Læsetid: 4 min.

Nyheder fra grænselandet

'Khader går fra de radikale'. Et klassisk politisk scoop. En historie lige til den journalistiske årbog. En klokkeklar afsløring fra grænselandet mellem begrundet formodning og privilegeret baggrundsviden
11. maj 2007

Ugens historie begynder på B.T.'s forside mandag morgen, endnu før vi ved, hvornår Khader går, hvem han går sammen med, og hvad partiet skal hedde. Hele morgenen løber de elektroniske medier i halen på Khader for at få en kommentar, men det er først til pressemødet klokken 12.15, at Khader selv står frem. De elektroniske medier er stadig lidt bagefter i forhold til begivenhederne. TV-Avisens taler om det nye parti som 'Moderaterne', og rulleteksterne under indslaget nævner Anders Samuelsen, men ikke Gitte Seeberg. Men fra mandag klokken 12.16 står det knivskarpt i hele æteren, at det er de tre politikere, med Khader som leder, der sammen har startet et nyt parti, Ny Alliance.

Grænselandet

Nyheden om Ny Alliance stammer fra det journalistiske grænseland, der ligger midt imellem begrundede formodninger og privilegeret baggrundsviden, lige inden man kommer til nyheden. Grænselandet har både mørke, uigennemtrængelige skove af infiltrede kilde-netværk, høje bjergtinder beboet af vise mænd, der kan konsulteres, men ikke citeres, men også store åbne strande, hvor ingen lægger mærke til de nøgne kroppe, fordi alle kroppe på stranden er nøgne. Journalister befinder sig hjemmevant i grænselandet og dets mangfoldige landskab. Det er en vigtig del af håndværket og af socialiseringen til faget, at man kan navigere rundt mellem, hvad der bliver sagt uden for citat og hvad der bliver sagt til blokken.

Hvornår det er ok at bruge informationer, man har hørt på gangen, og hvornår man skal afholde sig fra det. Faktisk er det svært at forestille sig nyhedsjournalistikken uden dette grænseland, for det er her det vigtige kildearbejde foregår. Den politiske reporter bliver nødt til at have gode kilder på Christiansborg for at få den rette baggrundsviden, for at kunne læse spillet og ikke mindst for at få de gode nyhedshistorier.

Hver eneste dag er der historier i grænselandet som får journalistens nyhedsnæse til at blafre. Nogle historier bliver i grænselandet, eksempelvis hvis de handler om detaljer fra politikerens privatliv, der ikke vedrører hans embede, eller hvis der ikke er kilder, der kan stå frem og bakke historien op. Der er mindst to grunde til, at historien om Khader må have ligget ude i grænselandet og lumret mellem begrundet formodning og privilegeret baggrundsviden, uden at den har kunnet blive løftet frem i offentlighedens lys. For det første starter man ikke et nyt parti fra den ene dag til den anden. Nogen må have hørt noget og sagt det til nogen andre, og nogle må have arbejdet for, at der var nogle strategier og et logo på plads til mandag. Khader selv antydede også til pressemødet, at han havde følt sig hjemløs i meget lang tid. For det andet foreslog kommentator Peter Mogensen allerede i februar i Politiken, at Khader måske var ved at stifte et nyt parti. Sådan noget behøver en kommentator ikke kilder for at sige, og en seriøs kommentator som Mogensen har som regel adgang til informationer som er de færreste forundt.

Moderhistorien

Men hvis historien har ligget i grænselandet i et stykke tid, hvordan kan det så være, at den blev brudt netop mandag morgen?

- For det første skal journalisten have kilder nok til at løfte den ud af grænselandet. Det kan vi se at B.T. har, idet de vælger formuleringen "ifølge flere kilder".

- For andet skal kilderne være så troværdige, at journalisten vil lade sit eget navn stå som garant. Selv om B.T. bruger anonyme kilder, er det tydeligt, at det er kilder med en vis troværdighed, og at det ikke er en tilfældig Jane Doe, der bakker historien op: "Det er især kredse i erhvervslivet, kulturverdenen og den finansielle sektor, der har presset på".

Læseren får her at vide, at Naser Khader ikke blot kan forvente støtte fra magtfulde kredse, men at disse kredse ligefrem har "presset på" for at få Naser Khader til at starte et nyt parti. Et udsagn så specifikt tyder på, at vi har at gøre med en kilde, der er meget tæt på begivenhedens kerne.

Masser af gætværk og godt håndværk

Måske er kilderne rent faktisk personer fra "kredse i erhvervslivet, kulturverdenen og den finansielle sektor"? I hvert fald er de tæt nok på til, at en garvet politisk journalist lader dem udtale sig på kredsenes vegne.

- For det tredje er det ikke enhver journalist eller enhver avis, der kunne have løftet historien frem fra grænselandet. Det kræver en dygtig journalist med stor troværdighed som Helle Ib, og det kræver en avis med politisk troværdighed, store nosser - eller en kombination af de to - at trykke historien.

At sætte navn på hvem de anonyme kilder er, vil selvfølgelig være rent gætværk. Selv om artiklen omtaler "kredse fra erhvervslivet, kulturverdenen og den finansielle sektor", og Asger Aamund siden har stået frem og støttet det ny parti, er det jo langt fra det samme som, at Aamund er kilde til B.T.'s historie, eller at han har "presset på" for, at Naser Khader skulle starte et nyt parti. Og selv om det ikke ville være første gang i avishistorien, at formuleringer som "erfarer avisen" og "ifølge avisens oplysninger" er journalistisk slang for et "tip fra kilden", så betyder det jo ikke, at det er Khader selv, der er kilde til historien.

Det er rent gætværk fra grænselandet mellem begrundet formodning og privilegeret baggrundsviden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her