Læsetid: 6 min.

Nyrige i Versace møder Mao

Kina er et evigt paradoks: Jo mere det åbner sig for omverden, jo mindre ved vi om kineserne. Byggeboom, lave lønomkostninger, købedygtighed og eksportmuligheder dominerer strømmen af informationer, mens kinesernes private liv er lige så lukket et land for os, som Den Forbudte By var det for Marco Polo i 1280'erne
14. januar 2006

Kineserne er trods det, at de er over en milliard mennesker, meget private, og deres hjemmeliv ved kun deres nærmeste noget om.

Men med en fejende gestus forsøger Shanghai-fotografen Hu Yangs fotoudstilling Shanghai Living at ændre på at det. Igennem 13 måneder har han interviewet og fotograferet 500 familier i millionbyen Shanghai i deres boliger, og resultatet blev en gigantisk dåseåbner af en fotoudstilling, der piller facaden af Shanghais højhuse og udstyrer det boblende menneskemylder med sofaer, badekar, bærbare computere, fjernsyn, vakkelvorne møbler, motionscykler, riskogere og gamle tilbudsaviser som tapet.

Her står massen ikke over individet - individet er en forudsætning for massen, og fortalt i billeder bliver alle individernes historie til fortællingen om den moderne og levende storby - Shanghai.

Billederne åbner det private rum, som mange kinesere sjældent viser frem. Ifølge professor Zhang Hong fra Tongji University i Shanghai er hjemmet familiens hellige intimsfære.

Totalitært folks frigørelse

Modsat vesterlændinge har folk i Kina ikke en transportabel privatsfære. De forstår eller respekterer ikke, at man ikke ønsker andre mennesker tættere på end mindst 20 centimeter fra næsetippen. På gader, i varehuse, i metroen og på indkøb står man helt bogstaveligt ansigt til ansigt med masende kinesere, der kun har ringe forståelse for, at vi vælger at slæbe rundt på vores osteklokke af en privatsfære. De lader den bare blive derhjemme. Som den franske sociolog Jean Baudrillard udtrykker det, udlever folk i totalitære systemer en praktisk frigørelse modsat en politisk. Sagt på en anden måde foretrækker folk i Shanghai det udenlandske og spraglede frem for det uniformerede og partistemplede.

Louis Vuitton, IKEA og Gucci er ikke længere pudsige påfund, når kineserne spiller ord-scrabble, men derimod gedigne og håndfaste beviser på, at man tilhører den voksende gruppe af mennesker, der hver måned tjener en gennemsnitlig kinesisk årsløn.

Udseende og fremtræden er nemlig alt i Shanghai. Eksempelvis er Shanghai en by, der ser bedst ud om aften. Når byen tænder sine myriader af farvestrålende lys fra træer, højhuse og broer, forsvinder skidtet fra den stigende forurening. De utætte vinduer og rusten og kondensvandsdryp fra de hundredetusindevis af tilfældigt installerede airconditionanlæg fortaber sig i mørket, ligesom de fattige gadesælgere og tiggere går i ét med de mange nyplantede træer og buske langs de enorme ringveje.

Og selv de kinesere, der på Hu Yangs billeder knap har råd til ordenligt tapet på væggene, har garanteret den nyeste Ericsson eller Nokiamobil-model i brystlommen. Mobiltelefonen er nemlig ideel til at signalere status: Den er betalelig, i sagens natur bærbar og hvis man taler højt nok, skal man nok tiltrække sig noget opmærksomhed.

Men den kulturelle udvikling, der halser afsted efter den økonomiske, er også tydelig i Hu Yangs fotografier; for eksempel består en relativ stor del af familierne af enkeltpersoner. At være single i en storby har længe været et vestligt fænomen, men i takt med, at flere tjener mere og derfor selv kan og vil bestemme med hvem, hvor mange og hvordan, er singlelivet nu også en Shanghai-livsstil.

Sex and the City er kommet til Shanghai - både som pirat-dvd og som en helt accepteret måde at indrette sig på seksualmoralsk.

Og det har også sat sine spor i antallet af skilsmisser; noget som bare for en generation siden var utænkeligt, er nu skæbnen for en fjerdedel af ægteskaberne i Shanghai.

Man skal dog ikke se Hu Yangs billeder udelukkende som et sociologisk aftryk af Shanghai 2005.

På trods af de afbildede personers noget forsimplede udsagn om deres tilværelse, er det klart for enhver, at det altså er levende mennesker, vi har at gøre med. Og det, at der er 500 fotografier sandhedstester blot det gamle kinesiske faktum, at mennesker, dem er der sgu' mange af!

Men vigtigere endnu: De stereotype opfattelser af kineserne som en koboltblå-beklædt hærskare af umælende, hamrende effektive, kyniske og masochistiske arbejdsnarkomaner får, om ikke et skud for boven, så ihvertfald en høflig portion sandhedsserum.

Skribenten Javier Lopez bor i Shanghai og arbejder som Foreign Expert på East China Normal University.

Fotografen Hu Yangs (født 1959) billeder har været udstillet på ShanghART Gallerys i Shanghai og kan nu ses på galleriets hjemmeside www.shanghart.com.

20060113-213128-pic-11781648.jpgLiu Jia, kontoransat - Jeg var en gang helt vild med en dyr livsstil og jeg købte altid dyre mærkevarer. Men efter at have boet i udlandet, foretrækker jeg det enkle, men komfortable liv. Jeg har ingen sorger og er glad. Hans kone er sekretær, og har en plan om at åbne en café, hun beder til at måtte bevare sit gode helbred. Der er smertefulde ting i tilværelsen, men jeg kan dog søge lindring for mine, siger hun20060113-213128-pic-16785636.jpgJin Xing, danser - Jeg er vild med Shanghai og byens atmosfære. Normalt tilbriner jeg meget tid hjemme, undtagen når jeg har en forestilling. Jeg er så træt af at være sammen med folk, jeg har bare lyst til at være sammen med mine tre børn. det interesserer mig ikke at gå ud på barer og cafeer mere
20060113-213128-pic-24421680.jpgTang Zhen An, administrerende direktør - Indtil nu er jeg meget tilfreds med mit liv. Jeg kan lide at fotografere og samler på vestlige kunstgenstande i min fritid. Jeg føler et stort pres på jobbet, hovedsagelig fra mine konkurrenter, men også fra selve virksomheden. Jeg vil gerne gøre noget særligt for at promovere Shanghais fotoindustri20060113-213128-pic-97525982.jpgZhao Jing , kontoransat - Jeg arbejder med marketing i en udenlandsk virksomhed. Jeg arbejder virkelig hårdt, når jeg er på arbejde, og når jeg har fri vil jeg bare hjem. Jeg bor til leje i en lillebitte lejlighed, og det er ikke helt et hjem endnu20060113-213128-pic-6388777.jpgLiu Na, arbejdsløs - Jeg var en gang så glad for at læse, synge og for at spille guitar. Nu er jeg gift og har en lille datter, det har ændret mit liv totalt. Jeg tilbringer alt min tid med hende, jeg håber snart hun kan klare sig selv. Vi lever af min mands løn, det er meget presset, for han er løst ansat20060113-213128-pic-30433398.jpgWei Yufang, gadesælger - Vi lever et hårdt liv og spiser fladbrød, henkogte grønsager og drikker vand til alle måltider. Når børnene skriger på kød, koger vi dem et æg. Vi arbejder over 15 timer pr. dag, hvis det altså ikke regner. Vi ønsker for vore børn, at de får en uddannelse, så de ikke skal leve, som vi gør. Jeg vil gøre alt for, at mine børn får en uddannelse. Min ældste søn er rigtig dygtig og er den bedste på
sin årgang hvert semester20060113-213128-pic-70623382.jpgLiu Xiangling, hoteldirektør - Jeg er meget tilfreds med mit liv og med mit hjem. Jeg kan godt blive presset på mit job, og jeg skal være påpasselig med ikke at lave fejl. Min drøm er at rejse til Europa
og mærke livet under vingerne20060113-213128-pic-14680186.jpgWu Couxi, tandlæge - Jeg har et afslappet liv. Når jeg ikke har patienter, ser jeg tv eller hviler mig. Jeg driver ikke en fremgangsrig butik, men jeg klarer mig. Jeg håber at jeg får råd til en lejlighed med to værelser, så jeg kan have salon i det ene og sove i det andet. I dag skal jeg både klippe hår og bo i det samme værelse, og jeg ved det er forbudt ifølge hygiejnereglerne,
men jeg har ingen anden udvej20060113-213128-pic-70279284.jpgChen Xi , arbejdsløs - Jeg gjorde mig ikke umage i skolen og nu er det meget svært at finde et job, når man ikke har en uddannelse. Min kone har heller ikke et job. Vi arbejder som daglejere af og til, men for det meste har vi ikke noget at rive i. Hver dag kigger jeg på jobannoncer i avisens, og sørger for at være velsoigneret. Min største drøm
er at få et fast job

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her