"Det tiltrækkende er nyheden, forandringerne. Alle antenner er hele tiden ude. Jeg interesserer mig enormt meget for, hvordan folk indretter sig, hvad de har stående på hylderne, hvilke holdninger de har, hvor de kommer fra."
Ordene kommer fra Anette Wad, administrerende direktør for Aschehoug Dansk Forlag, når hun skal forklare, hvad der især for hende er sjovt ved bogbranchen. Og hendes interesse for segmenter og målgrupper får hun i rigt mål afløb for i bogbranchen. Hver er unik og har sit publikum på det rigtige tidspunkt. Det er ifølge hende kernen i forlæggervirksomhed.
Hendes iboende nysgerrighed og instinkter har foreløbig bragt hende helt til tops i forlagsbranchen. Anette Wad er chef for det næststørste forlag i Danmark, der omsætter for en halv millard kroner om året. Under sig har hun 180 medarbejdere. Aschehoug er en del af Egmont, en af Skandinaviens førende mediekoncerner med blandt andet ugeblade, magasiner, tegneserier, bøger, film og tv-programmer.
Anette Wad er også kvinden bag B.S. Christiansen. I den forstand, at hun fik manden til at skrive bogen Et liv på kanten, der må betegnes som en af de allerstørste salgssuccesser i de senere år.
Bogen blev ikke bare en bestseller, men er også interessant, fordi det med den bog er blevet muligt at nå nogle helt nye læsere end de vante.
Wad er optaget af især to ting: På den ene side at være med til at gøre feltet af læsere større. På den anden side at opfatte hver bog som unik. Og hvordan får man så pakket netop den bog ind og sørget for, at den bog møder den rigtige læser på det rigtige tidspunkt? Hele den tænkning i segmenter og målgrupper er hun meget tiltrukket af.
Wad tager imod i sit kontor i en i Københavns flotteste bygninger , jugendstilbygningen på hjørnet af Landemærket og Vognmagergade. Fra hendes kontor er der et kig ned i Kongens Have. Hun undskylder, at det roder, men det er fordi, hun er på vej til Frankfurt. Men rodet er yderst sporadisk. Alt andet udstråler kontrol.
Wad selv en blanding af stærk og selvsikker udstråling og en lidt genert pige
På en dominerende plads på væggen hænger et billede af den tidligere amerikanske udenrigsminister, Madeleine Albright. Hun er Wads store kvindelige forbillede. Wad var så heldig at møde Albright sidste år og tænker tit på hende.
"Der findes nætter i det her job, hvor det er svært at bevare roen. Og så hjælper det at tænke på hende."
Albright har lært hende at være god til at bevare perspektivet. Lært at tænke at det ikke nytter at hidse sig op, og at der jo ikke er nogen mennesker, der kommer til skade.
Det skal være løgn
Men hvad var det, der fik sporet hende ind på forlagsbanen? Allerede da hun var tre-fire år vidste hendes omgivelser, at hun skulle komme til at beskæftige sig med skrift og tale.
På sin dannelsesrejse efter gymnasiet i USA var hun blevet overbevist om, at hun skulle være journalist og var lige ved at blive optaget på Berkeley School of Journalism: Men en voldsom hjemve gjorde, at hun i stedet søgte optagelse på Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Hun blev dog ikke optaget, så valgte i stedet med hjertet og studerede dansk på Københavns Universitet.
Hun blev færdig med sin uddannelse i en tid med overbud af humanister.
Hvor man hver gang, man var til fest, fik at vide, at man kunne fodre svin med humanister. Det tændte noget i hende: "Det skal være løgn, jeg bliver ikke arbejdsløs, jeg skal nok finde noget at lave."
Hun kom i praktik på det lille forlag Komma. Efter tre måneder blev hun fastansat på forlaget. Siden har hun været i bogbranchen.
Arrangør-gen
Hun beskriver selv bogbranchen som en bacille. Der er en utrolig stor tilfredsstillelse i at arbejde med idéudvikling og formidling. Og det er her hendes styrke ligger. Hun udtrykker stor anerkendelse for folk, som har en stor faglig indsigt i en enkelt ting. Og hun ser selv sine særlige styrke i at få det formidlet videre i en anden form, så det bliver tilgængeligt for flere mennesker.
Wad siger flere gange undervejs, at hun trods sin post ikke er nogen administrativ person. Hendes stærkeste egenskab er imidlertid det arrangør-gén, som hun efter eget udsagn altid har været udstyret med: "Når jeg ser, at ting ikke fungerer, så får jeg en stor trang til at blande mig. Får stor virkelyst."
- Hvor kommer det arrangør-gén fra?
"Genetisk og opdragelsesmæssigt. Jeg er opdraget i familie, som hele tiden har bakket op. Lige meget hvad man gjorde, var det fantastisk. Men det arrangør-gén kan også være til gene for ens omgivelser. Man bliver nødt til at have selvkontrol, når man er udstyret med sådan et gén. Så det har jeg måttet raffinere med årene."
- Hvordan hænger det sammen med din administrative funktion?
"Mit arbejde har forandret sig. Som 29-årig blev jeg administrerende direktør for et lille forlag. Nu er jeg det for et meget stort forlag. Jeg bildte mig selv ind, at det i princippet var det samme, men at der blot var nogle flere nuller. Det var en fejlantagelse."
"Der er kommet meget større fokus på mig som person, på hvad jeg siger og gør, internt og eksternt. Det skulle jeg vænne mig til. Jeg har tidligere været i medierne, men da var det mest, at hun var da meget sød, og når man så skulle have en udtalelse fra en kvindelig leder, passede jeg fint ind. Men nu har forlaget bevæget sig helt op i en anden vægtklasse. Og det forpligter. Det er nogle andre udfordringer, især af strategisk karakter. Hvor skal forlaget placere sig i konkurrencen, hvem skal man danne alliancer med. Tidligere ville jeg bare gerne lave nogle gode bøger. Nu er det blevet mere strategisk og politisk."
- Hvad får dig til at stå op om morgenen?
"Det er i høj grad ansvarsfølelse for den proces, der er gang i her, for alle de mennesker, der er involveret. Jeg vil helt inde og oprigtigt gerne gøre det bedste, jeg kan. Og gøre det på en ordentlig måde. Jeg bestræber mig på at opføre mig ordentligt. Der er mange fælder i mit job. Hvis der er en tendens til, at jeg ikke har fået informeret på det rigtige tidspunkt, får jeg det rigtig dårligt. Mere dårligt, end hvis vi har tabt markedsandele."
- Udover ansvarsfølelsen må der også være en anden og mere personlig drivkraft?
"Der er en høj grad af personlig tilfredsstillelse. Stolthed ved at have fået det job, jeg har. Lysten til at se det vokse, sætte alle de skibe i søen. Det er som børn ude i verden. Det er en enorm drivkraft for mig."
Bogen som vare
For et kommercielt forlag som Aschehoug er bogen først og fremmest en vare. Morten Hesseldahl, direktør for Bonnier Forlagene i Danmark, så rødt, da han i forsommeren her i avisen kunne se Anette Wad citeret for at forsvare den smalle litteratur.
At den øverste chef for Danmarks mest kommercielle forlag skulle optræde som den smalle litteraturs vogter og deltage i koret af kritiske røster i forhold til den meget omtalte beskæring af vækstlaget på Lindhardt og Ringhof var lige stærk kost nok for Hesseldahl.
Men hvordan forholder det sig egentlig på Aschehoug med forholdet mellem det kommercielle udgangspunkt og en kulturel forpligtelse? Det er naturligt at spørge Anette Wad, hvordan hun helt overordnet opfatter bøger?
"Bogen et utrolig stærkt medie. Nu har man spået bogens død mange gange, men det har jeg aldrig troet på det. Bogen er den ældste fortælleform og central i hele vores kultur. Bogen er urproduktet, grundlaget. Det starter med, at et enkelt menneske har et projekt, som siden hen kan komme til udtryk på mangfoldig måde."
"Men jeg ser samtidig også bogen som en vare. Som forlag hører vi til i den kommercielle afdeling. Vi laver bøger af høj kvalitet til flest mulige læsere. Aschehoug er ikke kendetegnet ved at udgive smalle bøger, men det er del af linjen, at enkelte redaktører får lov til at brænde for bestemte bøger. Det er vigtigt på et forlag, at man skal have lov til at udgive sine darlings, også selvom man ikke tjener penge på det."
- Hvordan gør I det konkret?
"Vi har sat det i system på den måde, at vi har udnævnt nogle områder med større risikovillighed, mens andre redaktioner skal satse på det sikre. I den ene ende har vi forlaget Athene, der udgiver dansk og oversat litteratur af høj kvalitet. Her er salgbarhed ikke hovedformålet. I den anden ende kan vi f.eks. lave en havebog om prydgræsser. De enkelte redaktioner har forskellige mål. Hvis det ikke er en kommerciel udgivelse, skal der være andre kriterier såsom den grad af image, det kan give forlaget, et budskab, der kan skabe debat eller være dagsordensættende. Disse andre kriterier træder i stedet for det kommercielle. Et kriterium kan også være, at det er helt banebrydende og nyt - og at markedet først bliver klart til det på et tidspunkt."
Gyldendals snob-effekt
Aschehoug forsøger at spille en kulturel rolle gennem at satse på to redaktioner: Kulturredaktionen, hvor debat- og kulturlitteraturen bliver udgivet, og Athene, hvor der udgives skønlitteratur af høj kvalitet. Der findes også en anden; fiktionsafdeling, der primært udgiver den mere populære skønlitteratur. En stor del i oversættelse. Og så børnelitteraturen, som har været et område i vækst de sidste år.
- Men hvorfor er det vigtigt at udgive skønlitteratur?
"Skønlitteraturen betyder meget for et forlag. Som Danmarks næststørste forlag hører skønlitteraturen med som naturlig del. Men det med den danske skønlitteratur er en svær nød at knække. Jeg forstår det og forstår det alligevel ikke. Vi har vist, at vi er dygtige til at få bøgerne ud. Der hersker en stor grad af snob-effekt og tendens til, at forfatterne kommer der, hvor andre kommer. Gyldendal har en slags monopol. Det er ikke, fordi Gyldendal har valgt det på den måde, men fordi forfatterne har det. På et tidspunkt vil det brede sig, Det er op til os at gøre os så attraktive, at forfatterne får øje på, at der er alternativer til Gyldendal."
Ifølge Anette Wad bliver de danske forlag mere og mere markedsorienterede. Der er en tendens til, at marketingspersoner bliver ansvarlig for de redaktionelle enheder. Det er sket på Gyldendal og på GB-forlagene og også her på Aschehoug. Og det er på grund af øget konkurrence. Hun siger, at bogbranchen ofte bliver beskyldt for at være for konservativ. Det gælder især i forbindelse med frie og faste priser:
"Nogle mener, at hvis man fik frie bogpriser, så ville det stimulere bogsalget. Det er ikke min opfattelse. Jeg er tilhænger af fastprissystemet. Ud fra et overordnet bog-økologisk synspunkt. På et lille bogmarked er det nødvendigt med en vis regulering. Man skal tænke på, at 25 procent af alle bøger, der bliver solgt i Danmark, er bøger oversat fra engelsk. Vi er i forvejen ikke mange mennesker. Nogle hader, når jeg siger det, men bogen er omkostningstung at udgive. Og er udsat for hård konkurrence fra andre kulturtilbud såsom film og spil."
Alt bygges på litteratur
En af Anette Wads kæpheste er mere offentlig støtte til litteraturen. Hun har tidligere siddet i Statens Litteraturråd og kæmpet for flere midler til litteraturen, som ifølge hende er den kunstart, der får ringeste andel af kulturpengene sammenlignet med film og teater. Og det er uretfærdigt, når urproduktet, som de andre bygger på, er litteraturen. Et af de ønsker, der står øverst på hendes ønskeseddel til Udvalget for Fremtidens Bogmarked, der skal aflevere sin store redegørelse til foråret, er at give støtte til den danske børnebog og danske billedbørnebog:
"Vi skal begynde med at få nogle dygtige læsere. I og med at bibliotekssalget er gået så drastisk ned, er det gået hårdt ud over børnebøger."
En anden kæphest er at skabe større offentlig opmærksomhed om litteraturen. Hun har foreslået at samle en masse litterære priser til en stor årlig ceremoni:
"Bøger som medie fylder for lidt i folks bevidsthed. Det er ikke specielt fancy. Når de ruller den røde løber ud i Hollywood, så sidder folk klistret til tv-skærmen. Det er min drøm, at bøgerne skal have samme publikumstække. Det er lykkedes i England og Holland. Der findes afprøvede koncepter, men det kræver maskulin investering. Man skal tænke og drømme stort for at det kan lade sig gøre!"
- Hvordan ser bogbranchen ud om 10 år?
"Man vil se en øget konsolidering. Der er næsten ikke flere frie forlag. Nogle store vil gå sammen. Samtidig vil der skyde en underskov af små forlag op, som er mere nicheorienterede. Man vil se en bredere vifte af specialbogklubber. Man vil se en optrapning af konkurrencen til fordel for forbrugerne."
- Hvad vil du især gerne huskes for?
"Det er et voldsomt spørgsmål. Det, man har udgivet, står tilbage. Alt andet er forgængeligt. De bøger, jeg er stolte af. At have været med til at skabe en arbejdsplads, hvor mennesker har kunnet trives og udvikle sig. Jeg vil gerne husket for at have skabt rum for udvikling. At de rette mennesker kan komme de rette steder hen, og hvor deres talenter bliver udfoldet."
