Læsetid: 3 min.

OEI, hvor de kan i Sverige

De fornyede forsøg med digtningens materialitet - er i Sverige især udgået fra det indflydelsesrige litterære tidsskrift OEI
2. marts 2006

I de seneste år er der blomstret en ny eksperimenterende litteratur op i Sverige og Norge, som tager tråden op fra de eksperimenter med konkret poesi, som fandt sted i 1960-erne.

De fornyede forsøg med digtningens materialitet - dvs. med selve det ordmateriale, litteraturen er lavet af, hvadenten det er det lydlige, det grafiske eller det semantiske stof - er i Sverige især udgået fra tidsskriftet OEI.

I Norge er omdrejningspunktet forlaget Gasspedal, der udgiver en serie små bøger under navnet Bibliotek Gasspedal foruden tidsskriftet LUJ og fanzinet Grøn Kylling.

Både de svenske og de norske udgivelser er ikke-kommercielle foretagender, baseret på en kreds af frivillige aktivister.

Men mens den norske kreds er ganske lille, er OEI blevet et ganske indflydelsesrigt miljø i Sverige med en større kreds af unge forfattere, universitetsfolk og billedkunstnere omkring sig.

OEI er endog blevet så indflydelsesrigt, at der ligesom i 1960'erne er dukket forargede stemmer op, som taler om, at det er for galt at eksperimentere med litteraturens formelle sider i stedet for at beskæftige sig med mere folkelige, bredt forståelige og politiske temaer.

Elitært! Verdensfravendt! hedder det i kritikken ? selv om sproget dog må siges at være et af de mest gennemtrængende elementer i hverdagslivet, og både dets visuelle, lydlige og grafiske udformning omgiver os til alle sider i medier som computeren, radioen og reklamen.

I Norge er det især Monica Aarsprong, der med sine gådefulde mønsterdigte af bogstaver under den fælles titel Soldatmarkt peger på forbindelsen til 60'nes konkretdigtning.

I Sverige er der en hel række nye digtere, som har ladet sig inspirere af den konkretisme, der i særlig grad blomstrede i Sverige i tresserne. Det kan i øjeblikket beses også i Danmark på internetgaleriet Afsnit P's meget flotte og gennemførte udstilling af animeret svensk konkretpoesi, der både omfatter nutidige præsentationer, samtidig kritik og en sektion med svenske nutidspoeter.

Netop sammenhængen mellem tressernes konkrete poesi og nutidens elektroniske medier trækkes frem i en afhandling af en af bagmændene bag tidsskriftet OEI, litteraturforskeren Jesper Olsson. Hans ph.d.afhandling Alfabetets användning. Konkret poesi och poetisk artefaktion i svensk 1960-tal er udkommet på OEI's forlag i foråret 2005. Med inspiration fra især Friedrich A. Kittler og Lev Manovich anskuer Olsson den svenske konkretpoesi i 60'erne som både et svar på de nye elektroniske medier og kommunikationsformer og en modstandsform, der sætter sprogets materielle støj og til tider ulæselighed ind mod det gnidningsløse medieflow.

Denne tolkningsramme, hvor det sproglige arbejde ses som en dybtgående subversion af den herskende symbolske orden, hentes ikke mindst fra de amerikanske LANGUAGE-digtere, som i 1970'ernes og 80'erne viderefører den sprogeksperimenterende digtning, der i det store og hele ophører i Skandinavien i politiseringsbølgen efter 1968.

Olssons bog trækker således forbindelseslinier fra udforskningen af visuel poesi, lyddigtning og andre eksperimentelle skrivemåder i det 20. århundredes start (med tilbageblik til barok, manierisme og nonsens) over 60'ernes fornyede eksperimenter og helt frem til dagens digitale poesi og database-poetik. Og med i købet får læseren både en mængde eksempler og eksemplariske analyser af svensk 60'er-poesi og henvisninger til en bred vifte af teoretiske forståelsesrammer.

Perspektiveringerne til nutidens poetiske medie-praksis er ofte slående relevante. Den eneste indvending er, at nutidsperspektiverne hos Olsson i nogen grad kommer til at skygge for de kulturhistoriske sammenhænge i 1960'erne. F.eks. kunne det have været oplysende med en mere nuanceret stillingtagen til en betydningsfuld tresserfigur som medieteoretikeren Marshall McLuhan.

Hvis man vil vide mere om den side af sagen, er der også hjælp at hente i nabolandet. F.eks. i Jonas Ingvarssons afhandling fra 2003 En besynnerlig gemenskap. Teknologins gestalter i svensk prosa 1965-70 (forlaget Daidalos), der undersøger temaer som de teknologiske proteser eller forlængelser af den menneskelige krop, systemtænkning og fascinationen af automaten, cyborgen og andre kunstige mennesker. Alt sammen fænomener, som er lige så aktuelle idag som i 1960-erne.

Imens fortsætter OEI den imponerende linje. Efter det firdobbelte gigantnummer (18/19/20/21) om visuel poesi og konceptuelle tekster (bl.a. af nogle af de mest fremtrædende konceptuelle billedkunstnere), som demonstrede at tidsskriftet spænder over både litteratur og billedkunst, er der udkommet endnu et dobbeltnummer (22/23) ELEKTROEI, der krydser gennem medie- og elektronisk kunst på mange leder.

Og senest et dobbeltnummer (24/25) med titlen ACHTUNG:ABC-ALARM! der præsenterer nyere tysk poesi i den ene halvdel og skandinaviske tekster om og med visuel poesi og 'postpoesi' i den anden halvdel.

Se mere på www.oei.nu

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her