Læsetid: 4 min.

Nyuddannede humanister klarer sig godt

Ny undersøgelse viser, at nyuddannede humanister klarer sig godt - selv dem, der dimitterer under lavkonjunktur
26. januar 2007

For bare fem år siden kunne man læse avisartikler om, hvor håbløst det var at uddanne sig som humanist - jobkøerne var lange, og især de nyuddannede humanister havde svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

I dag offentliggør Akademikernes Centralorganisation en Rambøll-rapport, som viser, at akademikere klarer sig fint på arbejdsmarkedet - uanset om de dimitterer under høj- eller lavkonjunktur.

Således var kun otte procent af de akademikere, der dimitterede i 2002, stadig arbejdsløse tre år efter deres kandidateksamen. Til sammenligning var fem procent af de akademikere, der blev færdige i 1997 - på et tidspunkt, hvor der var markant bedre jobmuligheder, stadig ledige efter tre år. Undersøgelsen viser også, at selv om der er større arbejdsløshed blandt humanister end blandt eksempelvis ingeniører, så klarer humanisterne sig på længere sigt rigtig godt.

Ikke skære ned

Formanden for Akademikernes Centralorganisation, Sine Sunesen, mener, at man kan bruge undersøgelsen til ikke at drage forhastede konklusioner i en nedgangsperiode:

"En af de ting, vi kan lære ved at se på de to årgange af akademikere, er, at det er forkert at skære ned i antallet af f.eks. humanister eller arkitekter, fordi vi i en periode oplever arbejdsløshed. For langt de fleste af dem, der var ledige for fem år siden, kom faktisk i arbejde, selvom det tog lidt længere tid," siger hun.

Hun ser det som et udtryk for, at nogle af de initiativer, man har taget rundt omkring på universiteterne, er lykkedes:

"For fem år siden var vi meget nervøse for, hvordan det ville gå de nyuddannede, og vi gjorde opmærksom på, at hvis ikke der skete noget, så ville det virkelig blive et problem. Så vi så på, hvordan vi ud fra en erhvervspolitisk tankegang kunne få akademikere ind i små og mellemstore virksomheder, og det har virkelig været en succes," siger Sine Sunesen

En anden grund kan være virksomhedernes øgede åbenhed over for akademisk arbejdskraft af forskellig art:

"Ledigheden er faldet lige så meget for humanister og arkitekter osv. som for dem, der traditionelt er rift om. Det, tror jeg, er, fordi mange af virksomhederne har vænnet sig til at sige, at hvis ikke de kan få lige den svagstrømsingeniør, de havde håbet på, så er de villige til at tage en med en anden uddannelse. Fordi det er de mere generelle akademiske kompetencer, de går efter," siger hun.

Prorektor for uddannelse på det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, Hanne Løngreen, kan godt genkende tendensen i de tal, som rapporten fra Akademikernes Centralorganisation viser:

"Det er bestemt ikke overraskende. Både kandidaterne selv og uddannelserne har været opmærksomme på den dårlige presseomtale i årene fra 2000 og frem. Dengang var det den gængse opfattelse, at man havde svært ved at afsætte humanister, fordi der var tvivl om, hvad man kunne bruge dem til. Derfor blev der gjort en stor indsats for at ændre den opfattelse og sikre, at man selvfølgelig kan bruge humanister - også i utraditionelle stillinger. Og jeg tror ikke, at det private erhvervsliv er så fremmed for humanister længere," siger hun.

Da arbejdsløsheden blandt humanister var størst, var Hanne Løngreen ansat på Institut for Kommunikation på RUC, og her var man meget indstillede på at ændre kursen:

"Vi opfordrede konstant de studerende til at gøre noget for at gøre opmærksom på sig selv. Skrive kronikker om deres opgaver, gå i praktik og lave projekter sammen med virksomheder eller få studiejob, som kunne give dem rigtige job, når de var færdige kandidater," siger hun.

Derfor er flere blevet afsat til de mindre virksomheder, vurderer hun:

"De studerende har altid haft øje på de store virksomheder som SAS, Novo Nordisk osv. Men de er blevet bedre til også at kontakte de små virksomheder. Dem kan vi godt bruge til noget - og det har vist sig at være en gensidig proces."

For ligesom Sine Sunesen oplever hun, at det private erhvervsliv generelt er blevet mere åbent over for humanister:

"Der er virksomheder, der ikke var klar over, at de havde brug for en akademiker, som i dag slet ikke kan undvære en," siger hun.

Korte ansættelser

Rapporten viser også, at der er en bagside ved det flotte resultat blandt dimittenderne fra 2002. De er nemlig i højere grad blevet ansat i tidsbegrænsede perioder. Kun 48 procent fra 2002 startede således i en fast stilling mod 62 procent af dimittenderne fra 1997. Men de kortere ansættelsesperioder ser Hanne Løngreen ikke som noget negativt:

"Det ser jeg bare som et udtryk for, at det danske arbejdsmarked er gearet til globaliseringen. Det bliver mere almindeligt med korte ansættelser, men det kan lige så godt være noget positivt. Det giver personlig frihed til at afprøve andre ting og til at have flere karrierer i løbet af livet. I dag vælger de unge også arbejde efter, hvad der kan udvikle dem personligt," siger hun.

En anden bagside er, at startlønnen for dimittenderne fra 2002 er lavere end for dem fra 1997, samt at flere fik job, hvor de selv skulle udvikle det akademiske arbejde. I alt ni procent i 2002 mod fem procent i 1997. Især den lavere startløn er Sine Sunesen fra Akademikernes Centralorganisation bekymret for:

"Hvis man bliver færdig med sine studier i en tid med ledighed, så sænker det generelt lønnen for alle dimittender, så økonomisk er der ikke nært så stort et incitament for at tage en videregående uddannelse, som der måske har været," siger Sine Sunesen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her