Læsetid: 8 min.

Mod nye mål

Familien Besmalahi er politiske flygtninge fra Afghanistan og bor i et mindre rækkehus i Ballerup, hvor de lever på starthjælp. Information har de seneste uger fortalt deres historie, men nu har historien taget en drejning: Thordy Besmalahi har fået job. Ikke på grund af, men på trods af starthjælpen, mener han selv
15. december 2006

Der er en verden til forskel på et rækkehus i Ballerup og et prestigebyggeri i Ørestad. Men for Thordy Besmalahi er de to verdener pludselig smeltet sammen. Han har fået job, og det er gået hurtigt. Onsdag i sidste uge var han til jobsamtale, fredag deltog han i et sikkerhedskursus og mandag i denne uge havde han første arbejdsdag - som målemedhjælper i ingeniørvirksomheden Atkins, der har til huse i et byggeri af stål og glas over for Field's i Ørestad med vandbassiner foran indgangen og storskærme i foyeren.

Det er unægteligt andre omgivelser, end Thordy Besmalahi er vant til, og alligevel er den største forandring ikke omgivelserne, men Thordy selv:

"På starthjælp bestemmer andre over dit liv. Nu kan jeg selv begynde at bestemme," siger Thordy.

De sidste år har han og hans familie levet af den starthjælp, de har fået fra det offentlige. Når huslejen og de faste udgifter er betalt, betyder det, at Thordy, hans kone Sharifa og deres fire børn har cirka 6.500 kroner at gøre godt med om måneden - til mad, tøj og eventuelle fritidsaktiviteter. Det svarer til 36 kroner pr. næse om dagen - og udsigten til at slippe ud af den økonomiske skruetvinge har sendt Thordys humør gevaldigt i vejret:

"Lige nu er jeg meget lykkelig," siger han.

Han står i kælderen under den store bygning og er i fuld gang med at klæde om. Sammen med en kort- og landmålingstekniker har han været på sin første opgave nord for Slagelse, hvor han har lavet målearbejde på en jernbanestrækning. Det er gået godt, synes han:

"Det er næsten som om, vi har arbejdet sammen altid," siger Thordy og smiler til sin kollega, mens han hænger den orange heldragt med reflekser op på knagerækken i omklædningsrummet.

Kortdage i Herning

Thordy Besmalahi er professor fra Kabul Universitet i Afghanistan og uddannet i geografisk kortlægning. Siden han for godt to år siden begyndte at søge arbejde i Danmark, har han gået målrettet efter at finde et job, der var relevant i forhold til hans uddannelse. Det er en målsætning, som hans virksomhedskonsulent i jobformidlingen KomJob i Ballerup Kommune, Ingerlise Sabroe Olesen, har bakket op om:

"Når man har de kvalifikationer, Thordy har, så synes jeg, man skal gøre alt for at udnytte dem. Derfor har vi hele tiden forsøgt at tilbyde ham praktikophold, der var relevante i forhold til hans kompetencer," siger hun:

"Alternativet var, at han skulle tage et rengøringsjob."

Og det er et alternativ, Thordy har kæmpet hårdt for ikke skulle blive en realitet:

"Jeg respekterer alle slags arbejde. Og hvis jeg ikke havde andre kvalifikationer, ville et rengøringsjob også være okay. Men jeg er 55 år gammel og har fysiske mén efter at have været udsat for tortur. Jeg kan slet ikke holde til et sådant job," siger Thordy,

Han har slet ikke kunnet holde tanken ud om at hans kompetencer skulle gå til spilde:

"Jeg har bestået et hav af eksamener, jeg er professor, og jeg har arbejdet hårdt for at lære at tale dansk. Det må nogen kunne bruge til noget. Det kan ikke bare være spildt," siger han.

Det er mere end to år siden, at Thordy første gang blev henvist til virksomhedskonsulent Ingerlise Sabroe Olesen i KomJob. Dengang foregik samtalen med tolk. Siden har Thordy været i to længerevarende praktikophold - det ene ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), det andet ved DSB Arkitekt - og det har gjort en stor forskel:

"Man lærer først rigtig sproget, når man er i arbejde og skal bruge det," siger Thordy.

Begge praktiksteder gav Thordy rosende udtalelser med i hånden, men ingen konkrete jobtilbud. Det skete først, efter at Thordy i november deltog i de årlige Kortdage i Herning - en konference om digitale kortsystemer, hvor alle i branchen lige fra forskere og studerende til salgschefer og direktører mødes for at udveksle erfaringer og for at 'netværke'. KomJob betalte for, at Thordy kunne komme med på konferencen, og gav ham klare instrukser om at skrive navnene ned på samtlige af de kontakter, han talte med undervejs. Et af de navne, han skrev ned, var Eli Skop, afdelingsleder i ingeniørvirksomheden Atkins i Ørestaden:

"Thordy gjorde et godt indtryk fra start, og jeg fik stor sympati for ham, da jeg hørte om hans baggrund," siger Eli Skop, der ikke havde nogen problemer med at huske Thordy, da han blev kontaktet af Ingerlise Sabroe Olesen efter konferencen:

"Det er jo forfærdeligt, at det skal være så svært at finde kvalificeret arbejde for en mand, der er så højt uddannet. Navnlig når man har så stor trang til at arbejde, som Thordy har. Derfor ville vi gerne give ham en chance," siger Eli Skop.

Nye mål

Thordy Besmalahi står stadig i kælderen under bygningen i Ørestad. Han har bevæget sig fra omklædningsrummet og over til instrumentrummet, hvor han er i færd med at vise, hvordan man betjener totalstationen. Det kalder man i fagsproget det måleinstrument, der står på et trebenet stativ og bruges til at bestemme punkters placering i et landskab med. Det er det instrument, Thordy har fået til opgave at betjene den første tid. Ud over arbejdet i marken vil han også skulle bruge timer på kontoret, hvor han har fået sit eget skrivebord. Her skal han blandt andet hjælpe med at taste geografiske data ind i et særligt informationssystem, fortæller han.

Det er næsten umuligt at tale om landmåling uden at blive teknisk, og Thordy gør intet for at undgå det. Han nyder at tale om noget, han har forstand på, og heller ikke teamleder for landmålingsholdet i Atkins, Anders Dissing, nænner at afbryde ham:

"Han ved jo en frygtelig masse," siger han, da Thordy er færdig med et længere foredrag om forskellige højdemålingsteknikker:

"Højdemåling kender vi næsten ikke noget til i Danmark, fordi her er så fladt," siger Anders Dissing.

Thordy har tidligere beskæftiget sig med landmåling, da han boede i Afghanistan, men det er ved at være mange år siden, og selv om de grundlæggende principper ikke har ændret sig synderligt, så har teknikken taget syvmileskridt. Det må selv Thordy indrømme:

"Der er sket en meget stor teknologisk udvikling på de 10 år, jeg har været væk fra arbejdsmarkedet. Da jeg 'nivellerede' i bjergene i Afghanistan, foregik det analogt, nu foregår det elektronisk. Det er på sin vis meget nemmere, men jeg er ikke helt fortrolig med de nye instrumenter," siger han.

Det har man dog taget højde for i Atkins, fortæller afdelingsleder Eli Skop:

"Den første periode skal Thordy bruge på at komme på niveau med den teknologi, vi bruger. Thordy er jo mere teoretiker end praktiker. Han har bevæget sig meget i universitetsverdenen, men her skal man kunne bruge tingene aktivt," siger han.

Af samme grund har Thordy ikke fået tilbudt en fastansættelse til at starte med. I en prøveperiode frem til 14. januar vil han være i ulønnet praktik. Det betyder, at han den næste måned fortsat må leve af sin starthjælp plus et mindre beskæftigelsesbidrag på 12,70 kroner i timen - et beløb, der kun akkurat dækker hans transport frem og tilbage fra arbejde. Derefter vil han fortsætte i en løntilskudsordning, hvor kommunen betaler en del af hans løn de første tre måneder, mod at hans arbejdsplads forpligter sig til at ansætte ham i et år til overenskomstmæssig løn.

"Men jeg er overbevist om, at det vil lykkes ham at bide sig fast endnu længere og med tiden få sit eget arbejdsområde," siger Eli Skop.

Når Thordy går over til fuld løn, vil hans kone, Sharifa, dog ikke længere være berettiget til starthjælp. Hvad det præcist kommer til at betyde for familiens samlede økonomi ved Thordy ikke endnu, men det er heller ikke det vigtigste. Lige nu er det vigtigste, at der er nogen, der kan bruge ham til noget, at han ikke længere er til besvær:

"Jeg bryder mig ikke om bare at sidde derhjemme og leve af min starthjælp. Det giver mig mange psykiske problemer. Når jeg arbejder, accepteres jeg som en person med en høj uddannelse og med kvalifikationer, og det betyder meget for mit selvværd og min stolthed," siger Thordy og tilføjer:

"Desuden synes jeg, maden smager bedre, når man selv har betalt den".

Starthjælp en hæmsko

Der er dog stadig enkelte ting, Thordy ikke selv er herre over. Som for eksempel sit helbred. Han har stadig mén efter den tortur, han blev udsat for i Afghanistan, og må af og til aflægge sin speciallæge en visit. Ifølge Thordys sagsbehandler i Ballerup Kommune Lene Gade Hansen er det da også tit helbredsproblemer, der holder nytilkomne flygtninge og indvandrere uden for arbejdsmarkedet:

"Jeg oplever ikke, at det i reglen er manglende motivation, der er årsagen til, at de ikke kommer i arbejde. Mange er dårlige og måske ligefrem traumatiserede af deres oplevelser fra hjemlandet, og så kan det altså være svært at have overskud til at søge arbejde," siger Lene Gade Hansen.

Thordys gener er dog ikke større, end at han godt kan passe sit arbejde. For ham har det snarere været de kulturelle forskelle, der har lagt hindringer i vejen for at komme i job.

"Hvordan skal man søge arbejde? Jeg vidste det ikke til en begyndelse, for jeg kommer fra en helt anden kultur, og kunne ikke vide, hvordan arbejdsmarkedet her i Danmark fungerer. Og hvis man ikke får kvalificeret hjælp til at lære de regler at kende, så er det næsten umuligt at klare sig," siger han og fortsætter:

"Derfor er jeg meget taknemlig for min virksomhedskonsulent. Hun har hjulpet mig meget."

Starthjælpen har han imidlertid ikke mange tlovord tilovers for. Den skal fungere som en motivation, men ifølge Thordy selv har den lave ydelse snarere været en hæmsko.

"Jeg har haft svært ved at koncentrere mig om min danskundervisning, fordi problemerne derhjemme hele tiden pressede sig på. Det var selvfølgelig ikke kun økonomiske problemer, for vi har også andre problemer med fra Afghanistan. Men starthjælpen gør bare det hele sværere at overkomme," siger han.

Teamleder Anders Dissing afbryder for en kort bemærkning. Han er på vej hjem, men vil lige sige farvel:

"I kan jo komme igen om et halvt år, når Thordy har fået sit eget kontor og er rykket op på sjette - det er der, alle de vigtige personer sidder," siger Anders Dissing.

Thordy smiler. Så gaber han. Han har været oppe siden klokken fem i morges, og nu er klokken er snart seks om aftenen. Det har været en lang første arbejdsdag, og han er træt.

"Men på en god måde," siger han og pakker sine ting sammen.

20061214-212452-pic-568962721.jpgThordy Besmalahi er trær efter sin første arbejdsdag i Danmark. Han har været oppe klokken fem - og er den ved at være halv seks om aftenen. Men det er på en god måde, siger han

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu