Læsetid: 5 min.

Nye overgreb i Darfur stopper nødhjælp

FN trækker al 'ikke-væsentligt personale' ud af Darfur i lyset af en forværret sikkerhedssituation. Humanitære organisationer kan ikke nå over en halv million mennesker i flygtningelejre
19. oktober 2005

BOSTON - Den frygtede arabiske militsstyrke Janjaweed er i ledtog med det muslimske styre i Khartoum påny begyndt at angribe sorte muslimer i flygtningelejre i Sudans Darfur-region.

Rapporter om en intensiveret og koordineret kampagne af overgreb på civile bliver bekræftet af FN-observatører, talsmænd for den Afrikanske Unions styrke i Sudan samt af private nødhjælpsorganisationer.

Overgrebene kommer efter ni måneder med relativ ro i Darfur-regionen, hvor op til 4 mio. mennesker er blevet drevet fra deres hjem, 2,5 mio. er afhængige af nødhjælp og mindst 1,3 mio. lever som interne flygtninge i hundredevis af lejre over et territorium på størrelse med Frankrig. Janjaweed-militsen kæmper på vegne af arabiske nomader, som gør krav på de sorte muslimske landbrugeres jord.

Voldsspiralen i Darfur menes ifølge iagttagere at have fået næring af forhandlingerne om en fredsaftale i Abuja, Nigeria mellem den sudanesiske centralregering og repræsentanterne for to darfurianske rebelgrupper, som startede et væbnet oprør i 2002-03. Flere gange tidligere er kampe og overgreb på civile blusset op, når parterne var tæt på en fredsaftale, angiveligt for at styrke deres interne magtstilling.

Men ifølge observatører fra den Afrikanske Union i Abuja er forhandlingerne gået i hårdknude og rykker sig ikke ud af stedet.

Humanitære konvojer og soldater fra AU-styrken er også kommet under angreb. I begyndelsen af oktober blev 23 nødhjælpsarbejdere i vestlige Darfur gennemtævet og kvinderne voldtaget af en bande bevæbnet mænd. I samme periode lagde den darfurianske oprørsgruppe Sudan Liberation Army (SLA) et baghold for en humanitær konvoj ekskorteret af AU. To nødhjælpsarbejdere og to soldater blev dræbt. 38 AU-soldater er blevet kidnappet og løsladt.

'Kapløb med tiden'

Repræsentanter for FN meldte for en uge siden, at sikkerhedssituationen i vestlige Darfur er forværret i en sådan grad, at det ikke længere er muligt for nødhjælpsgrupper at få adgang til 500.000 interne flygtninge i lejre formelt beskyttet af AU-soldater.

"Hver dag er vi i et kapløb med tiden for at bringe mad ud til en halv mio. flygtninge, som vi har mistet kontakten til," sagde FN's områdekoordinator Andy Pendleton i det vestlige Darfur til Reuters 13. oktober. 'Situationen er mere desperat end nogensinde.'

Sudans centralregering synes ikke indstillet på at hjælpe FN. Tværtimod. 12. oktober meddelte det statsejede Sudan Petroleum Corporation, at levering af brændsel til FN's flåde af fly og helikoptere ville blive standset i løbet af en uge.

FN's Verdensfødevareprogram bruger bl.a. fly til at bringe proviant ud til nødlidende. Den forværrede sikkerhedssituation fik for et par dage siden FN til at beordre al 'ikke-væsentligt personale' trukket ud af vestlige Darfur.

De private nødhjælpsgrupper befinder sig i en lige så vanskelig situation. Det britiske Oxfam arbejder i 16 flygtningelejre i Darfur, men har i øjeblikket kun forbindelse til seks, fordi vejene er for farlige. I vestlige Darfur har organisationen ikke helikoptere til rådighed.

Oxfam har især haft problemer med at skaffe brændstof til generatorer. I det vestlige Darfur bruger Oxfam generatorer til at drive vandrensninsanlæg og kloaksystemer i lejre med 90.000 flygtninge nær byen el-Ge-neina. I sidste uge var gruppen nær løbet tør for brændstof, men modtog ifølge The Economist i sidste øjeblik brændstof. Uden rent vand og fungerende kloaker vil livstruende sygdomme og underernæring genopstå i i lejrene.

Det antages, at 400.000 darfurianere har mistet livet under de sidste to og et halvt års konflikt i regionen. Heraf skal 200.000 være blevet myrdet, for det meste af Janjaweed-militsen og sudanesiske styrker. De resterende 200.000 er døde af sult og sygdom.

Efter et flere dage langt besøg i Darfur advarede FN-generalsekretær Kofi Annans særlige rådgiver i forebyggelse af folkemord, Juan Mendez, mod "en situation, der er langt farligere og mere urovækkende, end jeg havde forventet inden min rejse." Han tilføjede, at "vi har endnu ikke overvundet muligheden for at undgå et folkemord eller et nyt folkemord, alt eftersom hvordan man tolker de sidste to og et halvt års begivenheder i Darfur."

Tilbage til lejren

Inden de nye angreb på civile og humanitære konvojer var situationen nogle steder i Darfur blevet så stabil, at flygtninge begyndte at forlade lejrene for at vende tilbage til deres landsbyer for at opdyrke afgrøder. Det skete for tusinde af flygtninge i maj og juni i Zam Zam-lejren i nordlige Darfur.

Så den 17. september ankom den arabiske milits på heste og kameler til en håndfuld landsbyer og begyndte at plyndre og myrde indbyggerne. "De var allesammen tungt bevæbnet, og de skød på os og dræbte nogle af os,"fortalte sheik Ali Mohamed Fadu en amerikansk journalist i The New York Times i går. Ali Mohameds far blev myrdet.

Siden har befolkningen forladt landsbyerne og vendt tilbage til flygtningelejren i Zam Zam.

I flere tilfælde har darfurianske øjenvidner rapporteret, at militsstyrker blev fulgt af bombardementer fra sudanesiske kamphelikoptere. Det har fra konfliktens start været et typisk tegn på samarbejdet mellem regeringsstyrker og Janjaweed, som Khartoum altid har benægtet. Overfor FN's sikkerhedsråd og AU har centralregeringen forpligtet sig til at afvæbne militsstyrken, men løftet er endnu ikke blevet opfyldt.

Bombarderet fra luften

AU's repræsentant i Khartoum sagde for en uge siden, at han er i besiddelse af videooptagelser af sudanesiske kamphelikoptere, der bombarderer landsbyer i det vestlige Darfur. FN og AU hævder desuden, at militsledelsen har adgang til efterretninger i den sudanesiske sikkerhedstjeneste om humanitære konvojer og AU-styrkers position.

Det internationale samfunds største udfordring er at genetablere sikkerheden i Darfur. Uden det vil ingen flygtninge vende tilbage til deres landsbyer. Men AU-styrken er kun vokset fra 5.000 til 6.000 soldater og militærpoliti i de sidste 9 måneder. I dag skulle AU ef-ter planen være nået op på 7.500 udstationerede i Dar-fur. I stedet risikerer udviklingen at gå den anden vej. Sydafrika overvejer efter sigende at trække sit kontingent ud.

Herudover er de 6.000 soldater elendigt udstyret og har kun få kamphelikoptere. Den canadiske regering har på foranledning af eksgeneral Romeo Dallaires intervention sendt 105 kampvogne til Khartoum, som skulle stilles til rådighed for AU, men centralregeringen nægter at frigive dem.

FN's nødhjælpskoordinator Jan Egeland anslog i slutningen af september, at kun en tredobling af AU-styrken vil gøre nogen kvalitativ forskel. "Jeg fatter ikke, at 100 ledere fra hele verden for et par år siden sagde, at den største prioritet er at få sendt en stor nok styrke til Darfur og nu - flere år senere - er styrkens størrelse stadig utilstrækkelig," sagde nordmanden til Agence France Presse.

"Bliver dette en gentagelse af FN's beskyttede områder i Bosnien. Vi holder folk i live og giver dem mad og medicin, men vi beskytter dem ikke. Og så begynder massakrerne," sagde Egeland på et pressemøde i FN 28. september. Sikkerhedsrådet, som Danmark er medlem af, har nøjedes med at udstøde et lille pip.

I en resolution 10. oktober fordømmes vold begået af alle parter. Herefter bekræfter rådet sin "vilje til at håndhæve sanktioner mod gerningsmændene", herunder rejseforbud og fastfrysning af formuer. Sanktionerne blev vedtaget i marts.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her