Læsetid: 3 min.

Nyrups ti minutter

23. maj 1997

Undtagelser og forbehold har kun mening, hvis de anvendes. Hvis man bare kopierer EU-beslutninger, kan man lige så godt være med og have medindflydelse på dem. Jens-Peter Bonde. MEP for JuniBevægelsen, i dag i Information

Vi ønsker at deltage som vi gør nu - i det hele. Hvis de andre ønsker at ændre på samarbejdet, så kan der opstå nogle problemer. Regeringens holdning er, lad os så se, om der er nogle problemer. Niels Ersbøll, dansk EU-forhandler den 17. maj i Maastricht

DER ER IKKE megen grund til at tage til Noordwijk. Det uformelle EU-topmøde er jo frem for alt en barbecue, hvor alle stats- og regeringscheferne får mulighed for at mødes med Tony Blair."
Sådan karakteriserede en udenlandsk EU-diplomat i tirsdags i Haag dagens topmøde, hvor EU's stats- og regeringschefer er samlet i den hollandske badeby for i sammenlagt ni timer at diskutere, hvordan den næste EU-traktat skal se ud.
Begivenheden starter med en frokost, hvor stats- og regeringscheferne forventes at bekræfte hinanden i, at de ønsker at afslutte forhandlingerne om den kommende EU-traktat på det planlagte topmøde i Amsterdam om godt tre uger. Efter et kort møde med formanden for Europa-Parlamentet er der derefter to en halv times reel mødetid, hvor EU-lederne kan diskutere den traktat, der skal bane vejen for udvidelsen af EU. Med 15 stats- og regeringschefer samlet omkring bordet, giver det en taletid på ti minutter pr land. Derefter er der pressekonferencer efterfulgt af en kort arbejdsmiddag og klokken 21 er der afgang fra Noordwijk.
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har altså reelt 10 minutter i badebyen til at gøre opmærksom på, hvordan den næste EU-traktat efter hans opfattelse skal se ud. Ti minutter til at holde fast i forbeholdene. Ti minutter til at kræve miljøgarantien forbedret. Ti minutter til at presse på for danske mærkesager som åbenhed, nærhed og beskæftigelse. Ti minutter til at forsøge at overbevise sine EU-kolleger om, at de skal indrette den næste EU-traktat så den skaber mindst mulige problemer for den EU-politik, som regeringen ønsker at føre på trods af de danske EU-forbehold. Ingen let opgave.
Statsministeren har nemlig nøjagtig som resten af regeringen et voldsomt "problem" i traktat-forhandlingerne. Det er de danske EU-forbehold. Et klart flertal af EU-landene ønsker at ændre på formen for det eksisterende samarbejde om retlige og indre anliggender. Det vil sige samarbejdet om problemer omkring asyl og flygtninge og de europæiske politifolks fælles indsats i kampen mod international kriminalitet. Danmark deltager fuldt ud i dette samarbejde i dag - på trods af det danske EU-forbehold på dette område. Og regeringen ønsker i princippet også at kunne deltage fuldt ud i dette samarbejde i fremtiden, sådan som den danske EU-forhandler, ambassadør Niels Ersbøll for nylig udtrykte det efter et møde i Maastricht. Regeringens og Nyrups problem er blot, at det danske EU-forbehold i sin konstruktion forhindrer Danmark i at deltage i store dele af EU-samarbejdet på disse områder, hvis den næste EU-traktat kommer til at ligne det udkast, der for øjeblikket er på bordet.

FOR AT UNDGÅ at havne i den situation, arbejder det danske diplomati på højtryk for at finde noget, man kunne kalde for en mellemløsning. Det foreløbige danske udspil i sagen er den protokol, som Information kunne offentliggøre i sidste uge. Det er en løsning som kort fortalt går ud på, at Danmark sidder med ved EU-bordet og forhandler aktivt - også når EU-landene drøfter emner, som Danmark i princippet er undtaget fra på grund af det danske forbehold. Når forhandlingerne er nået så vidt, at EU-ministrene er parate til at træffe en beslutning, deltager den danske minister ikke i beslutningen. Men Danmark forbeholder sig muligheden for bagefter i Folketinget at vedtage regler, der er identiske med dem, som EU-landene har vedtaget uden Danmark. Og det vil Folketinget formentlig gøre, fordi konsekvenserne ved det modsatte kan blive alvorlige og i sidste ende eksempelvis koste det danske medlemskab i den nordiske pasunion.
I Noordwijk har Nyrup ti minutter til at overbevise sine EU-kolleger om, at de skal give Danmark en sådan løsning. Man kan imidlertid undre sig over, om Nyrup overhovedet har brugt ti minutter på at spørge sit eget bagland, om det er sådan de socialdemokratiske tillidsmænd opfatter det danske EU-forbehold. Og det kunne være interessant også at vide om Holger K. Nielsen og Marianne Jelved har brugt ti minutter på at diskutere med deres bagland, om de er enige i den fremtidige danske forbeholdsmodel. For øjeblikket virker både SF, S og R betænkeligt tavse. Måske fordi den "danske model" simpelthen er uforklarlig.

ryb (Ole Vigant Ryborg)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu