Læsetid: 4 min.

Øje for øje, tand for tand

Hvordan bliver venstreorienterede tanker på retsområdet til regeringens politik? Noget-for-noget ordningen i fængslerne er en succes med torne
28. juli 2005

"Efter regeringens opfattelse bliver der generelt afsagt alt for milde domme i sager om vold og voldtægt. Højere strafferammer er et klart signal til domstolene om at skærpe kursen."

Sådan sagde

Statsminister Anders Fogh Rasmussen i Folketinget i år 2001.

Det var den gang Fogh var del af en borgerlig opposition, som beskyldte Nyrup-regeringen for at stå på de kriminelles side - ikke ofrenes:

-Forbryderne skal have en straf, de kan forstå. Samfundet skal vise, at det ikke tolererer voldsomme overgreb på sagesløse borgere.

-Måske bliver de kriminelle ikke ligefrem bedre menne-sker af at ruske tremmer i årevis, men hensynet til retsfølelsen er vigtigere. Og den følelse kræver strengere straffe.

Således den borgerlige kritik af Nyrup-regeringen op gennem 1990'erne.

Og ved regeringsskiftet i 2001 var én af mærkesagerne for de borgerlige også stren-gere straffe på en række områder.

Hvad laver så en udpræget venstrefløjs-tanke om resocialisering i stedet for fængselsstraf så på det borgerlige program?

Forklaring følger:

Tankegangen om, at kriminelle ikke bliver bedre mennesker af at sidde i fængsel er et gammelt princip. Både borgerlige og venstreorienterede politikere kan blive enige om det.

Men når samfundet straffer ligger der også et element af hævn i straffen: oprejsning til offeret og et signal fra samfundets side om, at gerningen er uacceptabel.

Et borgerligt synspunkt lægger traditionelt mest vægt på det sidste element, mens venstrefløjen og radikale groft sagt har været mere optaget af at diskutere tiltag, der kan hindre, at kriminelle gentager deres gerninger efter, de er sat på fri fod.

Ud fra denne tankegang kommer SF i 2003 med forslaget om en ordning, hvor indsatte i fængslerne tidligere får muligheden for at blive prøveløsladt. Normalt kan en prøveløsladelse ske, når to-tredjedele af straffen er afsonet.

Ifølge SF's forslag skal tidspunktet rykkes frem, så fangen kan sættes fri, efter halvdelen af straffen er udstået. Til gengæld skal fan-gen vise vilje og initiativ til at forbedre sin egen situation.

Det kan være generelt god opførsel i fængslet, at tage en uddannelse, at lade sig behandle for et alkohol- eller stofmisbrug, et kursus i at styre sin vrede eller lignende aktivitet.

Formålet er at lokke fan-gerne til at medvirke til en resocialisering.

For statistikken taler sit eget tydelige sprog: Ca. 27-30 procent - tallet svinger lidt op og ned år for år - af de dømte begår ny kriminalitet, viser Kriminalforsorgens tal.

"Meningen med forslaget var at få sat en proces i gang, hvor de indsatte reelt bliver resocialiseret. Når næsten hver tredjedel begår ny kriminalitet, så må det kunne forbedres," siger restordfører Anne Baastrup, der oprindelig kom med forslaget.

Forslaget afvises

Men SF's forslag bliver afvist af en skeptisk justitsminister og Dansk Folkeparti.

"De synes godt nok, det lød åndsvagt - men så kom statsministeren jo med sin noget-for-noget politik," fortæller Anne Baastrup.

Noget-for-noget tankegangen har hele tiden præget VK-regeringen. Det er blevet sagt lidt forskelligt - hos Bendt Bendtsen som regel: Det skal kunne betale sig at yde en indsats. Oppositionen døber princippet: Øje for øje, tand for tand.

Statsministerens princip bliver udlagt til de enkelte ministerier, som får besked på at komme på nye regler med noget-for-noget princippet.

På retsområdet begynder forhandlingerne om en ny aftale om Kriminalforsorgen. En aftale, som vedtages i november, 2003.

Den såkaldte venterkø - dømte, som venter på at komme i fængsel for at afsone deres straf - er samtidig vokset til justitsministerens største, evigt tilbagevendende, hovedpine. Køen, ca. 1850 personer på daværende tidspunkt, synes bare at vokse og vokse. Justitsministeren beslutter sig for et nyt fængsel, flygtningelejre tages i brug, men der er brug for hurtige løsninger.

Frem fra posen kommer - rigtigt gættet - et halvgammelt SF-forslag.

$SUBT_ON$Forslaget

Enhver ledig plads i landets fængsler er pludselig kommet i høj kurs hos justitsministeren.

De strengere straffe, som regeringen har gennemført, udmønter sig ikke overraskende i et større behov for fængselspladser.

Hvis nu en betragtelig mængde fanger kan løslades hurtigere - så er der plads til nye ansigter - fra venterkøen - bag tremmerne.

En dårlig idé bliver til en god idé.

"Idéen om at afkorte venterkøen var en helt afgørende begrundelse for regeringen. Køen havde udviklet sig til et af de mest alvorlige problemer for regeringen," mener SF's retsordfører Anne Baastrup.

Det nye forslag om tidlig prøveløsladelse træder i kraft i april det følgende år. SF forsøger forgæves at udforme loven, så fangerne kan anke et eventuelt afslag til domstolene.

De borgerlige partier, lidt angste for at slippe hærdede forbrydere løs, indskærper en vis varsomhed med noget-for-noget ordningen.

Nu foreligger så opgørelsen over det første år af lovens levetid.

Og selv alvorlige forbrydere kan blive belønnet for god opførsel med en halvering af straffen. F.eks. er en person dømt for manddrab - med en fængselsstraf på ti år - blevet prøveløsladt efter halv tid.

Han sendes selvfølgelig ikke bare på gaden, men er i en periode under tilsyn af Kriminalforsorgen. Og - viser det sig - holder sig faktisk på dydens smalle sti.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu