Læsetid: 4 min.

Den nye på Gyldendal

29. juni 1999

"Forestil dig det her hus med lidt flere åbne vinduer."
Stig Andersen, forlagsdirektør

TIDERNE SKIFTER hedder et af Gyldendals satellitforlag, og det tør man nok sige, at de gør. Gyldendals nye forlagsdirektør, Stig Andersen, der aflø-ser Kurt Fromberg på denne meget vigtige post i dansk kulturliv, ville først ikke sige noget om planer, men har nu udtalt sig vidt, bredt og bramfrit i et interview til Frederiksborg Amts Avis. Det er ikke småting, han får fyret af, hør blot:
"For bare ti år siden var befolkningen præget af en monokultur. Vi så de samme film, den samme tv-avis, og var man akademiker, havde man i hvert fald læst Panduro. Sådan er det ikke længere. I dag når jeg går i Netto i Virum, løber der direktører rundt og flår varer ned fra hylderne og propper dem ind i BMW'en. Herefter kører de videre til Holte Fiskehandel og køber andalusisk rogn til 400 kr. pr. 100 gram.
Tidligere var vi meget mere forudsigelige. Man kunne med sikkerhed vide, hvad forskellige grupper købte og interesserede sig for. Sagde man Louisiana, sagde man samtidig Politiken, Rifbjerg, handle i Irma, gå i Det Kgl. Teater og lytte til P1..."

UD OVER at man deraf får en vigtig forklaring på, at der nogle gange er halvtomme hylder i Netto, kan man slutte, at der med regeringsskiftet kommer nye boller på suppen hos Gyldendal. Et helt regeringsskifte er der nemlig tale om, idet der er kommet yngre kræfter til på chefposterne.
Direktør Andersen gen-røber også en fortid på venstrefløjen, som han har lagt bag sig. På danskstudiet blev han ålet, fordi han brød sig bedre om Herman Bang end Ugens Novelle. De medstuderende var dengang for tiden optaget af triviallitteraturen.
I dag siger han: "De konflikter venstrefløjen var med til at skabe, var dybt latterlige - faktisk perverse."

MAN FÅR bestemt lyst at citere mere fra Stig Andersens arsenal. Han er træt af diskussionen om smalle bøger, og hvorfor folk ikke læser flere digte. Det gør de bare ikke, og det er helt i orden. Han synes også, at Rindal var ok, da han stod frem og sagde, at ingen skulle fortælle ham, at han ikke måtte holde af Giro 413 og kronhjorten ved skovsøen. Og videre:
"Jeg gider da heller ikke gå rundt og være bekymret over, at ungdommen hellere vil se Beverly Hills end læse Lykke-Per"...og endnu videre:..."det nytter altså ikke at sige til dem: Nu skal vi læse Løgneren, fordi det er en MEGET vigtig bog. De vil bare sige: "fuck you!"

EN OG anden læser i de nordlige provinser skal nok have fået krydderen i den gale hals under læsningen af Frederiksborgerens interview. Der er provokationer - eller anderledeshed - nok i udtalelserne til at underminere et helt dannelsesideal, som i forvejen er grundigt sat uden for døren af DR og TV 2 og de mange nye tv-kanaler, man zapvader rundt i.
Og Gyldendals ansatte har utvivlsomt bævet ved tanken om, hvad den nye mand kan finde på.
Men der er beroligelse til de bævende. Han har ikke tænkt sig at indlede fyrerunder, og selvom han ganske rigtigt vil gøre op med dannelsesidealet, vil han blive ved med at udgive digtsamlinger, der ikke kan sælges, ligesom han vil hæge om Gyldendals traditionelle position som flagskib for litteraturen.

HVORDAN implementere alt dette? En enkel måde kunne være at lade afdelingerne køre nogenlunde som hidtil - og ved siden af lave en ny afdeling, der ligesom det forlag, Aschehoug, han bankede op, satser på den kalkulerede succes: Antologier og erindringer, skrevet af kendte skuespillere, politikere og tv-stars (hvilket ville være et hårdt slag for Ashehoug). At integrere sådanne bøger i de hidtidige strukturer vil være en mere indviklet og halsbrækkende proces.
Enhver, der har betrådt Gyldendals gemakker, kender fornemmelsen af at gå ind i en litterær kirke. Mahogni-forlaget kaldes det ironisk, men ømt. Det kan nok trænge til en støvekost, men soliditeten i forlagets satsen på kvalitet er ikke at kimse ad. Bestyreren for Fort Knox - sådan kaldes beholdningen af klassikere på forlaget - kommer på en svær balanceøvelse. Men i dag hedder konkurrenterne f.eks. Bonniers, og så må der handles - også i betydningen gynger og karruseller. Øvelsens resultat må imidlertid være, at navnet Gyldendal på en bog fortsat skal kunne borge for en form for kvalitet...for at den kan siges at være lykkedes.
En automatisk rynken på næsen af, at kendte mennesker skriver erindringer o.lign., som folk med det det "gamle" dannelsesideal har haft for vane over for Aschehougs publikationer - den holder ikke. Men en del af det har været noget jask. Også i den afdeling er det kvalitet eller ej, der tæller.Bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her