Læsetid: 5 min.

'Er du ikke min nye sagsbehandler?'

Hvad sker der i Københavns Kommune? Sagsbehandlerne er afskaffet, klienter, som i forvejen er hårdt ramt af livet, sendes rundt fra instans til instans, sagerne hober sig op, og socialrådgivere siger op på stribe
9. november 2006

I den senere tid har Københavns Jobcenter været kritiseret i medierne for at være præget af byggerod, store forsinkelser i sagsbehandlingen og frustration blandt borgerne.

Denne kritik er da heller ikke grundløs. Jobcentrene er langt fra færdigbyggede, og støjen fra håndværkerne er en konstant irritation for medarbejdere og borgere.

Derudover viser Københavns kommunes egen opgørelse, at der i 2006 kun er gennemført 55 procent af de lovpligtige kontaktforløbssamtaler, og der ligger 2200 ubehandlede ansøgninger til førtidspension, 850-900 til revalidering og knap 400 til fleksjob.

Ikke mindst føler mange borgere, at de har løbet hoved et imod en mur, når de har forsøgt at kontakte deres sagsbehandler. Mange har oplevet, at de er blevet sendt fra det ene jobcenter til det andet, at deres sag er blevet væk under flytningen eller de først for nylig er blevet tildelt en sagsbehandler.

Byggerodet og sagspuklen er forhåbentlig midlertidige problemer, men man må forvente, at borgernes vanskeligheder med at finde frem til deres sagsbehandler vedbliver, også selvom Købehavns Jobcenter kommer til at køre efter hensigten, eftersom hele omstruktureringen bygger på en national beskæftigelsespolitik, som ændrer borgerens forhold til deres sagsbehandler markant. Lad os starte med at se på, hvordan omstruktureringen har taget sig ud fra borgernes perspektiv.

Borgerens vejleder

Før den 1. januar 2006 var kontanthjælpsmodtagerne tilknyttet en enkelt sagsbehandler.

Sagsbehandleren var borgerens rådgiver og vejleder i mødet med kommunen og havde ansvaret for en lang række områder, som havde betydning for borgerens økonomiske, sociale, bolig-, arbejds-, uddannelses- og helbredsmæssige situation.

Når en borger spurgte, "Hvem er min sagsbehandler?" var der derfor knyttet en forventning om at få kontakt med en person, som kunne antage et mangefold af funktioner; som satte sig grundigt ind i flere sider af ens hverdagsliv; og som fulgte én gennem en længere periode.

Den 1. januar 2006 blev Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen nedlagt, og der blev i stedet oprettet en Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning samt en Socialforvaltning til at overtage dens opgaver. Omstruktureringen indebar, at der i foråret skete en gradvis specialisering, hvor sagsbehandlerne fik indsnævret deres ansvarsområde betragteligt, og den kulminerede i begyndelsen af juni med lukningen af de gamle lokalcentre og etableringen af de nye job-, ydelses- og socialcentre.

Mange borgere var ikke forberedt på denne omvæltning, da de enten ikke havde været til de lovpligtige kontaktforløbssamtaler siden årsskiftet, eller også kunne deres sagsbehandler ikke informere dem, da de ej heller vidste, hvordan situationen ville se ud efter lukningen af lokalcentrene.

Op til og efter lukningen af lokalcentrene har der samtidigt været en udtalt medarbejderflugt. Især mange socialrådgivere fra jobcentrene har opsagt deres stillinger: "I juni, da de nye jobcentre blev etableret, var der 153 socialrådgivere ansat, nu er der ca. 120 tilbage." (Socialrådgiveren nr. 17, 4. oktober 2006)

Massivt pres

Medarbejderflugten kan både forklares ved et massivt arbejdspres, men i lige så høj grad med, at mange socialrådgivere mener, at specialiseringen indenfor jobcentrene betyder, at de må gå på kompromis med et kerneområde i det socialfaglige arbejde - helhedssynet på borgeren.

På trods af mangel på socialfaglige medarbejdere har beskæftigelses- og integrationsforvaltningsdirektør Morten Binder gentagne gange udtalt, at han forventer en tilfredsstillende og lovpligtig drift ved årsskiftet.

Det er dog svært at forestille sig, hvordan de få og ofte ikke socialfagligt uddannede sagsbehandlere skal nå at indhente puklen af kontaktopfølgninger og ansøgninger, uden at det går ud over kvaliteten i arbejdet. For at opnå dette mål er det sandsynligt, at kontaktforløbssamtalerne primært vil fokusere på at få borgerne lovpligtigt registreret i arbejdsmarkedsportalen, men at sags-behandlerne vil være ude af stand til at igangsætte eller følge op på borgerens job- eller sygeopfølgningsplan - dvs. at tage reelle skridt hen imod en opnåelse af en arbejdsmarkedstilknytning for borgerne.

Dette vil både være frustrerende for borgere, som gerne vil ud på arbejdsmarkedet, og ubehageligt for sagsbehandlerne, som må afvise at hjælpe borgerne i de kommende måneder.

Det bliver altså svært at opnå en lovpligtig drift til årsskiftet - men nærmest umuligt at forestille sig en tilfredsstillende borgerservice og effektiv sagsbehandling på dette tidspunkt.

Mere skrøbelig

Københavns Kommune har som nævnt ikke selv taget initiativ til omstruktureringen. Den er en del af en ny lovfæstet beskæftigelsespolitik, som har til formål at effektivisere beskæftigelsesindsatsen ved at placere den i kommunale jobcentre, som er forvaltningsmæssigt adskilt fra ydelses- og socialcentrene.

En sådan målrettet indsats lyder umiddelbart som en god ide, men den vil have nogle negative konsekvenser for borgere med problemer ud over ledighed.

I de nye jobcentre er der på trods af det målrettede fokus på arbejdsmarkedet ikke lavet om på, at borgeren stadig skal vurderes ud fra arbejdsevnemetoden, som netop lægger op til et helhedssyn på borgeren, hvor både sociale, økonomiske, personlige, faglige, og helbredsmæssige aspekter tages i betragtning. Spørgsmålet er derfor, hvordan sagsbehandlerne i jobcentret vil håndtere borgerens problemer ud over ledighed, når de nu ikke længere har nogle beføjelser i forhold til borgerens økonomiske, sociale eller helbredsmæssige situation?

Det virker sandsynligt, at disse borgeres situation bliver endnu mere skrøbelig, da endnu flere samarbejdspartnere nu skal inddrages i at gøre borgeren arbejdsmarkedsparat.

Det virker især mærkværdigt for mange socialrådgivere, at man har adskilt den sociale indsats fra den beskæftigelsesorienterede, da mange barrierer for adgangen til arbejdsmarkedet nu kun kan løses ved, at borgeren også henvender sig i socialcentret.

Borgeren skal blandt andet først i socialcentret, hvis de søger overlevelseshjælp, boligsikring, særlig støtte, tilskud til behandling, medicin, briller og lignende, har boligsociale problemer, har en kronisk sygdom, problemer med vold i familien eller har et misbrugsproblem.

Sagsbehandleren i jobcentret må derfor nu ofte vente i mange uger, imens sagen behandles i socialcentret. Ydermere kan sagsbehandlerne i jobcentret og socialcentret ikke dele oplysninger, hvorfor man på baggrund af skriftligt samtykke regelmæssigt må indhente oplysninger på tværs af forvaltningerne, hvilket forsinker processen yderligere.

Råb i vrede

For sagsbehandlerne vil det betyde en endnu større administrativ byrde, men for borgeren kan det have langt større konsekvenser.

Når borgere i vrede råber; "Er du da ikke min nye sagsbehandler?" og fortæller, at de bryder sammen, hvis de igen bliver sendt videre, er det ikke bare, fordi de er hysteriske eller dovne. Disse folk har netop massive problemer med handicap, psykisk sygdom, misbrug, kriminalitet og økonomi, og selvom mange er motiverede for at komme ud på arbejdsmarkedet, er der lang vej dertil - og hvis de selv skal navigere, kan de let komme til at opgive eller gå den gale vej. Mange har derfor brug for den tryghed, som en fast kontakt-person giver, selvom det i den nye beskæftigelseslinjes optik bliver anset som overbeskyttende og byggende på en misforstået humanisme, som socialrådgiverne stadig holder fast i.

Hvad enten man kan lide det eller ej, burde kommunerne i det mindste gøre en indsats for at fjerne sagsbehandlerbegrebet fra borgerens ordforråd og benytte mere passende professionsbetegnelser, som ikke vildleder borgeren til at tro, at vedkommende har en kontaktperson i kommunen, som kan vejlede og hjælpe i forhold til borgerens samlede livssituation.

* Claus Brygger Jensen er cand.scient.anth. Han har det seneste år arbejdet som socialrådgiver i Københavns kommunes under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen på Jobcenter Musvågevej

* Kronikken fredag: Preben Sepstrup: En undersøgelse viser...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu