Læsetid: 3 min.

Nye beviser mod hærchefen fra Sorø

Den forsvundne irakiske hærchef Nizar al-Khazraji beordrede sine styrker til at anvende kemiske våben mod kurderne, viser nye dokumenter
23. december 2006

Den forsvundne irakiske hærchef Nizar al-Khazraji var dybt involveret i Saddam Husseins kemiske angreb på Iraks kurdiske befolkning i 1988.

Det viser en lang række dokumenter, som netop er blevet fremlagt som bevismateriale i den verserende krigsforbrydersag mod Saddam Hussein og seks andre anklagede i Bagdad.

Blandt beviserne er flere ordrer om at anvende kemiske våben, som den irakiske hærchef har udstedt til sine underordnede i 1988. Dokumenterne, der er udarbejdet af hærchefens kontor, er alle underskrevet af Khazraji selv eller af hans næstkommanderende.

Det er første gang, den slags fældende bevismateriale mod hærchefen fremlægges offentligt. Mens Khazraji befandt sig i Danmark, arbejdede Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager, Birgitte Vestberg, på at indsamle bevismateriale mod den krigsforbrydersigtede general, men intet af det materiale, som anklagemyndigheden præsenterede for de danske domstole, var af denne karat.

Særlig ammunition

Flere gange i løbet af de seneste dage har chefanklageren ved Iraks krigsforbrydertribunal, Munqith al-Faroon, fremlagt dokumenter, der fastslår, at Nizar al-Khazraji kendte til den systematiske udryddelse af kurdere og aktivt medvirkede til kemiske angreb på en række kurdiske landsbyer. Angrebene var en del af den såkaldte Anfal-kampagne, som Saddam Hussein iværksatte i 1988 for at opnå kontrol med Iraks kurdiske mindretal.

I flere af de notater, som chefanklageren har fremlagt, pålægger hærchefen officerer under hans kommando at anvende "særlig ammunition" mod kurderne. 'Særlig ammunition' var den faste betegnelse, som de irakiske styrker brugte om bl.a. krigsgasserne sarin og sennepsgas, der både blev brugt mod kurdiske guerillaer og mod civilbefolkningen.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch kostede Anfal-kampagnen omkring 100.000 kurdere livet, heraf mange civile. Andre kilder anslår tabstallet til 180.000.

Den igangværende del af det irakiske retsopgør handler udelukkende om Anfal-kampagnen. Ud over Saddam Hussein sidder seks andre topfolk på anklagebænken, heriblandt hans fætter Hassan al-Majid, der på grund af sit hovedansvar for Anfal-kampagnen har fået tilnavnet Kemiske Ali.

Et af de dokumenter, som chefanklager al-Faroon har fremlagt i retten, er en ordre, som Khazraji udstedte den 21. august 1988 til cheferne for den irakiske hærs 1. og 5. korps. Her beordrer han sine militære underordnede til at gennemføre "særlige angreb, før projektet med at skabe panik blandt befolkningen indledes". En formulering, der understreger Anfal-operationens systematiske karakter.

Ordren, der er underskrevet af "Nazar Abdul Kareem Faisal (al-Khazraji, red.)" understreger, at "sabotørerne i det nordlige område må knuses fuldstændig."

Et andet dokument, som direkte involverer Khazraji, er et notat, hvor han rapporterer, at et flyangreb med særlig ammunition har dræbt 31 kurdiske guerillaer og "kommunistiske agenter" samt såret 100 i et område nær byen Dohuk.

Femte kolonne

Saddam Hussein og de andre anklagede insisterer på, at Anfal-kampagnen var en legitim krigshandling, rettet mod kurdiske separatister, der som en femte kolonne havde allieret sig med Iraks ærkefjende Iran under den otte år lange Iran-Irak-krig.

Anklagemyndigheden beskriver til gengæld Anfal-kampagnen som folkemord og har foreløbig ført 70 vidner, der har fortalt om den uhyggelige kombination af bombardementer, dødslejre og giftangreb, som Saddam Husseins styre iværksatte for at forhindre kurderne i at løsrive det olierige område fra resten af Irak.

Retten har også set en række gruopvækkende videooptagelser af hvide røgskyer over kurdiske landsbyer og de døde kvinder og børn, der efterfølgende lå i gaderne.

"Det er første gang i menneskehedens historie, at vi oplever et land anvende kemiske våben mod sin egen befolkning," understregede chefanklageren.

Men en af de anklagede, tidligere forsvarsminister Sultan Hashim al-Tai, tog til genmæle.

"Sæt dig selv i mit sted. Jeg fik denne ordre, og vi var i krig (med Iran, red.) Havde jeg noget valg? Jeg måtte udføre min ordre. Hvis jeg havde nægtet at udføre mine ordrer, ville jeg være blevet stillet for en krigsret. Jeg er allerede en død mand," erklærede han.

Iraks tidligere præsident Saddam Hussein blev dømt til døden for en måned siden i den første af tribunalets retssager. Her blev han fundet ansvarlig for henrettelsen af 148 shiamuslimer i byen Dujail i 1982. En appelret behandler i øjeblikket kendelsen og ventes at afsige endelig dom i begyndelsen af næste år. Anfal-sagen genoptages den 8. januar.

Det mest kendte gasangreb på den kurdiske by Halabja, hvor omkring 5.000 blev dræbt, vil senere blive genstand for en separat retssag, ligesom tribunalet har bebudet en runde to af Anfal-sagen mod bl.a. den tidligere irakiske hærchef.

Nizar al-Khazraji har været efterlyst af Interpol siden sin forsvinden fra Danmark i marts 2003, få dage før Irak-krigens start.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu