Læsetid: 7 min.

Den nye mand skal være familiens far og sin egen mor

17. juni 2006

Der var engang, hvor der blev stille, når far slog i bordet. Der var engang, hvor far kunne komme hjem til lune sutter og varm mad. Der var engang, hvor der blev passet godt på manden.

Nu skal han passe sig selv, og det går ikke så godt.

Faktisk står det aldeles skidt til med den danske mand anno 2006, i hvert fald hvis man skal tro det billede, der er blevet præsenteret på arrangementet Mens Health Week, der løb af stablen i den forgangne uge:

Manden arbejder for meget, drikker for meget, ryger for meget, glemmer at spise et æble om dagen og sætter sig i sofaen i stedet for at gå en tur efter aftensmaden. Og de fortæller ikke, når de har det dårligt.

Sådan var det måske også i 50'erne, men nu i et moderne overskudssamfund skal mændene lære, at denne levevis fører til livsstilssygdomme, psykiske lidelser, selvmord og for kort levetid.

"Mænd reagerer på måder, der ikke længere har så meget rationalitet. Det har været fornuftigt ikke at tænke over sine følelser, hvis landsbyen blev angrebet, eller han skulle sendes i krig. Men i dag, hvor han skal indgå i nære relationer og være en omsorgsfuld far og partner, er funktionen som beskytter ikke så relevant, og så kommer han til kort," siger chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Selskab for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen.

Og netop faderrollen er vigtig at diskutere i en tid, hvor kvinderne skridter territoriet af på både arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og derhjemme, samtidig med at manden i princippet overflødiggøres i yngelproduktionen, når retten til kunstig befrugtning udvides, mener filosof, ph.d. og næstformand i Selskab for Mænds Sundhed, Simon Sjørup Simonsen.

"Vi skal igen have fokus på den mandlige ære og den mandlige stolthed, billedet af den stolte far for eksempel, hvis man skal have noget ud af at identificere sig med sit køn," siger Simon Sjørup Simonsen. Samtidig skal mænd have anerkendelse for deres indsats i samfundet, for eksempel militærtjeneste og det grovere arbejde i brancher med mange ulykker - og deres mange lederposter, som bliver omtalt som ulighed, men også har omkostninger, siger Sjørup Simonsen.

Han mener ikke, at det handler om at vende tilbage til 1950'ernes kønsrollemønster, men bære nogle af de positive elementer ved den rolle videre til fremtidens mænd.

"Hver gang, vi har snakket køn de sidste 30 år, har det handlet om, at mænd snyder kvinder og gør det ene og det andet. Det er en forkert fortælling, mænd har også bidraget med mange positive ting, for eksempel ved at tage ansvar for børneopdragelse."

Patienten som den svage

Statistikkerne viser, at mænd har tre gange så stor risiko som kvinder for at havne i et alkohol - eller pillemisbrug, og mænd får også flere livsstilssygdomme, som for eksempel diabetes, hjerte- og karsygdomme og kræft.

Samtidig viser en ny ph.d.-undersøgelse fra Frederiksborg Amt, at kun halvt så mange mænd som kvinder bliver behandlet for depression, selv om alt tyder på, at lige så mange mænd som kvinder lider af sygdommen. Til gengæld begår dobbelt så mange mænd som kvinder selvmord.

Svend Aage Madsen mener, at problemet bunder i en kombination af, at mænd har sværere ved at definere deres problemer som psykiske, samtidig med at sundhedsvæsenet har svært ved at håndtere manden i patientrollen.

"Vi ved, at psykologhjælp er lige så effektivt for mænd som for kvinder. Derfor skal sundhedsvæsenet lære at give manden lov til at bevare sin autonomi, samtidig med at han får hjælp. I dag skal man nærmest helt ned og ligge på briksen," siger Svend Aage Madsen.

Snarere end at tale om problemerne, har mænd derfor en tendens til at handle med det samme, enten ved at skubbe de ubehagelige følelser væk eller ved at dulme dem med en pille eller alkohol.

"I mænds opdragelser er der en række følelser, der ikke er tilladt: Man må vise begejstring, aggression og vrede. Så er det ikke let at skulle have hjælp, for så optræder manden snarere som en, der er et problem for sine omgivelser end en, der har et problem," siger Svend Aage Madsen.

'Jeg har det fint'

Fysisk er der også stor forskel på, hvornår mænd og kvinder føler sig syge. I en undersøgelse af kønsforskelle i sundhed og sygdom foretaget af Institut for Folkesundhed i 2004, svarer flere mænd end kvinder, at de føler, at deres helbred tillader dem at gøre, hvad de vil, og mænd i alle aldersgrupper føler sig mindre stressede end kvinder.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at mænd er mindre syge end kvinder, forklarer Karin Helveg-Larsen fra Institut for Folkesundhed. Hun mener, at en del af årsagen til, at kvinder oftere bliver diagnosticeret som syge, er, at de oftere end mændene har kontakt til behandlingssystemet, fordi det er dem, der står for familiens sundhed.

"Derfor har kvinder lettere ved at henvende sig, når de føler symptomer. Det er jo ikke sådan, at mændene ikke føler sig syge - hvis de bliver forkølede, føler de sig jo frygteligt syge. Men de holder deres pylren inden for hjemmets fire vægge, hvor de bliver plejet af deres kone," siger hun.

Simon Sjørup Simonsen peger på, at mænd generelt opfatter sygerollen som en kvinderolle og derfor reagerer forskelligt, alt efter hvor alvorlig sygdommen er.

"Når de er mindre syge, er de nødt til at spille sig mere syge, f.eks. over for deres arbejdsgiver, fordi de ikke synes, de fortjener en dag hjemme. Omvendt distancerer mænd sig fuldstændigt fra mere graverende sygdomme, som kræft," siger han.

Han genkender beskrivelsen af, at det er kvinden, der passer manden.

"Kønsroller i forbindelse med sundhed og sygdom er de samme som de kønsroller, vi havde for 50 år siden med kvinden i plejerrollen. Sådan er det jo også på arbejdsmarkedet, hvor et sygehus er en helt lille familie med den gamle far som overlægen, døtrene som sygeplejersker og moren som oversygeplejerske."

En overgangsgeneration

Værst står det til med den ufaglærte gruppe af mænd over 50, der har været vant til at blive passet af kvinderne, men pludselig skal lære at være deres egne mødre.

"Efterkrigsgenerationen er en overgangsgeneration. En del har levet progressivt, men mange har også levet på den gammeldags måde, hvor de er vant til, at kvinden tager sig af dem. De er ikke vant til at have ansvar for eget ve og vel - de ter sig som om, de stadig går på blå stue," siger forfatter og foredragsholder Bertill Nordahl, der var med til at starte mandebevægelsen i 1970'erne.

Han ser dog en generel polarisering i hele generationen, mænd såvel som kvinder, hvor den ene del er ekstremt bevidste om at pleje sig selv med sund kost, fitness, massage og anden luksus. Mens den anden går i den komplet modsatte grøft med sovs og kartofler og et overforbrug af tobak og alkohol. Men det er ikke fordi, de ikke ved, hvordan de skal leve - de tager bare ikke ansvaret, mener Bertill Nordahl.

"Der foregår jo en generel institutionalisering af samfundet, hvor individet mister ansvaret for sig selv, fordi man regner med, at det offentlige træder til. Det er som om, man ikke er klar over, at de valg, man træffer - hvad man putter i munden, hvor meget man rører sig osv. - har en konsekvens," siger han.

Men de ældre mænds usunde livsstil, kan også være en måde at gøre oprør på, siger han.

"I de fleste parforhold, er det blevet kvinden, der bestemmer. Hun er simpelthen hanaben i grotten. Og jo mere, hun går over i grøn salat og pastaskruer, jo mere går han over i en overtypisk maskulin kost med bacon og pølser."

Angsten for det feminine

Men hvad skal der så til for at få mændene til at blive bedre til at passe på sig selv? En ny mandekamp som modsvar til de sidste 30 års kvindekamp? Nej, siger chefpsykolog Svend Aage Madsen, for fremtidens mand har lært af kvinderne og bliver bedre til at håndtere både omgivelserne og sig selv.

"Fremtidens mand er mangfoldig, hvor en lang række forskellige måder at være mand på skal forenes. Angsten for det feminine skal slippes, så manden både kan gå på barselsorlov og kæmpe tikamp," siger han.

Men er kvinderne klar til at afgive deres del af det feminine territorium?

"Det er i hvert fald ikke noget, man skal spørge kvinderne om. Manden kan sagtens komme først til vuggen, og hvis hun ikke synes, barnet skal have ternede bukser og en stribet bluse på ud til svigermor, må manden træde til og sige, 'nu er det min tur'."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Vi skal igen have fokus på den mandlige ære og den mandlige stolthed, billedet af den stolte far for eksempel, hvis man skal have noget ud af at identificere sig med sit køn," siger Simon Sjørup Simonsen. Samtidig skal mænd have anerkendelse for deres indsats i samfundet, for eksempel militærtjeneste og det grovere arbejde i brancher med mange ulykker - og deres mange lederposter, som bliver omtalt som ulighed, men også har omkostninger, siger Sjørup Simonsen.

Denne artikel omhandler meget hvilke problemer maend har med foelelser og sundhed, og den fortaeller ogsaa at kvinder er bedre til det. Saa hvad med at maend laerer at klare sig bedre paa de omraader, istedet for at forstaerke Tarzan idealet?

"Manden kan sagtens komme først til vuggen, og hvis hun ikke synes, barnet skal have ternede bukser og en stribet bluse på ud til svigermor, må manden træde til og sige, 'nu er det min tur'."

Glimrende! At maend tager mere del i alt omkring boern, samtidig med at kvinder kommer ud i "mandefag". Lad os vaere mennesker, allesammen, med rum til at vaere os selv, og tage vare paa os selv, paa alle omraader.

Carsten Friskytte

Nu er denne artikel jo en ældgammel sag, men desværre stadig aktuel. Og det er sgu mændenes egen skyld! Tilsyneladende nyder de at lade sig kastrere, og så er det jo en frivillig sag. Personligt har jeg altid sørget for at kællingen stod op 1-1½ time før mig, så hun kunne være smuk og have kaffe med ristet brød klar, når jeg væltede ud af køjen. Det må vel kaldes rettidig omsorg?

Det går da ikke meget bedre i den arabiske verden, Bjørn. Har du nogensinde været der, eller taler du bare ud fra en forestilling.