Nyhedsstationen, der har basis i Qatar, blev grundlagt i 1996. Den blev en magtfuld mediefaktor under krigene i Afghanistan og Irak, hvor den formåede at rapportere fra det mellemøstlige område med et arabisk perspektiv, i modsætning til de vanskeligheder andre medieorganisationer var oppe imod. Al-Jazeera blev for nylig udnævnt til det femte mest indflydelsesrige globale brand (efter bl.a. Apple og Google).
Den status kan kun forbedres når man til næste år søsætter en engelsksproget, international udgave med en lang række topfolk fra ITN og BBC bag scenen og Sir David Frost - der har interviewet syv amerikanske præsidenter og seks britiske premierministre - som den helt store synlige studieprofil. Stationen agter at konkurrere med CNN og BBC World som klodens største nyhedsstation.
I dele af verden vil planen nok blive set på med en blanding af hånlatter og rædsel.
Stationen blev verdensberømt efter 11. september 2001, da man begyndte at sende videoer, hvor Osama bin Laden og hans kammerater forsøgte at retfærdiggøre terrorangrebene på USA. Lige siden er al-Jazeera rutinemæssigt blevet beskyldt af USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld, og andre for 'konsekvent at lyve' og 'samarbejde med terrorister'. Han har endog beskyldt stationen for at tage kvinder og børn ud til områder, der var blevet bombet af USA og foregive, at de var ofre for disse angreb.
Dette har ikke nødvendigvis været til skade for al-Jazeera. "Jo mere Rumsfeld angriber os, jo mere populære bliver vi hos vores seere," siger stationens kommunikationschef Jihad Ballout.
Men situationen har været kompliceret hos al-Jazeera lige fra starten i 1996. I april samme år så man tårevædede ansigter hos BBC, da 250 journalister fik meddelelsen om at BBC World Services' arabiske tv-station skulle lukkes. Stationen havde været en joint venture med et saudi arabisk selskab, og manglen på fælles fodslag omkring det redaktionelle indhold tilspidsedes, da Saudi-Arabiens regering forsøgte at censurere en dokumentarfilm om henrettelser i forbindelse med regeringens brutale fortolkninger af sharialovgivningen.
Men emiren i Qatar - som sidder på verdens tredjestørste naturgasreserver - ventede på sidelinjen. Han syntes godt om BBC Arabic og mente, at islam i det lange løb ville være bedre tjent med sandheden end med censur. Så han fandt 150 mio. dollar til at starte al-Jazeera. Et stort antal BBC-folk flyttede fra London til Qatar for at lede operationen.
I fjendens lejr
Der findes omkring 100 arabiske tv-kanaler, hvis man ellers har parabol. Men de er alle sammen enten statskontrollerede, eller utroværdige i seernes øjne. Fra starten var al-Jazeera anderledes. Her lavede man historier om korrupte regeringsembedsmænd i Egypten, Saudi-Arabien, Syrien og andre steder. Man bragte debatter på en måde, der aldrig tidligere var set på arabisk fjernsyn, ja man interviewede sågar israelske embedsmænd. Stationens motto var: "Vi ser historien fra begge sider."
Men der vil altid være dem, der ikke ønsker at se den anden side få tv-dækning, og det er ikke bare totalitære styrer i Mellemøsten. Da præsident George Bush indledte sin krig mod terror udtalte han, at verden enten var med ham eller mod ham. Og selv om al-Jazeera alt i alt viste blot fem timer af bin Ladens taler, sammenlignet med 500 timer af præsidentens, var det tydeligt for enhver, at al-Jazeera blev anset for at tilhøre fjendens lejr.
Under den amerikanske invasion af Afghanistan i 2001 var al-Jazeera den eneste tv-kanal, der havde et satellitlink fra Kabul til resten af verden - døgnet rundt. Altså indtil to amerikanske 'intelligente' bomber ramte stationens kontor.
Noget lignende skete i 2003 i Irak, da stationens kontor i Bagdad blev angrebet af amerikanske styrker. Det skete til trods for, at USA havde fået oplyst stationens nøjagtige koordinater. Ved angrebet dræbtes reporteren Tareq Ayyoub.
Under krigen tirrede al-Jazeera amerikanerne og briterne yderligere ved at sende et 30 sekunders klip med billeder af ligene af to døde britiske soldater, et 'åbenlyst brud' på Genèvekonventionen. De, der havde kendskab til arabisk kultur, påpegede, at araberne ikke deler Vestens tabu over for billeder af døde. Og at det også er almindeligt at vise malende billeder af døde palæstinensere og israelere på de arabiske tv-skærme. Men raseriet fortsatte med uformindsket styrke.
Tydelige modsætninger
Forskellene var ikke blot kulturelle men også propagandistiske. Da invasionen tog fart, udstyrede al-Jazeera almindelige mennesker i Irak med telefoner og kameraer. De forudså, at kommunikationen i Bagdad ville bryde sammen, samtidig med den amerikanske fremrykning. Resultatet var, at stationen kunne vise billeder fra brændpunkter som Falluja, billeder, der direkte modsagde det amerikanske militærs påstande.
"Modsætningerne var meget tydelige i forbindelse med Falluja, hvor amerikanerne den ene dag annoncerede en våbenhvile fra kl. 12.00," fortæller en al-Jazeera journalist.
"Bagefter kunne vi så vise billeder af amerikanske jetfly, der bombede byen og brød våbenhvilen."
Men på stationen diskuterede man meget, hvordan reporterne skulle opretholde deres upartiskhed. På et tidspunkt forbød redaktørerne journalisterne at beskrive de amerikanske styrkers tilstedeværelse som en 'besættelse' og oprørerne som en 'modstandsbevægelse',
Al-Jazeera har det seneste år vist flere videooptagelser af bortførte ofre med bind for øjnene, der beder om at blive frigivet, mens der læses højt af kidnappernes forberedte erklæringer. Men samtidig har man også hjulpet vestlige regeringer i deres forsøg på at få frigivet gidslerne. Og man har konsekvent nægtet at vise de halshugninger, terroristerne har vist på hjemmesider på internettet.
Men intet af dette har imponeret i Washington. Herfra lagde man pres på emiren om at sælge stationen, som han stadig støtter med 30 mio. dollar årligt. Det skyldes ikke mindst, at næsten alle arabiske lande nægter at investere i stationens reklamespots.
Men det politiske pres på stationen er ubønhørligt. Siden starten af 2002 er stationens medarbejdere blevet forfulgt over store dele af verden. En af dens kamerafolk har været fængslet i Guantanamo Bay, og samme år blev al-Jazeeras reportere bandlyst i Bahrain, fordi stationen var 'ensidigt for Israel og imod Bahrain'.
Men der er mere.
Fra børsen i New York til Algeriet og Spanien, hvor en korrespondent blev anholdt og anklaget for at være al-Qaeda-agent. Man har skabt store problemer for kontorerne i Canada, Jordan, Kuwait, Iran, Tunesien og Saudi-Arabien, hvor man oven i købet forbød stationen at dække de muslimske pilgrimme i Mekka. Dens hjemmeside er blevet angrebet af hackere, der omdirigerede brugerne til - en afslørende kombination - amerikansk-patriotiske pornosider.
Til trods for alt dette - eller måske på grund af - fordobledes antallet af abonnenter på al-Jazeera på en enkelt uge efter starten på Irak-krigen. Den har nu 50 mio. seere og står midt i en kraftig udvidelsesproces.
Udover nyhedssektionen har den al-Jazeera Sports, al-Jazeera Childrens Channel og al-Jazeera Live. Den engelsksprogede tjeneste, al-Jazeera International forventes at begynde udsendelserne til marts. Den sender fra hovedkvarteret i Qatar, og har kontorer i London, Kuala Lumpur og Washington DC. Ikke overraskende er det endnu ikke lykkedes at finde et amerikansk kabelselskab der vil udsende programmerne. Men sandsynligvis vil den finde et ivrigt publikum.
"Oplægget er garanteret ikke en engelsk oversættelse af den arabiske kanal," siger Nigel Parsons, al-Jazeera Internationals direktør, tidligere bestyrelsesmedlem hos Associated Press Television News og BBC.
"Stationen vil have international appel og fylde en masse huller i den nuværende dækning."
4.000 om 40 stillinger
Den engelsksprogede hjemmeside oplevede en voldsom stigning i antallet af besøgende under bombeangrebene i London i juli.
"Et af vore mål vil være et forsøg på at bringe en bedre forståelse for hinandens positioner," siger Parsons. "Vi sigter efter balance, det bliver ikke anti-Vesten eller anti-amerikansk. Faktisk kan en del af de ansatte risikere at blive for pro-Vesten og dermed upopulære hos engelsktalende muslimer.
Parson mener, at det store tomrum på markedet kommer af det faktum, at CNN er blevet trukket til højre af Rupert Murdochs uhyrligt partiske Fox News Channel. CNN's dækning af Irak-krigen kostede dem en masse troværdighed. Og BBC's internationale dækning, specielt i udviklingslandene, siger han, "er på 40 procent af, hvad den var".
Parsons har overbevist mange i branchen. Bag det helt store navn, Sir David Frost, finder man en lang række hærdede professionelle folk. Parsons modtog 4.000 ansøgninger til de 40 stillinger på Washington-redaktionen fra medarbejdere hos bl.a. CNN, Fox, Sky, BBC og australsk fjernsyn.
Washington har allerede søsat sin egen rival, al-Hurra. Den har ikke gjort meget væsen af sig. Heller ikke den Saudi-støttede al-Arabiya, selv om den er populær visse steder i Irak og Bahrain. Mouafac Harb, direktør for al-Hurra, sukker: "Al-Jazeera har kapret moskeens rolle som den førende kilde til information og synspunkter. Al-Jazeera er den eneste politiske proces i Mellemøsten."
Selv visse amerikanere er blevet tvunget til at give ham ret. Kenton Keith, tidligere ambassadør i Qatar, siger: "Hvis man ser på betydningen af pressefrihed i Mellemøsten på langt sigt og de fordele, det vil indebære for Vesten, bliver du nødt til at være tilhænger af al-Jazeera, selv om du nogle gange må holde dig for næsen."
© The Independent
Oversat af Ebbe Rossander
