Læsetid: 3 min.

Nye hovedbrud for Syriens Assad

Præsident Bashar al-Assad har rigeligt at bekymre sig om, så hans eksilerede onkels melding om at vende hjem og blande sig i det politiske spil kommer noget ubelejligt
7. juni 2005

Onkel Rifaat vil hjem. Og det betyder endnu flere dårlige nyheder for Syriens præsident Bashar al-Assad.

Bashar - præsidenten, der med bøjet hoved har trukket sin hær ud af Libanon, men stadig anklages af USA for angiveligt at have støttet anti-amerikanske oprørere i Irak - skulle utvivlsomt i trods have prøveskudt tre Scud-missiler, hvoraf rester fra den ene landede i Tyrkiet.

Og i går var Bashar vært for sit eget Baath-partis kongres, velvidende, at hans onkel, Slagteren fra Hama - der blev sendt i eksil af nu afdøde præsident Hafez al-Assad for et mislykket statskup mod sin egen bror - har meddelt, at han ønsker at genoptage sine "politiske forpligtelser" i Damaskus.

Manden, hvis specialstyrker dræbte op mod 20.000 oprørere og civile i byen Hama under de islamiske optøjer i 1982, tilbyder nu Bush-regeringen at stå for en "regional forsoning" mellem Damaskus og Washington.

Assad-familiens 67-årige sorte får tilføjer, at "jeg elsker min nevø (Bashar, red.). Men jeg fordømmer den måde, han regerer landet på."

Amerikansk kritik

Kan det blive meget værre for Bashar? Hans største bekymring er den konstante fordømmelse fra Washington og fra de nyvalgte lakajer i Irak.

Ifølge kritikken har Syrien ikke bare huset irakiske oprørere, men oven i købet ladet al-Qaedas formodede leder i Irak, Abu Masab al-Zarqawi, holde møde med sine kumpaner i Syrien.

Syrierne har gentagne gange afvist anklagerne - de ved for eksempel, at oprørere også krydser grænsen til Jordan, hvilket Bush-regeringen ikke snakker højt om, eftersom Jordan er en af USA's allierede. Den syriske ambassadør i Washington påstår, at Syrien har taget 1.200 fremmede oprørere til fange inden for deres egne grænser, men at alt samarbejde med det amerikanske efterretningsvæsen er afbrudt.

Ansvarlig for mord

Præsident Assad står stadig over for en kæmpe krise i forbindelse med Libanon.

Den FN-undersøgelse, der undersøger likvideringen af Libanons tidligere ministerpræsident, Rafiq Hariri, i februar ventes at udpege dele af den syriske sikkerhedstjeneste som ansvarlige for mordet, ligesom en tidligere FN-undersøgelse har gjort.

Torsdagens mord på den syrisk-kritiske libanesiske journalist Samir Kassir fandt sted lige midt under Libanons første frie valg i 3o år og har kun skabt yderligere mistanke om, at Syriens hemmelige politi har tænkt sig at fortsætte med at slå dets fjender i Libanon ihjel.

I Europa går der rygter om, at Washingtons reelle formål med at støtte FN-undersøgelsen er at bevise præsident Assads indblanding i sagen og i bedste Milosevic-stil stille ham for en international domstol og på den måde sikre endnu et regime-skifte, dog uden en amerikansk invasion. Ironisk nok er der muligvis en del sandhed i det syriske Baath-partis evige påstand om, at Syrien risikerer at blive en islamisk republik, hvis partiet væltes.

Mange syriske byer er blevet 'islamiseret' i de seneste måneder.

I Aleppo går de fleste kvinder nu med tørklæde, og selv offentligt udnævnte imamer formaner borgerne om at følge de religiøse budskaber til punkt og prikke. Alkohol er bandlyst i byen - et hidtil utænkeligt forbud i Baath-partiets Syrien.

Assad eller kaos

Flertallet af syrerne er sunnier, men det er alawit-minoriteten - en gren af shia-islam - der sidder på statsmagten.

Assad-familien er alawitter. Deres forsvinden ville ikke desto mindre føre til en situation meget lig den aktuelle i Irak. Ligesom det store shia-flertal tog magten fra sunnierne i Irak, vil sunni-flertallet i Syrien forsøge at tage magten fra alawitterne. Og hvis det skaber den samme slags katastrofe, som den amerikanske invasion har skabt i Irak, så får al-Qaeda endnu et slagmark at kæmpe på.

Selv syriske embedsmænd erkender nu, at de ikke ved, hvad der foregår i deres eget land. Har Assad reelt magten? Eller bliver Syrien styret af en lille klike magtfulde efterretningsfolk, som det også er tilfældet i Algeriet? Dagens partikongres kan måske give nogle svar.

Bashar vil forsøge at begrænse partiledernes magt og slippe af med de trætte, gamle mænd, der har styret Syrien i mange år, men han er ikke i stand til at svække den stærke efterretningstjeneste.

Det bedste råd fik præsident Assad sidste weekend af sin kone, Asma, som til en international erhvervskonference for kvinder sagde, at "det kun er korruption, der trives i mørke".

Hvis onkel Rifaat dukker op for at 'redde' Syrien, vil vi alle være tilbage i mørket igen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her