Læsetid: 3 min.

Økonomisk skulderklap får forskere til at lave mindre

En række forskere er blevet mindre produktive efter indførelse af belønning for at få publiceret artikler. Det viser en ny undersøgelse, som stiller spørgsmål ved hele incitament-tankegangen
7. februar 2007

Kontant belønning for en større arbejdsindsats vil normalt få folk til at lægge sig ekstra i selen. Men sådan er det langt fra for alle videnskabsmænd i det offentlige. Ifølge en ny undersøgelse reagerer ret mange forskere direkte negativt, når ledelsen forsøger at lokke dem med økonomiske gulerødder.

Et hold forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt sammenhængen mellem graden af publicering og belønning via systemet Ny Løn. En af konklusionerne i undersøgelsen er ifølge professor Thomas Pallesen, at hvis tillidsrepræsentanten i en forskningsenhed oplever et belønningssystem som negativ kontrol, så kan hele enhedens publikationsvirksomhed falde. Ovenikøbet er det sådan med en negativ tillidsrepæsentant, at jo større publikationsbonus, desto større fald er der at spore i produktionen.

"En fortolkning af undersøgelsen kan være, at hvis de ansatte ikke synes, at et belønningssystem er fair eller rimeligt, så kan den enkelte finde på at sige, at 'den gulerod gider jeg sgu' ikke løbe efter' eller beslutte, at 'så vil jeg hellere bruge endnu mere tid på at undervise og holde foredrag," siger Thomas Pallesen.

Ifølge undersøgelsen betragter ca. hver sjette tillidsrepræsentant publikationsbonus som udtryk for negativ kontrol. Hovedparten betragter belønningen som ligegyldig eller motiverende.

Sammenlignet med andre offentlige ansatte er forskerne generelt karakteriset ved at være meget interesseret i deres arbejde, selvledende og bevidste om, at de arbejder i en større sags tjeneste. Denne stærke indre motivation gør, at de kan reagere direkte negativt på ydre motivationer i form af flere penge på bankkontoen. Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen forklarer:

"Helt grundlæggende arbejder man jo ikke på et universitet, hvis man mest af alt er drevet af ussel mammom. Langt hovedparten brænder for det, de laver. Hvis der så kommer nogle og forsøger at styre deres indsats via forskellige tillæg, så kan det opleves som et angreb på deres indre motivation og selvbestemmelse."

Af undersøgelsen fremgår det, at det er småt med resultatlønningerne i den offentlige forskningsverden.

'Latterligt lidt'

Et ud af fire steder er der slet ikke nogen særskilt belønning for at få undersøgelser publiceret eller den øvrige forskning. Og kun i tre forskningsenheder ud af 142 gives der automatisk en kontant bonus på eksempelvis 7.000 kr. pr. artikel i et fremmedsproget, videnskabeligt tidsskrift.

"Faktisk tror jeg ikke, at pengene betyder så meget for forskerne. I mange tilfælde er det jo småpenge. Eksempelvis kan jeg tjene 7.000 kr. på et foredrag, der tager halvanden dags arbejde, mens jeg skal arbejde i en til to måneder for i givet fald at gøre mig fortjent til at få 7.000 kr. for en videnskabelig artikel. Det afgørende for de fleste forskere er ikke pengene, men den symbolske anerkendelse, der ligger i at få en bonus," siger Thomas Pallesen.

At det er mere anerkendelse end penge, forskere tænder på, bekræfter professor Mich Tvede, som er tillidsrepræsentant på Økonomisk Institut på Københavns Universitet. På instituttet belønnes medarbejderne for at publicere artikler i videnskabelige tidsskrifter. Belønningerne er gradueret, så artikler i de mest prestigefyldte som American Economic Review udløser 50.000 kr., mens publicering i mindre kendte skrifter giver en mindre bonus på omkring 10.000 kr.

"Belønningen for publicering har ikke særlig stor betydning i hverdagen. Beløbene er for små til, at de rigtigt rykker. Det er en ordning, som sender de rigtige signaler udadtil, men som ikke flytter rundt på vores incitamenter," siger Mich Tvede og fortsætter:

"Andre faktorer som anerkendelse fra ledelse og kolleger, muligheden for at deltage i internationalt forskningssamarbejde, udlandsrejser og indkøb af videnskabeligt materiale betyder langt mere for motivationen."

Hos Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) er der ingen aftalte belønninger for publicering.

"Det er nu en gang sådan, at folk forventes at publicere. Dertil kommer, at der i en institution som GEUS er en del, der primært sidder med rådgivningsopgaver, og det vil være uretfærdigt over dem at belønne de forskere, der har mulighed for at publicere meget," siger tillidsrepræsentant og seniorforsker Niels Erik Poulsen og fortsætter:

"De her klatskillinger for publikationsvirksomhed, som ledelsen kan give, gør hverken skade eller stor gavn."

Selv om Ny Løn kun udløser småpenge, så viser undersøgelsen dog, at belønninger kan have en effekt på publikationslysten. Flemming Ibsen, der har forsket i effekterne af Ny Løn, siger:

"Arbejdsgiverne elsker på mange måder Ny Løn, men al erfaring viser, at over for forskerne virker modellen kun, hvis den bruges med megen omtanke og ud fra tæt dialog med forskerne. I stedet for at gå og vifte forskerne om næsen med resultatløn, så gør institutlederne generelt meget mere klogt i at belønne medarbejdere med gode rammevilkår for forskning."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu