Læsetid: 4 min.

Nyrups handicaptillæg

15. september 1999

"Hvad er det så, vi skal i gang med nu? Vi skal i gang med at sikre, at de svageste og de bageste i vores samfund, som ikke havde troet, der var noget til dem, kan komme indenfor i samfundet igen."
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen
på S-kongressen

Hvis en travhest er bedre end de andre, får den et handicaptillæg og bliver sat bagest i feltet.
Det behøver ikke udelukkende at være en ulempe. Udsigten til de andre hestes bagdel kan ofte virke ansporende. Tænk blot på Tarok, Danmarks-historiens største travhest. Gang på gang trak den sulkyen op igennem feltet på trods af det trælse udgangspunkt.
Om det er Nyrup-regeringens strategi at komme stærkt bagfra er tvivlsomt. Men vi har lov at håbe. For blot to dage efter det flotte budskab på den socialdemokratiske kongres gik regeringen i den stik modsatte retning. Første skridt blev et skridt væk fra målet.
Med mandagens forlig om hjemmeservice sparkede regeringen sammen med SF og Enhedslisten en gruppe af samfundets svageste effektivt ud af arbejdsmarkedet. Sparket ramte statstilskuddet til vinduespudsning, som på blot få år har skabt omkring 1.000 arbejdspladser til en gruppe mennesker, der typisk har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
33-årige Peter Petersen er en af dem. Efter flere år i bistandssystemet fik han i april job som vinduespudser. "Nu har jeg fundet det, jeg gerne vil lave," sagde Peter Petersen til Information den 3. september. Siden mandag er hans situation ændret markant. Som det fremgår af dagens avis, er Peter Petersens håb nu, at nogle af hans kunder efter årsskiftet vil snyde skattevæsenet og betale ham sorte penge.

Nu kunne vi anlægge den sure mine og anklage regeringen, SF og Enhedslisten for at svigte arbejdsmarkedets svageste. Ligesom CD-lederen Mimi Jakobsen, der kalder forliget "makværk, sølle i enhver henseende."
"Endelig havde vi fået skabt en ordning, hvor ledige uden uddannelse ikke alene har fået job, men også har skabt egne virksomheder. Noget som man på ingen måder har opnået med de milliarder, som man har hældt ud ad vinduet på håbløse aktiveringskurser. Kurser som er blevet en hel industri, og som Socialdemokratiet har en så besynderlig forkærlighed for," sagde Mimi Jakobsen i går til Berlingske Tidende.
Umiddelbart har CD-lederen selvfølgelig ret. Men på den anden side, så er der håb endnu. SF's gruppeformand, Jes Lunde, tændte nemlig et lille lys, da han i går skulle forklare, hvorfor SF gik med i jobslagteriet. Jes Lunde slog på, at han - som modydelse for forliget om hjemmeservice - havde et løfte fra finansminister Mogens Lykketoft om at få gjort det til "et højt prioriteret emne" i finanslovforhandlingerne at få nye job til langtidsledige ved hjælp af offentligt tilskud. En kongstanke, som SF deler med EL og CD.
Se, det var jo et godt budskab, der kunne gøre Mimis anklager til skamme.

Desværre varede glæden kun kort. Klokken nåede kun at blive 9.30 tirsdag formiddag, før Lykketoft afviste, at han havde givet regulære garantier om, at støttede job skal med i finanslovforhandlingerne.
"Det kan jeg ikke gøre i den her fase," sagde finansministeren til Ritzau, hvorefter både Venstre og de konservative kunne ånde lettet op. Begge partier frygter, at støttede job vil skade det private erhvervsliv. Som regeringen er de to partier overbeviste om, at der er job nok at nå få. Det er fortsat grundtanken i regeringens arbejdsmarkedspolitik.
På trods af at antallet af personer på overførselsindkomster fortsat ligger langt over 850.000 efter seks års økonomisk opsving, lider regeringen stadig af den vildfarelse, at der er job nok til alle.

Gad vide om, regeringen udelukkende sammenligner antallet af stillinger i avisernes murstenstykke jobsektioner med den officielle ledighedsstatistik? Man kan frygte det. For det er unægteligt som om, at regeringen ikke vil forstå, at de mange i overførselsindkomsternes rækker ikke kan opfylde virksomhedernes efterspørgsel på IT-eksperter, økonomer og revisorer.
Regeringen bliver nødt til at indse, at job til alle ikke kommer af sig selv. Det offentlige må spille med, som det er sket med hjemmeservice, hvor der på få år er skabt 4.000 nye job til dem, de private virksomheder ikke leder efter.
Selvfølgelig har de mange tilskudsmillioner tiltrukket snydere og bedragere, og selvfølgelig er der også hjemmeservicevirksomheder, der ikke kan finde ud af at tegne overenskomster. Men det er ikke nok til at skære så voldsomt i ordningen, som det er sket nu. Især ikke, når alternativet til ordningen er aktivering. Og så gør det jo heller ikke noget, at tilskuddet til hjemmeservice kommer tilbage til statskassen gennem moms og skat.

Hvis Nyrup skal leve op til sine forkromede ord på den socialdemokratiske kongres, kræver det derfor nye og helt anderles toner fra regeringen. Opgaven er ikke blevet mindre siden mandag. Heller ikke for SF, som med Lykketofts løfter accepterede at slagte vinduespudsningen.
Hvem skulle have troet, at også SF ville indtage en position med udsigt til CD's bagdel i kampen for samfundets svageste?ør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu