Læsetid: 4 min.

De nye professorer

Universiteter udnævner flere politikere og forfattere til professorer. Det er en eksponeringssyge, som underminerer forskningens troværdighed, lyder kritikken
13. februar 2006

Kampen om de studerende og dermed flere penge i kassen, får flere universiteter til at satse på kendte ansigter som f.eks. politikere og forfattere, når de uddeler adjungerede professorater. Men den 'stjerne-for-aften-effekt' er en glidebane, der på sigt vil underminere universiteternes troværdighed, mener kommunikationschef ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Claus Holm.

"Jeg har ikke noget imod adjungerede professorer, men måden, man gør det på, byder mig imod. I dag er forskningsinstitutionerne meget opmærksomme på, at berømthed er vejen til et godt omdømme, men det svækker universiteternes troværdighed," siger han.

Alene sidste år blev det muligt for tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, sociologen Henrik Dahl og forfatteren og videnskabsmanden Tor Nørretranders samt en række andre ikke-forskere at skrive adjungeret professor på visitkortet. Titlen tildeles for en fem-årig periode og er ulønnet. Også Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, kan pryde sig med udnævnelsen. Ifølge Claus Holm, der snart udkommer med bogen Forståelsens rasen, om kommunikationsforskning, er der ved at opstå en 'stjerne-effekt', hvor anerkendte politikere og chefredaktører optræder som forskere.

"Universiteterne får medieomtale, fordi journalisterne følger i de kendtes fodspor, men det sænker kriterierne for, hvordan en forsker skal gøre sig gældende for at opnå et godt navn. Der er fint at invitere en kendt chefredaktør til en eftermiddagssceance, men at hædre vedkommende som forsker er en misforståelse," mener han.

Hverken på DPU eller på Syddansk Universitet er man på jagt efter en Margrethe Vestager eller en Kenneth Plummer som profilerings-ikon. På SDU stiller man høje krav til de adjungerede professorers akademiske faglighed. De skal være professorable og i princippet kunne bestride et almindeligt professorat," fortæller rektor, Jens Oddershede.

"Der er mange dygtige politikere og andre, men de er jo ikke forskere. Der er stor forskel på at være litteraturforsker og digter, og det skel forsøger vi at opretholde i vores udnævnelser," siger han.

Jens Oddershede, der også er formand for Rektorkollegiet er endnu ikke bekymret over udviklingen, men han opfordrer universiteterne til at være bevidste om, at kendis-effekten ikke må gribe om sig.

"Ellers kan samfundet få en forkert opfattelse af, hvad en professor er," siger Oddershede.

På Copenhagen Business School (CBS) er kun 10 ud af skolens 40 adjungerede professorer reelt universitetsansatte forskere. De resterende er typisk politikere, forfattere eller erhvervsfolk. I slutningen af denne måned tiltræder tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen som adjungeret på CBS.

Rektoren på CBS, Finn Junge-Jensen, peger på, at man følger i internationale spor, hvor handelshøjskoler er blandt de mest aktive i rekrutteringen af adjungerede professorer og æresdoktorer. Mens der er strenge akademiske krav til titlen som æresdoktor, giver titlen som adjungeret professor mulighed for at inddrage faglig ekspertise fra det virkelige liv.

"Det er med til at opfylde vores strategiske formål om et tættere partnerskab med det omliggende samfund, når vi kan tilknytte ikke-akademikere med stor faglig viden," siger CBS-rektoren.

Professor ved Institut for Statskundskab ved SDU, og forhenværende prorektor, Jørn Henrik Petersen, står i spidsen for et nyt Center for Velværdsforskning med seks adjungerede professorer - alle anerkendte forskere fra ind- og især udland.

"De adjungerede skal efter min mening opfylde samme krav som almindelige professorer, for det er en forudsætning for, at de for alvor kan bidrage," siger han.

CBS-rektor Finn Junge-Jensen fastholder, at ikke-akademikere sagtens kan bidrage med noget væsentligt til såvel fastansat personale som til studerende. Han peger desuden på, at de adjungerede er bedømt af akademikere på professorniveau og valgt for deres faglige indsigt.

"Men titlen giver os mulighed for at vise respekt for viden, der ikke bare er akademisk," siger han.

Aalborg Universitet udpegede i sidste uge tidligere miljøminister Svend Auken som adjungeret.

"Han kan eksempelvis give os en indsigt i politisk praksis på miljøområdet. De adjungerede skal jo ikke forske, så deres tilknytning er ikke med til at ændre på standarden. Men det er vigtigt at fastholde, at de adjungerede altså ikke ansat på normale vilkår," siger rektor Finn Kjærsdam.

Claus Holm medgiver, at det kan tiltrække udenforståendes såvel som de studerendes opmærksomhed, når en person Nyrup eller en Auken forelæser. Men han mener ikke, at man nødvendigvis skal give folk det, de vil have.

"Det er ligesom med lykkepiller, som kan vise sig effektive på kort sigt. Desuden forventer universiteterne nok, at den nye 'professor' klasker porten op til sit netværk, for journalistisk/politisk magt er en vigtig ting. Men når man pryder en kendis med fornemme forskerfjer for opmærksomhedens skyld, sænker man kriterierne for, hvad en forsker er, og hvilke meritter der skal til. Det er ren eksponeringssyge," siger Claus Holm.

På Københavns Universitet fastholder man også, at adjungerede professorer skal have en videnskabelig baggrund.

"Jeg har ikke faglige forudsætninger for at forholde mig til, hvad andre gør," siger rektor Ralf Hemmingsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her