Læsetid: 2 min.

Nye love holder hånden over private soldaters ugerninger

Pentagons regler holder privatansatte soldater uden for Genève-konventionens bestemmelser. Under al kritik, siger ledende amerikansk advokat
5. juli 2005

Mens der falder mangeårige domme over soldaterne fra Abu Ghraib fængslet, så er de privatansatte fangevogtere og afhøringsfolk fra samme fængsel stadig ikke blevet retsforfulgt. Heller ikke selv om en rapport fra det amerikanske militær konkluderer, at de privatansatte spillede en central rolle i torturskandalen.

Sagen viser, hvordan de 20.000 privatansatte personer, der løser militære opgaver i Irak - betalt af amerikanske skattepenge - reelt opererer i et juridisk vakuum, hvor de ikke står til ansvar for deres handlinger.

"Der er intet, der tyder på, at Genève-konventionen reelt også gælder for dem," siger dekanen fra Franklin Pierce Law School i Washington, John Hutson, der frem til år 2000 var den øverste jurist i den amerikanske flåde.

"Hvad de privatansatte soldater laver i Irak, er efterhånden identisk med, hvad de amerikanske soldater laver, men det juridiske grundlag er ikke det samme. Og til dato er der ikke rejst sag mod en eneste privatansat soldat i Irak."

I år 2000 kom det frem, at en række privatansatte amerikanske militærinstruktører, udstationeret for at hjælpe med genopbygningen i Bosnien, lavede menneskehandel med piger helt ned til 12 år, der blev udnyttet seksuelt. Men hvor soldater i hæren i samme situation ville blive retsforfulgt, blev de privatansatte blot fyret og sendt hjem.

"Vi ved i praksis ikke, om situationen i dag ville være anderledes, hvis noget tilsvarende skete i Irak," fortæller Peter Singer, seniorforsker ved Brookings Institution i Washington og forfatter til bogen Corporate Warriors om den private sikkerhedsindustri.

Den amerikanske kongres vedtog i 2000 den såkaldte Military Extraterritorial Jurisdiction Act (MEJA), der skulle dæmme op for det juridiske vakuum. Men indtil videre er loven kun blevet brugt en enkelt gang til at retsforfølge en soldats kone, der myrdede sin mand, mens de var udstationeret i Tyrkiet. Loven er ikke blevet brugt over for anklager om tortur eller forbrydelser begået i en krigszone.

"Der har været flere muligheder for at bruge MEJA over for privatansatte soldater, men da det ikke er sket, er det stadig uklart, hvad den reelt kan bruges til," siger Deborah Avant, leder af Institut for Globale og Internationale Studier ved George Washington Universitetet.

For to uger siden trådte et nyt sæt regler i kraft i USA, den såkaldte DFARS, der for første gang forsøger at regulere, hvordan privatansatte kan indgå samarbejde med de væbnede styrker. Ifølge lederen af Komiteen for International Lov i New Yorks advokatsamfund, advokat Scott Horton, er det ikke et fremskridt for retssikkerheden.

"DFARS giver formelt de privatansatte lov til at bære uniformer udleveret af den amerikanske hær, få våben fra den amerikanske hær og indgå i militærets kommando-struktur. Det eneste de ikke får, er det samme ansvar og muligheden for at blive retsforfulgt. Det er simpelthen under al kritik," siger Scott Horton.

Jacqueline Simon, der er leder af den politiske afdeling hos Den Amerikanske Organisation af Offentligt Ansatte, formulerer sit syn på DFARS således:

"DFARS ændrer ikke noget ved den måde, tingene foregår på i dag. Det eneste den gør, er at slå fast, at der i praksis så godt som ingen regler er for de privatansatte soldater," siger hun.

Det amerikanske forsvarsministerium, der har ansvaret for den nye lovregulering, har ikke ønsket at kommentere de nye regler over for Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu