Læsetid: 4 min.

Nyhedsfabrikken

I sin bog Tanker om journalistik beskriver den svenske forfatter og journalist Göran Rosenberg, hvordan han engang ikke kunne dy sig for at sige, a...
26. januar 2007

I sin bog Tanker om journalistik beskriver den svenske forfatter og journalist Göran Rosenberg, hvordan han engang ikke kunne dy sig for at sige, at en nyhedsredaktion ikke var en fabrik, der fremstillede plastickrus. En nyheds-redaktion var ikke, med Rosenbergs ord, en fabrik og nyheder ikke en vare.

"Jeg tog fejl," skrev han for fem år siden. "Nyheder er efterhånden blevet en vare, fremstillet i rationelle fabrikker inden for rammerne af en global storindustri."

Han nævner bl.a., hvordan NBC News i USA i perioden 1996-98 udvidede sin døgnproduktion af nyheder fra tre til 27 (!) timer i døgnet (de har flere kanaler).

I Danmark har vi været vidne til en tilsvarende udvikling. Og vi godt fem millioner danskere er nærmest overforsynet med nyhedsmedier i forhold til næsten 60 gange så mange amerikanere. De to nationale TV-stationer har i de senere år kappedes om, hvem der kunne udvide den daglige nyhedsstrøm mest. Vi er nu blevet så vant til at få nyheder næsten hele tiden, at flere medier beskrev det som et alvorligt svaghedstegn, at DR-TV for kort tid siden besluttede at nedlægge sit morgen-nyhedsprogram. Jeg kan allerede mærke savnet i min nyhedshungrende krop over, at jeg så om morgenen skal nøjes med TV 2's godmorgen-nyheder, TV 2 News (der sender uafbrudt i 24 timer), P1-Morgen, Københavns Radio eller Gomorgen P3. Så er der mine to daglige morgenaviser, der uregelmæssigt lander ved døren. Så er der trafikaviserne og gratisaviserne, og på torsdag kommer TV 2 Radio.

Jeg behøver ikke længere være bekymret for, om der er nyheder nok. Nyheds-begrebet ændrer sig. Danmark er et lille og på mange måder ret udramatisk land, så nyhedskriterierne må tilpasses en anelse, for at vi kan fylde spalter og sendetid. Vi kunne jo spørge nogen om, hvad de mente eller følte om et eller andet. Eller spørge, hvad de gør, og hvorfor de gør det. Eller lade nogle andre spørge.

Undersøgelser til enhver lejlighed

Undersøgelser er altid godt stof. Som regel serveres de kvit og frit, researchen er lavet af andre - og skal det gå rigtig hurtigt, kan journalister ved hjælp af internettet lynhurtigt lave egne undersøgelser og meningsmålinger. Men det er selvfølgelig bedst, når det er andres undersøgelser. Det giver højere troværdighed. For eksempel ved vi, der læste Berlingske Tidende den 21. januar at "Løn er godt - men en god chef er heller ikke at foragte". Det mener nemlig et udsnit af gode danske mænd og kvinder, som via internettet er blevet spurgt af konsulentvirksomheden Teglkamp & Co.

"Hver anden unge mand afskyr bøsser", stod der på Nyhedsavisens forside den 23. januar. Flere andre medier brugte oplysninger fra Sundhedsstyrelsens sex-vane-undersøgelse den dag. Man kan vælge en anden vinkel fra samme undersøgelse: "Unge indvandrerkvinder får hyppigere abort" (Politiken den 23. januar).

Nyhedsavisen fik så et pludseligt anfald af selvransagelse dagen efter: Under overskriften "Er unge mænd virkelig homofobe?" satte Nyhedsavisen rosværdigt spørgsmålstegn ved sin egen forside fra dagen før. En medieekspert og en spørgeskema-ekspert fortalte om deres dybe tvivl om mange undersøgelsers saglighed. Medielektor Preben Sepstrup fra Århus hævdede dristigt, at medierne er for ukritiske over for undersøgelser. Nyhedsavisen forsømte dog ved den lejlighed at nævne sin egen forside-basker fra den 4. december, hvor hoved-overskriften lød: "Hver anden dansker tror på spøgelser". Men den undersøgelse var der ikke grund til at være skeptisk over for - den var nemlig igangsat af Nyhedsavisen selv.

Kvinderne knokler

Vi ved det allesammen. Hvis man lægger arbejdet med hus, hjem og børn sammen med erhvervsarbejde, arbejder danske kvinder langt mere end mænd. Nu har HK/Privat ladet et analysefirma spørge 708 mennesker, og resultatet kunne læses over en hel side i B.T. i går: "Kvinderne knokler". Så fik vi en nyhed, og HK/Privat blev profileret i avisen.

Bortset fra den med spøgelserne er samtlige nævnte eksempler i denne artikel fra denne uge. Her kommer endnu flere:

50 danskere dør unødvendigt efter blodprop i hjernen, mente to danske forskere efter en undersøgelse, der blev refereret af Berlingske den 22. januar. Gratisavisen 24timer kunne fortælle, at 1,7 millioner er på medicin. Kilden var en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, der også viste, at "Stress er ikke børnenes skyld" (Berlingske Tidende). Torsdag fortalte Jyllands-Posten med The Economist Intelligence Unit som kilde, at "Topchefer ser lyst på 2007". For en sikkerheds skyld kunne samme avis samme dag under overskriften "Optimisme blandt topchefer" fortælle den samme historie. Det var bare en undersøgelse fra PricewaterhouseCoopers. Det er da godt, at to forskellige meningsmålinger giver samme resultat. Det er ikke altid tilfældet. Politiken meddelte, at København har det 20. bedste image ifølge branding-eksperten Simon Anholt. En undersøgelse fra Sociologisk Institut om "Højdespringerne og de faldne overklassebørn" kom i Berlingske i går - avisen kunne også fortælle, at en teleanalyse med gamle tal trækkes tilbage. Så det er ikke alle analyser og undersøgelser, der er lige gode. Nogen er faktisk væsentlige. Andre er bare sjove. Mange er ingen af delene. Men de er tilsyneladende allesammen gode nok til at komme i medierne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her