Læsetid: 3 min.

Øjenåbnere

13. august 2002

NÅR AMERIKANERNE nu vil have militærfly til at sprøjte dele af New Orleans med insektgift fra luften – ligesom man sidste sommer giftsprøjtede store dele af New York – så er det tegn på, at man er alarmerede. Som beskrevet i gårsdagens Information bevidner USA i disse dage spredningen af den dødbringende Vestnil virus, som via inficerede fugle og myg kan smitte mennesker og give hjernebetændelse, og som i denne sommer foreløbig har kostet syv dødsfald og inficeret over 100 personer. Viruset, der stammer fra Afrika og dukkede op i USA første gang i 1999, er indtil nu fundet i dyr eller menesker i 36 amerikanske stater, og det spreder sig hastigt. Der findes ingen vaccine mod den truende epidemi, og det er grunden til, at staten Louisiana nu beder US Air Force træde til og sprøjte de virusbærende myg med gift fra luften. Som myndighederne i New York sidste år vurderer man, at truslen fra viruset er større, end sundhedstruslen fra de sprøjtegifte man vil hælde ud over berørte områder.
Eksperter fra det amerikanske Center for Disease Control and Prevention siger, at den hastige spredning af viruset kan hænge sammen med de usædvanligt varme sommertemperaturer i USA, fordi varmen giver gode vilkår for de virusbærende myg. Mere siger eksperterne ikke, men det er tilstrækkeligt til i USA at rejse spørgsmålet, om ikke dette er anskuelsesundervisning i de forandringer af den lokale og globale økologi, som klima-eksperter i årevis har sagt vil komme som konsekvens af den menneskeskabte opvarmning af atmosfæren.

I SÅ FALD er det anskuelsesundervisning af samme type, som i øjeblikket leveres daglig i enhver tv-nyhedsudsendelse. Mens tørke i det sydlige Afrika er en af årsagerne til truende hungerkatastrofer, hærges store dele af Europa og Rusland af voldsomme regnskyl og ødelæggende oversvømmelser, der kræver dødsofre og store økonomiske tab. Det store genforsikringsselskab Swiss Re fortalte i lørdagsavisen, hvordan klimaforandringer allerede koster forsikringsselskaberne – og dermed forbrugerne – enorme summer. Dels som konsekvens af de voldsomme, unormale vejrfænomener, men også som følge af de mere diskrete forandringer i landbrugsproduktion, fiskeri, sundhedstilstand, energiforbrug m.m., som følger klimaændringerne.
Ingen kan bevise, om f.eks. de aktuelle uvejr og oversvømmelser i Europa skyldes den menneskeskabte opvarmning eller det naturlige El Nino-vejrfænomen, endsige om El Nino-episoderne i sig selv forstærkes i hyppighed og styrke af opvarmningen, sådan som nogle klimaforskere siger. Det kan heller ikke bevises, at den dødbringende virus’ spredning i USA skyldes det varmere klima. Men sådanne håndfaste signaler fra naturen – og man kunne tage de seneste oplysninger om smeltende gletchere med – taler et øjenåbnende sprog, som bør have en ganske anden kontant påvirkningskraft end de mange hyldemetre af teoretiske klimascenarier, som alverdens klimaforskere i årevis har forsøgt at vække politikere og verdensoffentlighed med.

DET ER PÅ høje tid, at det lykkes. Om knap to uger mødes over 100 af verdens ledere foruden 50.000 andre aktører til FN’s globale topmøde om bæredygtig udvikling i – det p.t. tørkeramte – Sydafrikas hovedstad Johannesburg. Her skal de »færdiggøre en ny global handlingsplan for at accelerere bæredygtig udvikling«, som det hedder i runde vendinger fra FN. Det FN som i dag offentliggør – se avisens forside – en status over de globale udfordringer, verdens ledere står over for.
Statusrapporten fastslår blandt meget andet, at de globale udledninger af drivhusgassen CO2 er steget konsekvent, siden man på den store Rio-konference for ti år siden vedtog FN’s Klima-konvention. Den fortæller også, at gennemsnits-amerikaneren er ansvarlig for en dobbelt så stort CO2-udledning som gennemsnitseuropæeren, der igen udleder over fem gange så meget som gennemsnitsborgeren i u-landene. Og går man ind på Johannesburg-konferencens hjemmeside – www.johannnesburgsummit.org – og leder sig frem til oversigten over de forberedende forhandlinger, vil man se, at der på energi- og klimaområdet som på andre områder er en stribe forhold, landene stadig er uenige om. Opmuntring kan alene hentes i det faktum, at vejene, som det internationale samfund af forbrugere, virksomheder og regeringer må gå, i dag er kendte. Omlægning til vedvarende energi og satsning på energibesparelser og energieffektive produktions- og forbrugsmønstre er i dag teknisk realiserbare måder at mindske det enorme ’økologiske fodaftryk’, som den rige landes borgere er ansvarlige for. Hvad man kan håbe, er, at disse ugers oversvømmelser, tørkekatastrofer, gletchersmeltninger og dødbringende myggestiksaktioner er naturens eget koordinerede felttog for i sidste øjeblik at åbne øjnene på beslutningstagerne, der sidder med fremtiden i hænderne og hænderne i skødet.

jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu