på både kort og i brochurer markedsføre kvarteret som Little Arabia eller lignende."

Gul mands byrde

Det ligger Jamil meget på sinde, at virksomhederne bliver bedre til at begå sig i den multietniske virkelighed og få de rette, politiske rammer. Ellers kan Danmark og Europa for den sags skyld blive overhalet af højvækstlandene Kina og Indien.

"Rudyard Kipling omtalte europæernes forpligtelse over for at udvikle de asiatiske lande som 'den hvide mands byrde.' Selv om der dengang var tale om en helt anden form for udvikling til en mere civiliseret levevis, så vil globaliseringen måske helt vende billedet, sådan at kineserne og inderne om 20-30 år vil se sig nødsaget til at hjælpe EU og USA ved at give os nogle job eller kræve ydelser, de ikke selv har lyst til at påtage sig. Det er naturligvis et ektremt udsagn, men min pointe er, at vi ikke kan være sikker på, hvad fremtiden byder os. Kineserne og inderne kender os i Vesten. Vi kender ikke dem."

Et eksempel på voksende asiatisk magt er ifølge Khurram, at det taiwanesiske firma BenQ har opkøbt Siemens Mobile.

"Vi kommer formentligt til at se flere og flere sådanne opkøb, hvor kinesiske, koreanske eller indiske stor-koncerner går ind og køber vestlige virksomheder op."

Han frygter, at regeringen ved at danne tæt par med Dansk Folkeparti, er godt i gang med at gøre danskerne til 'den gule mands byrde.'

"Jeg har et liberalt livssyn, men jeg kunne ikke stemme på Venstre ved valget i år. For det hjælper jo ikke noget, at Fogh har dannet et globaliseringsråd, når han har gjort sig afhængig af Dansk Folkeparti. Globalisering kræver åbenhed mod verden og ikke en stram udlændingepolitik baseret på fremmedangst. Sådan som dagens realpolitiske billede er, tror jeg ikke, at regeringen kan komme med særligt mange, fornuftige tiltag i forhold til globaliseringen."

Et eksempel på benspænd for globaliseringen finder Jamil i byggebranchen:

"I Danmark er der brug for mange håndværkere, men da der ikke er opbakning politisk til at tillade billigere arbejdskraft fra for eksempel Østeuropa, kommer byggebranchen enten til at sætte tempoet ned til skade for væksten eller sætte lønninger på byggearbejde uforholdsmæssigt højt op, hvilket også vil hindre fortsat vækst."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu