Der er kommet klare beskeder på bordet i Monterrey i Mexico, hvor miljø- og andre ministre fra de 20 mest CO2-forurenende nationer - herunder G8-landene - har været samlet tirsdag og i går for at drøfte klimaudfordringen.
For lukkede døre har ministrene bl.a. fået præsenteret en ny opsigtsvækkende klima-økonomisk analyse, udarbejdet for den britiske regering af den tidligere cheføkonom i Verdensbanken, Sir Nicholas Stern.
Analysen viser ifølge den britiske finansminister Gordon Brown, at de økonomiske skadevirkninger af fortsatte temperaturstigninger og klimaforandringer kan blive langt større, end hidtil antaget.
"Det haster med handling. Jo hurtigere vi kommer i gang, desto større chance har vi for at begrænse risikoen for farlige klimaændringer. Omkostningerne ved at handle er til at håndtere, hvis vi tilretttelægger indsatsen ordentligt," sagde Gordon Brown tirsdag i sin opsummering af Sterns budskab til mødet i Monterrey. Den britiske udenrigsminister Margaret Beckett, der også deltog, konkluderede, at det er "økonomisk nonsens" at tale for en udskydelse af indgreb mod CO2-udledningerne.
Sammenfaldende med Nicholas Sterns redegørelse er en undersøgelse fra det amerikanske konsulent- og analysefirma PriceWaterhouseCoopers, der i rapporten The World in 2050 fastslår, at "der kan være forbundet betydelige omkostninger med at vente, i betragtning af den tid det tager at udvikle og realisere den nødvendige teknologi og politik."
"Vores business as usual-scenario peger på hastigt tiltagende CO2-udledninger, der kan indebære markant øget risiko for alvorlige klimaforandringer og stærkt negative socioøkonomiske virkninger på lang sigt. Samtidig synes der at være relativt billige muligheder for at kontrollere CO2-udledningerne til atmosfæren," skriver PriceWaterhouseCoopers.
Rapporten henviser til en gennemgang af 10 klimaøkonomiske modelberegninger, der for ottes vedkommende når frem til, at en stabilisering af CO2-koncentrationen under faregrænsen kan realiseres for omkostninger i 2050, der svarer til blot en procent af det globale BNP eller mindre. To beregninger viser en direkte verdensøkonomisk gevinst ved sådanne indgreb.
Én grad mere
Parallelt med de økonomiske analyser har præsident Bush's øverste klimaekspert, chef for NASA's Goddard Institute, James Hansen offentliggjort en undersøgelse af de igangværende klimaforandringer i det ansete Proceedings of the National Academy of Sciences. Et årti mere med CO2-udledninger som hidtil vil sandsynligvis gøre det for sent at forhindre, at økosystemer i nord havner i ukontrollable, løbske processer, lyder konklusionen.
Hidtil har menneskets afbrænding af fossile brændsler ifølge NASA forårsaget en stigning i den globale middeltemperatur på 0,8 grader, med de 0,6 graders stigning inden for bare de seneste tre årtier.
"En yderligere global opvarmning med én grad definerer den kritiske tærskel. Hinsides den vil vi sandsynligvis se forandringer, der gør Jorden til en anden planet, end den vi kender," siger James Hansen.
Konsekvenserne udmales i endnu en ny undersøgelse fra det britiske Hadley Center for Climate Predictions and Research, offentliggjort tirsdag. Undersøgelsen peger på, at forekomsten af alvorlige tørkeepisoder i Jordens fattige regioner vil blive flerdoblet frem mod slutningen af århundredet.
"Dette er regulært frygtindgydende. Det er en dødsdom over mange millioner mennesker. Det betyder en flugt bort fra landdistrikterne i et omfang, vi aldrig før har oplevet, og som fattige lande ikke kan håndtere," siger Andrew Pendleton fra bistandsorganisationen Christian Aid til The Independent.
I et budskab fra den anden ende af kloden siger Julienne Strove, forsker ved det amerikanske National Snow and Ice Data Centre, om den aktuelle opvarmningstendens, der fører til stærk afsmeltning af Nordpolens hav-is: "Med denne hast vil der ikke være nogen september-is i Det Arktiske Hav, når vi når 2060."
Ved redaktionens slutning var der ikke kommet nogen konklusioner fra de 20 landes klimamøde i Mexico.
