Læsetid: 2 min.

Den nye underklasse?

Tosprogede unge halter bagud i skolen, og det skyldes i høj grad mangel på støtte hjemmefra, viser ny rapport fra Rockwool Fonden. Det har vi jo vidst i 20 år, siger indvandrerkonsulent
10. maj 2007

En ny rapport fra Rockwool Fonden viser, at tosprogede unge i folkeskolens 9. klasse klarer sig markant dårligere end deres etnisk danske kammerater. På landsplan er 47 procent af de tosprogede børn uden funktionelle læsekompetencer, når de afslutter skolen. Det betyder, at de vil have ringe mulighed for bagefter at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Undervisningsminister Bertel Haarder finder det "overordentligt bekymrende, at godt 50 procent af alle tosprogede elever stadig har funktionelle læsevanskeligheder" og opfordrer kommunerne til at benytte sig af "den række lovændringer og initiativer, som regeringen har gennemført".

"Jeg er klar til at tage alle de yderligere initiativer, der skal til for at vende udviklingen," udtaler ministeren.

"Hykleri," siger integrationskonsulent Fahmy Almajid til hele projektet.

"Jeg har fulgt udviklingen i 30 år, og der sker ingenting på området. Nu kan vi snakke om det i to dage, og så ryger emnet af dagsordenen igen. Hvis det var Jens eller Hans, der klarede sig dårligt i skolen, ville politikerne stå på nakken af hinanden for at råbe højest. Men når det er Ahmed, Muhammed og Mustafa, så sker der ingenting. Vi har advaret mod det her i 20 år, hvor vi har råbt på mere hjælp til hjemmene," siger han.

At der skal fokus på hjemmene, er en af hovedkonklusionerne i rapporten. En spredning af elever løser ikke de tosprogede elevers faglige problemer, en høj koncentration af tosprogede i nogle danske skoler forklarer kun lidt af kundskabsgabet. Derudover er det i større grad hjemmet, der har betydning, når tosprogede halter bagud, end det er skolen, viser rapporten.

Kan ende som i Frankrig

Christine Antorini uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, siger, at hvis tosprogede børn skal have samme chancer som danske børn, kræver det en indsats, der starter i børnenes hjem.

"Hvis ikke man politisk vil eller tør træde ind over privatlivstærsklen, er det ganske vanskeligt at se, hvordan vi kan forhindre, at tosprogede børn, næsten med garanti bliver fremtidens store underklasse i Danmark," udtaler hun.

Det samme mener integrationskonsulent og medlem af borgerrepræsentationen i København Manu Sareen (R):

"Vi ved godt, at det går dårligt for tosprogede børn i skolerne. Den altoverskyggende årsag, tror jeg, er den manglende forældreopbakning. Hvis vi vil ændre alle de her dårlige tal, er vi nødt til tænke hele skolestrukturen om igen. Derudover skal vi lave familiekurser; fortælle forældrene, at det i Danmark er vigtigt at læse lektier med sine børn. Vi skal gå hjem til dem, sætte os ned, se dem ind i øjnene og forklare dem, hvordan tingene hænger sammen," siger han.

Fahmy Almajid er enig:

"Man skal ud og banke på, hive dem med til møder, give dem et ansvar og forklare dem, at der er konsekvenser, hvis de bare lader stå til. Fortælle dem, at det går ud over deres børn, som de elsker".

Manu Sareen er enig med Fahmy Almajid i, at udviklingen på området hidtil er gået meget langsomt, men han tror dog på, at der nu vil ske noget.

"Det skal der. Ellers ender vi i den situation, som de står i i Frankrig og England, med en kæmpe gruppe af vrede unge mænd uden uddannelse, som vil være en del af samfundet, men som bare får fingeren," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her