Læsetid: 7 min.

Øl og kunstrejsen 2005

Kunsten i året, der gik, bød på en nøgen strandtur i marts med Michael Palin, international og dansk kunst i særklasse og en øl der smager lidt af fisse
30. december 2005

"God rejse - skriv gerne rejser med ind i din tekst," mailede redaktøren efter at have introduceret skriveopgaven "en slags årsrevy over kunsten i 2005". Lad os begynde ved begyndelsen. Eller dagen efter dagen derpå.

Den 2. januar 2005. Sætter mig i toget med mine studrende fra Kunstakademiet og kører til Düsseldorf, Frankfurt, Basel, Zürich, Salzburg og Wien for at se museer og kunstakademier og møde mennesker af alle nationaliteter. Oplevelserne undervejs er mange og stærke. At høre en streetartist eller graffitikunstner redegøre for hvilken kunstoplevelse han satte højest på K20 og K21 som mastodontmuseerne i byen kaldes. To århundreders kunst. "Hva' så dér va'?" "Jeg kunne bedst lide de shapede figurer og den enorme rotte i gummi", "Nå, det var de to højst forarbejdede kunstgenstande vi så - Tony Cragg og Katharina Silverding - de arbejder diamentralt modsat af gadekunstnere".

Så kom vi så langt. På Beyelermuseet i Basel en kombineret arkitektur og kunstudstilling. Et rum er helliget Per Kirkebys bronzer, der konfronteres med Auguste Rodins ditto. Helvedesporten. "Det er fandme Kirkeby - er han virkelig så stor hernede," spørger en af de belæste unge. Ja, det hjælper at komme ud i virkeligheden og møde værkerne og museologiens mønstre af og til. Uden for Basel endnu et scoop. Goetheanum med Rudolf Steiners store betonblok af et hovedsæde for bevægelsen. Vi er inviteret ind i arkivet. Ser tavler med røde, gule og blå kridtstreger og andre gode sager. Ren ånd. Forelæsninger fra den første januar af mesteren. Lige noget for mig. Opbyggeligt. Videre helt til Wien. Tsunamien i sydøstasien gør, at vi ikke kan aflægge det aftalte besøg på Kunstakademiet. Vores professorkontakt har fået skyllet sommerhuset på Sri Lanka væk. Men nåede selv at løbe op ad bjerget. Hun er stadig i halvchok. Ser Helmut Federle udstillingen A Nordic View med deltagelse af forskellige kunstnere Tal R, Johnny Cash, W.C. Fields, Alfred Jensen, Hammershøi, Aagaard Andersen, Olle Bærtling med videre, som jeg selv har tilrettelagt. Det er enden på rejsen.

Februar. Louisianas præsentation af Gerhard Richters værker. Billede efter billede hedder udstillingen. Her er nogle enkeltværker, som både publikum og jeg får hjertebanken af. Den store sorte abstration Sankt Gallen, 1989 malet med spartel. Et næsten syv meter langt lærred, hvor olien fosser nedover lærredet som et vandfald i slowmotion. Smukt og koldt og et af de allerbedste enkeltværker der har været vist i Danmark i en årrække. Richter er i og for sig gået lidt af mode, men i denne bevægelse dukker der så nogle nye perspektiver op. Holder han? førhen var ethvert værk en magtdemonstration. Nu er det nærmest en demonstration af afmagt. Godt for publikum at kunne se kunstere lide bag facaden, der krakelerer. En flot udstilling. Og nødvendig for forståelsen af de sidste 25 års kunstudvikling, hvor Gerhard Richter har spillet den centrale rolle og har kunnet forbinde Amerika og Europa på en sjældent set måde.

Februar i øvrigt

Besøger kunstmaleren Tonning Rasmussen i Sorthat Muleby på Bornholm. Alt er gult og tilrøget i huset undtagen malerierne, som funkler hvide fra staffeliet. Jeg kan godt lide de billeder. Men aner ikke hvorfor.

Marts

Møder Michael Palin og er med i hans program om Vilhelm Hammershøi, der sendes på BBC 1 til sommer. Vi går nøgne henad stranden ved Refsnæs, Kalundborg og taler om maleren. Der er koldt i marts måned i Danmark. Men det er det værd. Filmholdet har en idé om, at Kalundborgegnen er de intelligente kunstneres Skagen. Det udtryk kan jeg godt lide. Programmet bliver set af flere millioner mennesker, mens bomberne sprænger i Londons undergrund. Hverken Danmarks Radio eller TV 2 har købt programmet. De er tilsyneladende ligeglade med både vores kulturarv og Michael Palins lettilgængelige rejseprogramstil. I gamle dage var Danmarks Radio den første udenlandske tv-station, der købte Monty Pythons Flyvende Cirkus. Det ændrede min generations tilværelse.

April-maj

Kører helt til Næstved for at sikre mig, at det Jean Paul Riopelle værk, Lauritz.com udbyder, ikke er en Riopelle. Jeg havde sendt buddet afsted for en sikkerheds skyld. Fup. Følger mine studerendes udvikling. Ser byens gallerier. Og er ude i Valby hos Mogadisni og se Fie Norskers soloudstilling. Et malertalent ud over det sædvanlige, men som har så meget energi, at man dårlig kan se skoven for bare træer. Fabrikerer keramikspøgelser, der er sjove, shitlandscapes, der er intense og tegninger, der er et hurtigt overstået kapitel i værket. Tidsfordriv? Der er noget at arbejde på både for kunstner, gallerist og publikum. Langsomhed og omtanke. Hvordan griber vi den sag an? Sender fire studerende til Færøerne, hvor de skal lave grafik og tager selv til Los Angeles, Las Vegas og New York for at se på kunst, kunst, kunst, spilleautomater og kunst. Besøger Polly Apfelbaum i hendes atelier på Lower Manhattan. Spændende kunstner. Hun udstillede på Brandts Klædefabrik for nogle år siden. Udstillingen var god. Også kataloget. Hvorfor er der kun en kunsthal i Danmark - og hvorfor ligger den i Odense?

Juni-juli

Carlsberg har sendt en ny øl på markedet. Jacobsen hedder den. Ved Skt. Hans bålet udbryder min svoger: "Den smager lidt af fisse". Jeg synes, den bemærkning må formidles til en større kreds af mennesker og beslutter mig for at rekvirere smageøl fra bryggeriet samt et par digtsamlinger af Flemming Palle Jacobsen som F. P. Jac vist hedder i virkeligheden. Har en vag idé om mere end et navnefællesskab mellem øllernes konge Jacobsen og den anden Jacobsen. Læser Numsekaj som besøgsven og En skimten fra udestuen og må opgive mit forehavende. Kan ikke få smagenotaterne ind i den store sammenhæng mellem øl og poesi. Det er ellers ikke tandlægeøl, der er i de ekstremt smukke Valbyflasker, der ligner bryggerfyrtårnet på Langgade 1. I notaterne står der "Dark Lager. Hvidtølssødme, fyldig og rund smag uden at være fed". "Bramley Wit, lidt flad æble hvedeøl uden bitter attack. Rund som en Schöppferhoffer, behagelig frisk let syre". "Brown Ale. Det var her svoger slog med tungen og smaskede. En uartig øl". Carlsberg har vistnok selv skrevet "duften er frugtig med noter af newzealandsk Nelson Sawin-humle", hvilket minder mig om en vinentusiast, der fortalte mig om smagen af tjurkråse i en sydfransk rødvin. "Sazz Blonde. Smuk øl, bitter, frisk, lækker. Alene navnet". Jeg ser frem til næste år. Sikke en kunstpause! Sommeren 2005.

August

Jeg checker alle lån til min Per Kirkeby Reflektioner udstilling, der snart åbner i Kunstforeningen Gl. Strand. Jeg kommer lidt rundt omkring i landskabet igen. Tilbringer også nogle dage i Moskva med min datter på 15 år, der er forelsket i Cézanne. Sikke en kunstby! Matisses guldfisk og andre rariteter rammer øjet som velsignelser mere end Matisse udstillingen på Louisiana og på Statens Mærkværdige Museum gør det. Også en statue af Bresnjev i en park ofrer jeg opmærksomhed. Sådan en ville jeg gerne sætte op i gården til Charlottenborgs Udstillingsbygning en dag for med Gorbatjov min all time favourite at kunne vælte den. Det gælder om at turde knuse det system man sidder i for at få det nye frem. Kunst og politik og kunstpolitik. Vinduet står åbent i dansk kunst for tiden. Chancen er der. Grib dagen.

September

Sidder i kælderen under Hirschprungs Samling og bladrer i en mappe med "Tegninger fra Vilhelms Barndom", som der står på den. Hammershøi igen. Hvilke øjeblikke. Han er det, Dolph ville kalde en elendig hobbit. Tegningerne er små som tændstiksæsker. Var han syg? Godt det samme. Fantastisk kunstner! Ender nok i kanonen. Og bliver fyret ud til det danske folk i småstumper.

Kunstmessen i Berlin. En enkelt ung maler falder jeg for. Bernd Ribbeck. Arbejder i traditionen fra århundredeskiftet. Kuglepen på lærred med former à la Emma Kunz og Hilma av Klint fra Steinerbevægelsen. Billederne er næsten udsolgt i Galerie Joanna Kamm. God kunstner. Langsomme værker.

Oktober

Tal R og Jonathan Meese på Statens Museum for Kunst. Liv i kludene. Psykoinfantilt rodsammen eller fabulerende frihed. Kloge kunstnere, der ikke taler. Heerupsk leg med Mor som udstillingen hedder. I Paris ugen efter farer jeg vild på Louvre.

November-december

Stockholm, Horsens og kunstmesse i Miami. Igen tusindvis af værker og hundredevis af gallerister, en håndfuld samlere og en ung maler der hedder Henriette Grahnert. Lovende. Foredrag om tegninger på udstillingen Online på Louisiana. Særligt den polske kunstner Wilhelm Sasnal er jeg interesseret i. Ser også hans ting i Miami på en udstilling. Maler en abe og en klode med lige stor generøsitet. Og i sort og hvid. En usædvanlig direkthed. Og underfundig intelligens. Når også en tur til Wien og tur/retur Zürich til møde i byen Aarau, hvor jeg laver Per Kirkeby udstilling til februar. En skøn samling af Caspar Wolfs malerier. Jeg tænker på bjerge, også fordi jeg laver udstilling i Herning omkring det tema til marts. Besøger Jorn museet og ser på Stalingrad-maleriet i en halv times tid med studerende og Troels Andersen. Tager hjem over sydfyn og besøger John Olsen. Det er ved at være mørkt. Ursula Reuter Christiansen har tændt store røde rispapirlamper og pyntet juletræ i Galleri Asbæk. Hun har malet nogle gode billeder. No more services hedder et. Et andet består af navne på hendes forbilleder. Sådan kan det gøres uden for mange ord. Mal dem. Et helt livs inspiration. I 2005.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu