BRUXELLES - Et handels-NATO, hvor EU og USA kunne forsvare sig mod de nye, voksende økonomier i Kina og Indien. Det var kernen i debatten, da den tyske regering sidste efterår forberedte sig på at tage ordet på vegne af EU.
En transatlantisk frihandelszone var målet - ikke kun for den tyske kansler og EU-formand, Angela Merkel. Flere andre gik også varmt ind for ideen, blandt andre Dansk Industri og statsminister Anders Fogh Rasmussen, der luftede ideen allerede under sin USA-tur for et år siden.
Denne uge kom ideen et godt skridt tættere på virkeligheden. Angela Merkel og den amerikanske præsident George W. Bush vedtog en rammeaftale for mere erhvervsintegration, og de satte nogle af de mest magtfulde folk på hver side af Atlanten til at sikre, at det bliver til noget. I EU er det industrikommissær Günter Verheugen, der betragtes som en af de tunge drenge i Kommissionen.
Foruden det nye fælles råd er de to handelskæmper - der tilsammen står for 40 procent af verdenshandlen - blevet enige om at gennemføre en endog meget omfattende analyse af handelshindringer mellem dem. Og indholdet i rammeaftalen er meget kon-kret: Der skal samarbejdes om at beskytte patenter, varemærker og ophavsret, ligesom investeringer, sikker handel, finansmarkeder og innovation står på arbejdsprogrammet.
Peter Thagesen, chefkonsulent for Dansk Industri, er rigtig glad.
"Det viser, at der er politisk vilje fra begge sider til at gøre noget ved det," siger han om det tungtbesatte nye råd.
Det har nemlig tidligere været et problem, at der var de store hensigtserklæringer fremme til de årlige topmøder skiftevis i USA og Europa, men at der ikke rigtig skete noget derefter. Og de områder, der er blevet valgt ud, er vigtige. Forbedringer vil give hurtig gevinst, lyder Thagesens vurdering.
Den fælles undersøgelse af, hvor forskellene, barriererne og problemerne egentlig ligger, er også velkommen.
"Det svarer til, hvad man gjorde, da man etablerede det indre marked. De kopierer simpelthen fremgangsmåden," siger Thagesen. "Det er samme 'approach'."
Godt for handlen
Og ja, det vil være rigtig godt for ervhervslivet - både i USA og i EU og selvfølgelig også i Danmark, bekræfter Amin Alavi, der er ekspert på området hos Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. Om det er godt for verdenshandlen? Tjaa.
"Der er nogen, der er i tvivl," siger Alavi.
Det kan være en fordel, hvis de to kæmper kan blive enige om eksempelvis at sænke tolden eller om fælles standarder - det kan bane vejen for multilaterale aftaler.
"Hvis verdens to største handelsblokke bliver enige, bliver de andre nødt til at tage det i betragtning," siger Amin Alavi diplomatisk - især de andre store som Japan, Kina, Indien, Canada og Australien vil skulle følge efter.
DIIS-forskeren stoler endnu ikke helt på, at den nye rammeaftale ændrer noget reelt - det er alt for vanskeligt samtidig at gennemføre en sådan aftale og at leve op til de gældende WTO-regler, mener han. Men under alle omstændigheder vil aftalen blive opfattet som en handelsblok vendt mod de andre.
"Det er det, der er meningen. Det er svært at opfatte det som noget andet," siger han. "Det er jo derfor, de gør det."
Hvis man vil markere sig på handelsområdet og føler sig truet af andre, så gælder det ligesom på forsvarsområdet om at forholde sig til et fjendebillede og markere sig. I denne ombæring gælder det så om at markere over for især Kina og Indien og i mindre grad andre voksende økonomier som eksempelvis Brasilien, mener Alavi.
Forsvar for værdier
Berlin-redaktøren for nyhedsmagasinet Spiegel, Gabort Steingarth, fremhæver de fælles værdier. Han er en nøgledebattør på området, hans bog om emnet udkom stort set samtidig med Merkels første udtalelser sidste efterår og samtidig med, at hendes embedsfolk var ved at forberede sig på EU-formandskabet. Selve aftalen fremhæver ikke blot de historiske bånd, men også de "fælles grundværdier".
Samme pointe fremhæver Spiegel-redaktøren i en kommentar til aftalen. Det gælder om at forsvare Vestens fælles værdigrundlag i en mere og mere globaliseret verden, skriver han. Styrke og stabilitet i Vesten opfattes af mange som en naturlov, men det er de ikke. Indadtil, argumenterer Steingarth, vil aftalen styrke økonomien, udadtil skal den beskytte den vestlige måde at gøre det på - Steingarth fremhæver kampen mod piratkopiering som et område, hvor der skal sættes ind.
Med Amin Alavis tvivl om muligheden for at gennem-føre ideen i praksis åbner han for endnu en analyse: At aftalen er et signal, der måske skal virke lige så meget indadtil som udadtil.
"Man skal se det i et større perspektiv," siger han.
Efter de europæisk-amerikanske uenigheder om Irak-krigen og ikke mindst den interne splittelse i EU om det samme er der brug for at signalere enighed.
"Merkel vil skabe en tillidsfuld atmosfære," lyder hans vurdering.
Måden at gøre det på er blandt andet samarbejde om politikken over for Iran og nu altså også på det handelsmæssige område mod Kina. Handelsaftalen skal derfor ifølge Alavi ses som et signal: Se, det er et emne, vi kan samarbejde på.
