Læsetid: 5 min.

Økologiske skyldnere

Inuit- og Tuvalu-folket vil føre sag mod dem, som er ansvarlige for den globale opvarmning
7. december 2005

Mens verdens miljøministre i disse dage i Montreal mundhugges om, hvad der kan gøres for at afværge fatale klimaændringer, forsøger to folkeslag - fra hver sin ende af jordkloden - at råbe, de verdensledere op, der ikke synes at have bedre at tilbyde end 'frivillige restriktioner'.

Inuitterne lever i dag i et smeltende Arktis, mens Tuvalu-folket lever på ø i det sydlige Stillehav, der er på vej til at forsvinde under verdenshavenes stigende vandstand. For dem er global opvarmning ikke en mulig fare for børn og børnebørn. Den er en realitet, der i fuld gang med at ødelægge deres livsgrundlag, her og nu.

Talskvinde for inuitterne, Sheila Watt-Cloutier voksede op i Nunavik i den arktiske del af Quebec i 1960'erne, hvor hun lærte at jage sæler og karibu-rensdyr, som hendes forfædre havde gjort i årtusinder. Hun havde troet, at denne livsstil skulle vare ved i årtusinder, indtil - som hun formulerer det - "vi inuitter pludselig indså, at vi stod i forreste linje for en stor omvæltning på vores planet, da jorden begyndte at smelte under vores fødder."

Permafrosten smelter

Klimaforskere har i årtier vidst, at det arktiske område som det første ville komme til at opleve bratte forandringer som følge af den globale opvarmning, bl. a. fordi det har en tyndere atmosfære. Men for Sheila og hendes folk var det et chok:

"Vi plejede at have otte årstider. Pludselig holdt de op," forklarer hun. "Hele vores traditionelle viden om at overleve i dette land er ved at blive værdiløs. Vi kan ikke længere jage. De arter, vi lever af, er ved at uddø. Vores huse falder sammen, fordi permafrosten smelter. Alle taler om, hvordan isbjørnen i dag er en truet art. Prøv at forstå, at det er vi også ved at være."

De 150.000 inuitter i de arktiske område må imødese, at deres bosteder inden for få generationer vil blive ubeboelige. Havisen er blevet skrøbelig og stadig flere jægere mister livet, fordi isområder, der plejede at være sikre, er under nedsmeltning. Storme og orkaner er blevet hyppigere og under sidste jul oplevede mange inuitter tordenvejr for første gang i deres liv.

Efter at have læst rapporten Arctic Climate Impact Assessment, der bygger på forskningsarbejde af 300 ansete klimatologer, nærer Sheila ingen tvivl om, at inuitterne betaler prisen for global opvarmning:

"Vi ønsker, at befolkningerne i de rige lande indser, at den livsstil, I dagligt praktiserer, har ødelæggende følger for vores folk, kultur og livsform. Døden for den jæger, som falder igennem den smeltende og upålidelige is, må forstås i sammenhæng med de biler, I kører i; de industrier, I benytter jer af og den brug-og-smid-væk-mentalitet, I baserer jeres tilværelse på."

Allerede for sent

På den modsatte halvkugle må Tuvalu-folket se, hvordan et stigende hav overskyller stadig større dele af deres land. Tomasi Paupua, Tuvalus guvernør, forklarer:

"Da vores øer kun rager tre meter op havets overflade, er Tuvalu særlig sårbar over for global opvarmning. Mange fra vort folk udvandrer allerede."

Tuvuluanerne føler sig tvunget til at forlade deres fædrene land - det eneste, de kender til, og som de tilbeder religiøst - og drage til New Zealand. Deres folkevalgte leder siger, at han "bønfalder det internationale samfund om stoppe den globale opvarmning."

Men han nærer ingen illusioner. Han forstår, at det sikkert allerede er for sent, og i hans folk tror de fleste også, at den sidste generation af tuvaluanere, der kender deres hjemland, er født. Spørgsmålet er kun, om Tuvalu gradvis vil blive skyllet væk af langsomt stigende vande, eller om et af de stadig hyppigere tilfælde af 'ekstremt vejr' vil udslette øriget - og dets resterende indbyggere - i ét hug.

Tag ikke fejl. Vi gjorde dette. Inuitkulturens undergang og drukningen af Tuvalu er det direkte resultat af vor civilisations handlinger. De indgår i et grumt mønster, hvor de folkeslag, som har bidraget mindst til den globale opvarmning - verdens fattigste - kommer til at lide mest under samme.

Det ser vi afspejlet i Montreal-forhandlingerne, hvor fattige lande må tigge om de mindste krummer - giv os lidt penge, så vi kan redde vores regnskove, massa - fra de lande som har nedkaldt den globale opvarmning over dem i første instans.

I sin bog Ecological Debt, der bør være obligatorisk læsning for miljøaktivister, udvikler forfatteren Andrew Simms sit syn på denne skandale:

Det er ikke den fattige verden, der er i gæld til os, fordi den skylder os de milliarder af dollar, vi har lånt til dens afdøde diktatorer. De virkelig skyldnere er os selv, fordi vi har oparbejdet en enorm økologisk gæld til de fattige. Som han pointerer:

"Hvis nogen tager mere end deres rimelige andel af naturressourcerne, pådrager de sig økologisk gæld."

Retssager

Hvordan skal gælden betales af?

Strengt taget burde dette være et anliggende for vores regeringer. Men som de halvhjertede forslag fra Montreal viser, skal vi ikke regne med forståelse fra den kant.

Derfor er ofrene for den globale opvarmning begyndt at se sig om efter andre at anlægge sag mod. Tuvalu-folket agter nu at stævne internationale energiproducenter ved internationale domstole. Hvad inuitterne angår, har de anklaget De Forenede Staters regering ved Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder (IACHR) for at "have ødelagt vores levesteder". Får de medhold, vil det kunne åbne vejen for et væld af retssager mod energiselskaber i USA, hvad der vil kunne drive priserne på olie yderligere i vejret.

Olieindustrien er bekymret over udsigten til disse retssager - sporene fra tobaksindustrien skræmmer. Christopher Horner, advokat for Cooler Heads Coalition, der står olieindustrien nær, erkender: "Vi står dårligt i denne sag." Så måske bliver det op til domstolene at tage over der, hvor miljøaktivisterne ikke formåede at presse deres regeringer.

Sheila understreger, at retssager ikke gør det. Hendes folk ikke er det eneste, der er ude på tynd is. "Arktis er et tidligt varslingssystem. Også I kommer til at opleve store forandringer."

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her