Læsetid: 2 min.

Nyt EU-politisamarbejde skaber frygt for retssikkerheden

Retssikkerhedsfonden advarer imod politisk forfølgelse af uskyldige, når Danmark tilslutter sig Prümtraktaten. Også Datatilsynet er kritisk. Men politikere fra K og S mener ikke, at der er grund til bekymring
9. marts 2007

Dansk hjælp til politisk forfølgelse af uskyldige borgere i korrupte lande som Bulgarien og Rumænien.

Det kan ifølge Retssikkerhedsfonden blive konsekvensen af, at Danmark nu tilslutter sig den såkaldte Prümtraktat.

Den del af Prümtraktaten, som bliver gjort til EU-lov, handler om øget politisamarbejde mellem de forskellige europæiske lande og er ikke omfattet af de danske EU-forbehold.

Ifølge den tidligere socialdemokratiske justitsminister Ole Espersen, der er formand for Retssikkerhedsfonden, truer Prümtraktaten retssikkerheden:

"Politisamarbejde er godt. Men jo flere databaser, der bliver oprettet, jo større er risikoen for misbrug," siger han.

Især Ole Espersen er særlig bekymret for, at politiet i lande med korruption vil kunne bruge data fra danske registre til at hetze borgere, blot fordi de i er i opposition til det herskende styre.

"Jeg har set magtfordrejning i stor stil for eksempel i østersølandene, hvor domstole har udstedt arrestordre, der ikke tjente andet formål end politisk forfølgelse," siger han.

Ole Espersen finder det også problematisk, at der ikke har været en grundigere debat om Danmarks tilslutning til traktaten.

"Det største problem er, at det er gået så hurtigt, at ingen har haft tid til at sætte sig ind ordentligt ind i, hvad de nye regler går ud på. Det er en uforsvarlig fremgangsmåde," siger Ole Espersen.

Kritik fra Datatilsynet

Ud over Retssikkerhedsfonden har en række andre organisationer og myndigheder rejst kritik af Danmarks tilslutning til den nye traktat. Det gælder blandt andet Datatilsynet.

I et høringssvar skriver Datatilsynet, at det er "meget betænkeligt, hvis der gives myndigheder i andre medlemsstater onlineadgang til elektroniske databaser i Danmark" og at "en onlineadgang vil gøre det meget vanskeligt (...) at kontrollere, om den modtagne myndighed har brug for oplysningerne for at kunne varetage dens lovmæssige opgaver". Blandt andet advarer Datatilsynet om, at DNA-registre kan blive misbrugt.

K: Danske regler gælder

Fra regeringspartiet De Konservative er der dog ikke den store bekymring for, at retssikkerheden sættes over styr, når Danmark tilslutter sig Prümtraktaten.

"Det er en god idé at kunne dele data, og jeg frygter ikke for retssikkerheden. For udenlandsk politi vil kun have adgang til talkoder. Enkelte personer kan altså ikke identificeres," siger retsordfører for de konservative, Tom Behnke.

"Det vil stadig være det enkelte lands regler, som bestemmer, hvem der får adgang til registrene," siger han.

Samme tillid til, at data ikke bliver misbrugt, er der hos Socialdemokraterne. Her deler forsvarsordfører Per Kaalund heller ikke kritikken af den nye traktat:

"Informationsudvekslingen mellem de forskellige lande bliver enormt meget hurtigere, og det vil gøre kriminalitetsbekæmpelsen lettere. Men det bliver stadig de danske myndigheder, der kommer til at afgøre, om en henvendelse er seriøs," siger han.

Efter planen bliver Prümtraktaten gjort til EU-lov under det tyske formandskab her til foråret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu