Læsetid: 3 min.

Økovision - økollision

17. december 1998

HVER TIRSDAG og lørdag står der på Tingstedet i Valby en økoflipper og sælger gulerødder. De ved, sådan én med hjemmestrikket hue, fletninger, langt skæg og harmonikaen i baghånden, hvis nogle af kunderne skulle få lyst til en økologisk træskovals.
Denne mand er Danmarks nye nationalhelt. En fremtidsorienteret innovator med et skarpt blik for nye markedspotentialer, lukrative produktporteføljer og kvalitetsbaserede specialiseringsstrategier. Han er manden, der kan vende udviklingen for landets gamle hovederhverv, som nu er på nedtur på grund af vanetænkning og visionsløshed. Manden, der påny kan gøre jordbrugeren til en respekteret samfundsborger og slette dét grimme billede hos forbrugerne af landmanden som miljøødelægger, dyremishandler og sygdomsfrembringer.
Naturligvis står økoflipperen ikke alene. De er temmelig mange på det økologiske grønttorv i Valby, tirsdag og lørdag. Og pointen er lige netop, at antallet af morgendagens landmænd, de økologiske avlere, er i overordentlig hastig vækst landet over. Hvor der i 1996 var 1.000 økologiske bedrifter, så forventer Plantedirektoratet, at der næste år vil være 3.000. Denne omlægning sker parallelt med den strukturudvikling i det konventionelle landbrug, som i konkurrencens hellige navn æder omkring 3.000 af de eksisterende 61.000 bedrifter årligt. Så fortsætter den aktuelle udvikling, vil økoflipperen og hans visionære kolleger have overtaget hele det danske landbrug om mindre end ti år!
Når man erindrer, at det statslige Ø-mærke end ikke var opfundet for ti år siden, så vil det være intet mindre end en revolution og en af de mest opsigtsvækkende begivenheder i samfundsudviklingen i efterkrigstiden. En afvikling af det kemibaserede landbrug i en langt hurtigere takt, end den modsatrettede afvikling af det gamle - økologiske - landbrug fandt sted i årtierne efter krigen.

TIRSDAG KOM den opsigtsvækkende rapport fra Teknologirådet, som fortæller, at en sådan fuldstændig omstilling kan foretages uden at slå bunden ud af dansk landbrugs økonomi. Med en forbrugervillighed til at betale 10-20 procent mere for fødevarerne - gradvist faldende til 5-10 procent - kan den samlede produktion gøres økologisk uden tab for landmændene, siger Teknologirådet. Forudsætningen om merpris skal sammenholdes med, at de stadig flere forbrugere, der allerede køber økologisk, i dag betaler en merpris på 20-40 procent. Og at fødevarerne tidligere - nemlig før giftsprøjteriet tog fart - var langt dyrere, men blev købt og spist alligevel.
De traditionelle bulkvare-ideologer på Axelborg har helt reflektorisk brokket sig over rapporten og bl.a. henvist til dens oplysning om, at en totalomstilling vil indebære et fald i den samlede landbrugsproduktion og i eksportindtægterne fra især svinesektoren. Hvis det er den parodi på en fødevareproduktion, som svineproducenternes formand Kent Skaaning tirsdag beskrev over for Ritzau - "Vi henter sojaskrå i Brasilien og korn i Tyskland, producerer grise i Danmark og sejler dem til Japan" - så er der nogle ret gode argumenter for at give afkald på den. Det er ikke på sigt holdbart at basere sin handelsbalances sundhed på produktioner, der både i national og transnational sammenhæng er ikke-bæredygtige.

DER ER imidlertid et andet punkt, hvor der er en vis grund til at råbe vagt i gevær.
Hvis dansk landbrug kan totalomstilles er det en stor lykke. Punktum. Men spørgsmålet er, hvor hurtigt det bør gå? Den rasende fart, hvormed omstillingen i øjeblikket finder sted, afspejler bl.a., at økonomien i den økologiske produktion vitterlig er lokkende for den trængte, konventionelle landmand. Men dermed banes også vej for såkaldte turbo-økologer, der tager den konventionelle industritænkning med sig og presser det økologiske system til det yderste - f.eks. med meget store fjerkræbesætninger hvor husdyrvelfærden er tvivlsom. Afpillede økologiske høns fra en sådan besætning skal ikke vises mange gange på tv, før forbrugertilliden til Ø-mærket vakler. Derfor handler omstillingen af dansk landbrug ikke blot om at skifte pesticider ud med lugejern og kunstgødning med gylle. Det handler om at bane vej for et mere fundamentalt mentalitetsskift i landbruget. Forbrugerne vil i dag ikke kun handle giftfrit, de vil også have dyrevelfærd og sågar landmandsvelfærd, når de vælger i køledisken.
Den revolution af landbrugserhvervet, der kan være på vej, skal derfor være af såvel økologisk som velfærdsmæssig og social art, hvis den skal lykkes. Og sådan noget tager tid - kræver revolutionær tålmodighed.
Hvis tingene går så stærkt, at turboøkologerne overtager, så risikerer man en kollision med forbrugerne og et bagslag for den gode sag. Og så kan den fantastiske histories virkelige helt og pionér - den af hjertet økologiske landmand - komme til at stå tilbage med fletningerne i kompostkassen. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu