Læsetid: 3 min.

Den nye geopolitik

Superøkonom bryder med tidens herskende økonomer, politikere og debattører - hvilket også har med Israel, Irak, Iran m.v. at gøre
18. august 2006

For lige at minde om det, inden det glemmes helt - for så at blusse op igen om nogen tid:

"Israel har haft held til at fastholde, at israelerne er genstand for terror, og ingen har tilsyneladende mod til at holde fast på årsagen til ter-roren. Så længe Israel ikke indgår en aftale om at dele landet med palæstinenserne, vil terroren fortsætte," sagde en af de mest sagkyndige danskere på feltet, Jørgen Bæk Simonsen, til Information ved begyndelsen af Israels bombardementer af Libanon.

Og nu da krigens anden akt er begyndt, krigen om hvem der vandt den, må det noteres, at det palæstinensiske flygningeproblem i hvert fald hverken er blevet overvundet eller løst af Israel endnu. Som det ikke har været løst, siden Israel blev grundlagt af stormagterne og FN i 1947-48. At Hizbollah heller ikke har overvundet Israel og løst det ved simpelthen at udslette det af landkortet, står lige så fast. Usikker er til gengæld Syriens præsident Bashar al-Assads påstand i tirsdags om, "at Hizbollahs sejr i krigen mod Israel har ødelagt USA's planer for at omdanne Mellemøsten. Deres 'Nye Mellemøsten', der er baseret på undertrykkelse, ydmygelse og afvisning af rettigheder og identitet, har forvandlet sig til en illusion," sagde præsidenten med henvisning til USA's mål om at skabe et nyt demokratisk Mellemøsten.

"Det er tydeligt, at seks år med denne amerikanske regering ikke har skabt fred, og at der heller ikke kommer nogen fred inden for en overskuelig fremtid."

At USA op til femårsdagen for det erklærede terror-angreb på sig den 11. september 2001 skulle have indset sin hidtidige lige så erklærede krig mod terror for mislykket og derfor en illusion, turde selv være noget af en illusion. Nok får de nykonservative i USA æren eller skylden for forestillingen om, at Mellemøstens påtvingelse af frie, globaliserede markedskræfter og uindskrænket privat ejendomsret til produktionsmidlerne og alle borgeres individuelle valg af nationale parlamenter, kaldet demokrati, skulle være vejen frem mod fred på Jorden. Men forestillingen er for udbredt til bare at være et nykonservativt dogme. Det store brede flertal af danskere, der støtter folketingsflertallets krige i Irak og Afghanistan, må selv nære forestillinger af den art. Uden at nykonservative derfor er en synderlig rammende karakteristik af de omstillingsparate købe-, rejse-, innovations- og kreativitets-lystne efterkommere af Grundtvig, Brandes og Stauning plus Tietgen, H.N. Andersen og A.P. Møller. For hvad er alternativet til "USA's planer for at omdanne Mellemøsten"? Socialismen? Hvem tror på den? Så hvad er der andet at gøre, end at vi alle bliver indbyggere i lyd-stater under USA, Pax Americana, som Danmark allerede er blevet det?

Narrens sandheder

Her dukker den nye geopolitik og superøkonomens brud med de herskende økonomer, politikere og debattører op på scenen, som narren iShakespeares stykker gør. Der måske ikke vælter komedien eller tragedien, men siger et par sandheder om den.

Superøkonomen er Jeffrey Sachs, der blev verdens-berømt (på godt og ondt) som rådgiver for Rusland efter Sovjetsocialismens sammenbrud, og som nu er direktør for henholdsvis Earth Institute ved Columbia University i New York og FN's Millennium Projekt. 'Den nye geopolitik' er i seneste nummer af tidsskriftet Scientific American overskriften på en artikel af Sachs, der selv sammenfatter dens hovedbudskab således: "Forebyggelse af krige og anden strid vil i stigende grad afhænge af stillingtagen til de økologiske konsekvenser af vores økonomiske aktiviteter."

Den pointe blev karakteristisk nok ikke strejfet med et eneste ord i f.eks. artiklen her i bladet i går om fortsat for- eller tre-dobling af danskernes forbrug også de kommende 50 år. Jordens naturgoder blev ganske simpelt forudsat uden grænser. Sachs holder derimod spørgsmålet åbent, om de favorable resultater af den hidtil førte økonomi, politik og debat virkelig vil vise sig at have opvejet de skader på miljøet, økologien og naturen, den også har medført.

"Fordi mange af de miljømæssige konsekvenser hverken er umiddelbart synlige eller optræder på vores nationale indkomstopgørelser; vi sidder på toppen af en tikkende økologisk bombe."

Hvorfor Scientific American hver måned vil bringe en ny klumme af Jeffrey Sachs. For om muligt at få herskende økonomer, politikere og debattører til omsider at forstå, at alle økonomiske emner i grunden er økologisk bestemte. Ellers føres verden ud i ufattelige rædsler af krige og anden strid.

Er socialismen ikke alternativet til USA's og danskernes demokratisering af Mellemøsten, er USA's og danskernes egen endnu herskende økonomi, politik og debat det heller ikke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu