Læsetid: 2 min.

Den nysgerrige møbelsnedker

Hans J. Wegner er død, 92 år gammel. Hans stole har i årtier været symboler på moderne skandinavisk komfort og elegant håndværk
2. februar 2007

Jakkens Hvile, Pøllestolen og Påfuglestolen. Og Kennedys runde stol - The Chair som den blev døbt i USA, da John F. K. med den dårlige ryg havde havde siddet rankt afslappet i den under en tv-debat med Richard Nixon.

De allerfleste af Hans J. Wegners stole var snedkermøbler, ofte inspireret af historiske typer fra nær og fjern, og efterhånden mere eller mindre industrifremstillede, men hovedsagelig i træ.

Alligevel var han den af de danske møbelkoryfæer fra 1940'erne og 50'erne, som var mest nysgerrig over for nye materialer og fremstillingsmåder.

Vennen Børge Mogensen brød sig ikke om Wegners eksperimenter: Stole skulle laves af træ, sådan var dét. Poul Kjærholm og Verner Panton hører en senere epoke til, lige som Arne Jacobsens Æg og Svane.

Da Wegners bredt bøjede krydsfinerprototype i 1948 vandt præmie på MOMA (Museum of Modern Art) i New York, men ikke fandt nogen producent, tænkte han konceptet videre i stålrør og flagline. Den kom på markedet og blev døbt Gynækologlejet. For selv om den tækkeligt blev dækket med isbjørneskind og kulørte puder, var der noget ekvivokt over muligheden for at slange og slænge sig i den, selv i de snævre nederdeles tid.

Men også hans mere reserverede stole fik muntre navne. Sådan er det med kvalificeret design - det er både funktionelt og fantasibefordrende, ligner noget fra naturen eller tegneserier.

Påfuglestolen havde en vifte af tynde pinde med fjerlignende flad udvidelse i ryggen. Jakkens Hvile havde ikke mere med syngepigerne på Bakken at gøre, end at jakke og benklæder kunne hænge og komme sig uden bøjle, og lommeindholdet efterlades i en skuffe under sædet. Kong Frederik måtte straks have en til admiralsuniformen.

Pøllestolen var sat sammen af runde polstrede dele på stålunderstel, og Y-stolen havde et fladt kinesisk split til at støtte ryg og armlæn.

Stolene er altid fint detaljerede. Arbejdsløn var ikke den største udgift, da Wegner startede produktionen. Så der var råd til fine, skrå rundinger og synlige, dekorative snedkersamlinger. Siden blev nogle af møblerne forenklet med mere industriel fremstilling for øje.

Stol og krop

Så man behøvede ikke være millionær for i midten af 1960'erne at anskaffe fire gedigne Wegner-stole fra en trævarefabrik (og de holder såmænd endnu, grønt sprøjtelakerede og med sæde af flettet papirsnor...)

Wegner var snedker helt ind i marv og ben. En stolemager af den gamle skole, som vidste, hvordan man sidder godt under forskellige omstændigheder, på arbejdspladsen, ved spisebordet eller under mere afslappede former.

Hver gang prøvet igennem i model under skitseringen, men med umiddelbar fornemmelse for kroppens leddelinger og proportioner. Og så er stolene også pæne at se på.

Det lyder så enkelt, men en del torturinstrumenter i nutidige omgivelser tyder på, at det ikke er det.

Hans J. Wegner blev 92 år, men stolene fremstilles fortsat.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her