Læsetid: 4 min.

Nyrup: Auken var aldrig min ven

I andet bind af sin omfattende selvbiografi slår Poul Nyrup Rasmussen gentagne gange fast, at han og Auken aldrig var venner
19. november 2005

Svend Auken og Poul Nyrup har aldrig været venner. I perioder har de arbejdet tæt og godt sammen, men de personlige relationer har aldrig været af den kaliber, at man kan tale om et venskab.

Det slår tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen fast i andet bind af sin selvbiografi. Bogen har titlen Vokseværk og dækker perioden 1963 til 1993, hvor Poul Nyrup danner sin første regering og overtager statsministeriet.

"Da Auken blev arbejdsminister i 1978 skiftede samarbejdet med LO karakter. 'Hulemøder' kaldte Svend de drøftelser som Holger Jensen og jeg ofte deltog i. Samtidig anvendte Svend straks 'Broder,' når han ringede til mig med det nyeste nye. Broder mig her og broder mig der. En slags omfavnelse, jeg egentlig ikke brød mig om. Efter møderne i Arbejdsministeriet følte jeg ofte, at jeg måske nok var brugbar i en periode, men at der aldrig var et ligevægtigt forhold mellem Svend og mig. Vi fik derfor aldrig et rigtigt venskab, men et arbejdsfællesskab baseret på rationalitet," skriver Poul Nyrup Rasmussen.

Poul Nyrup fortæller i bogen, at han i alle årene frem mod formandsvalget i 1992 følte sig underlegen i forhold til Auken.

Auken sad foran, mens Nyrup måtte lide den tort at sidde på bagsmækken.

Fra 1971 til 1986 var Nyrup ansat i LO, de sidste seks år som cheføkonom og gennem hele perioden havde han tæt kontakt med Svend Auken.

Men det er ikke ubetingede lovord Nyrup har til overs for Aukens måde at være politiker på.

Tvivlsom loyalitet

Nyrup hentyder flere gange i løbet af bogen til, at Aukens loyalitet i forhold til både partiets daværende leder Anker Jørgensen og fagbevægelsen var tvivlsom. Auken melede først og fremmest sin egen kage, synes Nyrups analyse at være.

"Jeg så godt Svend opbygge livlig kontakt til LO's ledelse og jeg kunne også selv se nytten af et samarbejde. Men grundlæggende forstod jeg egentlig aldrig, hvordan Svend bar sig ad med at holde en så tæt kontakt og udtrykke så stor forståelse og enighed med både Anker og Thomas Nielsen (daværende formand for LO red.) i årerne frem til regeringsskiftet i 1982. Fortalte han Anker alt? Fortalte han Thomas alt?," skriver han om Aukens ageren som arbejdsminister fra 1978 til 1981.

Under den skrøbelige SV-regering sad Auken som minister, mens han konsekvent arbejdede for regeringens fald, lyder det fra Nyrup, der sagtens kan se det smarte i trækket, men ikke forstår hvordan Auken selv kunne administrere det.

"Fortalte han eksempelvis Anker Jørgensen - som også havde interesse i at have ham i regeringen og fuld tillid til ham - at han i ASV (Arbejderbevægelsens Sande Venner red.) fra dag et arbejdede på regeringens fald?," spørger Nyrup.

Det problematiske forhold fortsætter helt op til formandsvalget i 1992, hvor det som bekendt eksploderer, og siden har opdelt Socialdemokratiet i uforsonlige fløje, der endnu trækker spor i det gamle arbejderparti.

I sine erindringer giver Nyrup for første gang sin udlægning af, hvad der foregik. Og her stilles Auken ikke i noget behageligt lys.

"Søndag den 15. Marts fik jeg et telefonopkald, som gjorde min beslutning nemmere. Svend havde på formøder med amtsformændene før de rigtige hovedbestyrelses- og forretningsudvalgsmøder sagt, at 'ham Nyrup, han har en rygrad som kogt makaroni. Han kan slet ikke klare det, ha, ha, ha'. Det syntes amtsformændene også var vældigt morsomt."

Men Nyrup fandt det alt andet end morsomt.

"Jeg har ofte sagt til Svend, at han skal passe på med at undervurdere folk. Én ting var min person. Men jeg var jo ikke den eneste. Folk fik ofte den fornemmelse. Og den var ikke rar."

Ingen beskidte tricks

Nyrup besluttede sig som sagt for at stille op mod Svend Auken i partiets første kampvalg nogensinde.

I bogen beskriver Nyrup, hvordan han sammen med datteren Signe, gik en tur ved Louisiana i Nordsjælland, hvor det lige pludslig blev klart for ham, at han måtte stille op mod Auken.

Kunstneren Edward Hoppers bliver således rodet ind i Nyrups beslutning:

"På Louisiana udstillede de Edward Hoppers malerier - de mennesker var så ensomme og alene. Menneskene i enkle, nærmest fotografiske, kolde omgivelser. Kun ét menneske med ryggen vendt imod os. De billeder fangede os begge - sagde noget til os, som om vi kunne genkende noget i os selv. Og jeg vidste at det, til syvende og sidst, endnu en gang kom an på mig selv - i det valg, den beslutning jeg skulle træffe. Sådan havde det altid været i mit liv - sådan var det stadig. Selv om jeg for første gang følte så stærkt, at det ville kræve en høj pris."

Tirsdag den 17. marts møder Auken og Nyrup hinanden før offentliggørelsen af Nyrups kandidatur.

"Nogle få minutter var vi sammen alene, og jeg kunne se på Svend, at han havde besluttet sig for, at det skulle ordentlig til mellem os to. Det havde jeg også. 'Der bliver ingen beskidte tricks fra min side,' sagde han - som om, der blev fra min! Jeg sagde også, at jeg ville gennemføre kampagnen på en anstændig måde. Svend så på mig, som ville han sige, 'det havde jeg sgu' alligevel ikke regnet med, du kunne klare'."

Den 11. april 1992 er sagen afgjort. 359 stemmer på Poul Nyrup Rasmussen, 187 på Svend Auken. Poul Nyrup Rasmussen står som vinder i formandsopgøret mod Svend Auken. Et opgør som stadig hjemsøger Socialdemkraterne den dag i dag.

Atlanta Young fra 9. Klasse har i uge 46 været i praktik på Informations Christiansborg-redaktion. Redaktionen siger tak for hjælpen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu