Læsetid: 3 min.

Øget pres for skattelettelser

I kølvandet på Ny Alliances omstridte skatte-udspil øger Det Konser-vative Folkeparti nu presset for at få skatterne sænket i denne valg-periode. Økonomer ad-varer dog mod konse-kvenser af ufinansierede skattelettelser
26. maj 2007

Samtidigt med, at Venstre i disse dage fejer skattestoppets 2.000-dages fødselsdag, intensiverer de konservative deres krav om at få sænket skatten på arbejde.
»Skattestoppet er socialt, skattestoppet er intelligent, skattestoppet går hånd i hånd med bedre velfærd, vækst og velstand,« lyder selv-lyk-ønskningen ellers fra Venstres næstformand, Lars Løkke Rasmussen.
Men med Ny Alliances fødsel for 19 dage siden er der kommet godt gang i debatten om en skattereform. Efter det nye parti foreslog max. 40 procent skat på arbejde, har de konservative også øget det interne pres i regeringen for skattelettelser i denne valgperiode. Ifølge partiet har Ny Alliance styrket den borgerlige side i Folketinget så meget, at regeringen ikke længere behøver frygte Socialdemokraternes angreb.
»Med en svækket opposition er det lettere at sænke skatten. Vi kræver skattelettelser inden næste valg. Det skal kunne betale sig at arbejde, og derfor må ingen betale mere end 50 procent i skat af den sidst tjente krone,« siger den konservatives finansordfører, Christian Wedell-Neergaard.

Som sædvanligt afviser statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kravet fra regeringspartneren med argumentet om, at der ikke i øjeblikket stort nok økonomisk råderum. Claus Thustrup Kreiner, der er professor i Nationaløkonomi ved Københavns Universitet, advarer dog mod at sænke skatten uden at have finansieringen på plads.
»I øjeblikket er der ikke et råderum til ufinansierede skattelettelser. Der skal være noget at tage af, hvis der kommer lavkonjunktur,« siger han. Claus Thustrup Kreiner mener, at der er reel risiko for overophedning, hvis skatten bliver sænket ufinansieret.
»Hvis der var lavk0njunktur, ville der være gode argumenter for at lave ufinansierede skattelettelser for at få gang i økonomien. Men nu er vi stadig i højkonjunktur; selvom boligmarkedet begynder at stagnere, så er der stadig godt gang i arbejdsmarkedet,« siger Claus Thustrup Kreiner.

Her argumenterer både De Konservative, Det Radikale Venstre og Ny Alliance for, at det vil være selvfinansierende at sænke topskatten, fordi de vil øge arbejdsudbuddet. Den analyse deler Claus Thustrup Kreiner umiddelbart:
»Hvis man sænker topskatten med tre til fem procentpoint, vil det med stor sandsynlighed være selvfinansierende. Dels fordi folk vil arbejde mere. Men ikke mindst fordi folk vil tage job med mere ansvar, være mere fleksible og dermed arbejde til en højere løn, hvilket igen vil føre til flere skatteindtægter for staten.

Ejendomsskat urealistisk
Virksomhederne ville også i større grad aflønne deres ansatte med løn frem for frynsegoder,« siger han.
Men professoren advarer mod ikke samtidigt at hente pengene ind andre steder.
»På den korte bane får vi ikke øget arbejdsudbuddet ved at sænke topskatten. Der får vi bare hældt penge ud. Problemet er, at topskatten først er selvfinansierende på længere sigt,« siger han.
Claus Thustrup Kreiner har derfor et omstridt forslag til at få flere penge i statskassen: »Det kunne være en god idé at hæve boligskatten. Det er også fordelingsmæssigt smart, da man så typisk rammer folk med høje indkomster, som vil nyde godt af den lavere topskat,« siger han. Højere boligskatter virker dog p.t. slet ikke politisk muligt, da både regeringen, Socialdemokraterne og Ny Alliance afviser at røre ved dem.
Et af argumenterne for at sænke skatten i toppen er også, at det vil mindske mængden af sort arbejde. Ifølge forskningschef Torben Tranæs fra Rockwool Fonden vil det sorte arbejde da også blive mindsket, hvis topskatten blev sænket. Men det drejer sig ikke om en herregård:

»I dag bliver der udført sort arbejde for omkring 46 milliarder kroner. Fra et meget optimistisk skøn vil man kunne hente otte milliarder kroner, hvis al sort arbejde ophørte i morgen,« siger han. Det tal svarer til skatteindtægterne fra den tredjedel af det sorte arbejde, som Rockwool Fonden skønner i givet fald ville blive udført hvidt fremover.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu