Læsetid: 3 min.

Ølhvalpen glammer

23. januar 1999

NÅR HVER FJERDE dreng på 11 år siger, at han har prøvet at drikke sig fuld sammen med mor og far, er der - måske - grund til at hæve øjenbrynene. Men når op mod hver femte danske dreng allerede i 9. klasse drikker mere end 21 genstande om ugen - det statsligt anbefalede maksimum for granvoksne middagsherrer - er der grund til rynkede bryn. Danmark er det land i Europa, hvor børn og unge drikker mest alkohol!
Sundhedsstyrelsen er bekymret og har derfor indledt en oplysningskampagne. De unges druk udløser angiveligt en kædereaktion, der kunne være dramatisk drejebog for en munter aften i byen: spritkørsel, slagsmål, samleje uden prævention, cigaretrygning og siden blå mandag med slette karakterer i skolen. Styrelsen har sandelig påtaget sig noget af en opgave, når børn og unge skal frelses fra alle disse umådeholdne hændelser.
Hovedårsagen til, at mange unge jævnligt ligger i sprit, er ifølge eksperterne ikke alkoholens tilgængelighed, som der nu er strammet lidt op på i butikkerne. Heller ikke Tuborgs markedsføring med ølgrønne rockkoncerter for unge skaber den store opstandelse i statsapparatet. Nej, problemet er forældrene, fortæller Sundhedsstyrelsens sort-hvide tv-reklame, der vises i disse dage. Det ene glædesløse barn efter det andet står frem på skærmen og efteraber de voksnes rituelle skåltaler.
"Der er ingen grund til at lære dine børn at drikke, før de er voksne," lyder budskabet. Forældrene bør dæmpe deres eget forbrug af alkohol, for børn gør - næsten - altid som forældrene. Og forældrene bør ikke for tidligt skænke stærke sager for de små. Hvornår tidspunktet er passende, vil styrelsen ikke sætte alder på, men at lære børn i fjerde klasse at drikke, er i hvert fald for tidligt.

NOGLE VIL HÆVDE, at problemet ikke er så stort, som Sundhedsstyrelsen får det til at syne. At der altid har været unge med smag for rus og altid været enkelte, der ikke kunne styre sig. At sprutten befinder sig bedst i familiens skød.
Man kan også se historisk på tingene. En engelsk familie i anden halvdel af det 17. århundrede indtager omkring tre liter øl om dagen pro persona - og her tæller alle med, børn og voksne, kvinder og mænd. Ølbrygningen var en del af den almindelige husholdning, og der serveredes i mange europæiske lande ølsuppe til morgenmad.
I løbet af det 18. århundrede faldt forbruget af alkohol imidlertid, idet samfundsudviklingen krævede et højere mål af arbejdsdisciplin. Den borgerlige middelstand manede sviredjævelen i jorden og erstattede til dels alkoholen som nydelsesmiddel med kaffe. Blandt andet børnearbejderne i minerne fortsatte dog med at drikke brændevin for at sløre smerten ved det hårde arbejde.
I dagens Danmark knokler børn ikke i miner, men det er alligevel et krævende fuldtidsjob at være barn i 1990'erne. Kan der mon tænkes at være en sammenhæng mellem den måde, forældrene præger deres børn med præstationsnormer, og den måde børn og unge annammer alkoholkulturen?

NÆGTES KAN DET NÆPPE, at tidens børn og unge stresser med 'kvalifikationskrav' i skolen, to-tre ugentlige fritidsaktiviteter, erhvervsarbejde, husarbejde (mest pigerne), multimedieforbrug og endda morgenfødselsdage med guldøl i gymnasieklasserne - netop den slags hverdag, som en del voksne får lyst til at skylle ned med en drink eller tre.
Dertil kommer, at børn og unge presses ind i voksenroller af forbrugersamfundet. På en af denne vinters sjældne snedage har man kunnet se børn køre ned ad kælkebakkerne - med mobiltelefon klistret til øret. Computere med redskaber til en hel virksomheds administrationsafdeling er blevet fast inventar på adskillige børneværelser, og traditionelt børnetøj til pigerne er ved at gå helt af mode, i stedet iklædes de kvindeklæder i ministørrelse.
Kan det undre, hvis voksnes vaner angående alkohol går i arv, når frirummet for den barnlige uskyld indsnævres?

NÅR SUNDHEDSSTYRELSEN vælger at sætte aben (ikke den halve, men den hele) på forældrenes skuldre fremfor at gribe til forbud, bål og brand, virker det derfor overordnet set velanbragt. Diskuteres kan det, om det netop er de voksnes evindelige skåludbringelser, der smitter værst. Men det er såmænd sundt nok at sætte spørgsmålstegn ved skikken om absolut at bade den danske hygge i slingrevand. Måske skulle forældrene alligevel tøve en kende, før de lader børnene klappe den søde ølhund. lieb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her